Rejsemålsfakta, Cala Mayor
Rejsemålet
Cala Mayor er en del af Palma-området, som er hovedstaden på Mallorca. Ca. 400.000 indbyggere.
Afrejse
Du kan rejse til Mallorca fra København, Billund, Aalborg og Rønne. Flyvetiden er ca. 3 timer.
København og Billund: April til oktober.
Aalborg: Maj til september.
Rønne: 18/5 og 5/10 2012.
Guideservice
Når du lander, står vores guider klar i lufthavnen til at tage imod dig. I løbet af ferien træffer du guiderne på dit eller et nærliggende hotel og på vores servicetelefon.
Transfer mellem lufthavn og hotel
Flyet lander i Palma lufthavn. Køretid fra lufthavnen til det første hotel er ca. 40 min (ca. 16 km). Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan bestilles sammen med rejsen. Har du bestilt transfer hjemmefra, sørger vores guider for, at du nemt finder vej til bussen og kommer videre til dit hotel.
Strande
Fin, lys sandstrand. Større strande i nærheden: Illetas, ca. 10 km. Playa de Palma, ca. 15 km. Palma Nova, ca. 15 km.
Aktiviteter
Squash og ridning. Golf på 5 gode golfbaner i Palmabugten.
Mad & drikke
Restauranter i Cala Mayor, størst udvalg i nærliggende Palma.
Vejledende priser på restaurant:
Paella 80 kr.
Pasta 60 kr.
1/2 grillet kylling fra 65 kr.
Større hovedretter fra 100 kr.
Coca Cola 25 cl 15 kr.
Øl på flaske 50 cl 30 kr.
Vand 1 1/2 liter 25 kr.
Vin 75 cl fra 80 kr.
Vejledende priser i butik:
Coca Cola 33 cl 8 kr.
Øl på flaske 50 cl 10 kr.
Vand 1 1/2 liter 6 kr.
Vin 75 cl fra 32 kr.
Gå i byen
Barer i Cala Mayor. Stort udbud i Palma by med pubber, barer, diskoteker og natklubber. Mange større hoteller har levende musik og dans.
Shopping
Supermarkeder og nogle få butikker i Cala Mayor. Udbuddet i Palma by er større og mere varieret med f.eks. sko- og tøjbutikker.
Transport
Taxi inden for Cala Mayor, ca. 25 kr. Bus til Palma by, ca. 10 kr. Taxi til Palma by, ca. 65 kr.
Valuta & kreditkort
Euro (EUR). Hæveautomater findes.
Pas & visum
Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Der findes ofte særlige regler for, hvor længe dit pas skal være gyldigt efter hjemrejse, ligesom der kan være særlige visumregler, hvis du ikke har dansk pas. Du finder altid opdateret information på Udenrigsministeriets hjemmeside:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/.
Vaccinationer
Du er selv forpligtiget til at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på www.vaccination.dk eller www.sikkerrejse.dk.
El
220 V. Adapter er ikke nødvendig.
Aircondition
Bor du på hotel med aircondition på værelset/i lejligheden, bedes du være opmærksom på, at der kan forekomme begrænsninger ved indstilling af temperaturen. Begrænsningen skyldes udelukkende miljøhensyn. I meget varme perioder kan din aircondition derfor virke mere svalende end egentligt kølende.
ECPAT
Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.
Øvrigt
Vær opmærksom på, at visse hoteller ofte kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.