Rejsemålsfakta, Cala Millor
Rejsemålet
Cala Millor og Cala Bona er to hyggelige og populære feriebyer på Mallorcas nordøstkyst. De to byer, hvoraf Cala Millor er den største, er efterhånden næsten vokset sammen og har fået tilnavnet Østkystens Perle. Ca. 3.500 indbyggere.
Afrejse
Du kan rejse til Mallorca fra København, Billund, Aalborg og Rønne. Flyvetiden er ca. 3 timer.
København og Billund: April til oktober.
Aalborg: Maj til september.
Rønne: 18/5 og 5/10 2012.
Guideservice
Når du lander, står vores guider klar i lufthavnen til at tage imod dig. I løbet af ferien træffer du guiderne på dit eller et nærliggende hotel og på vores servicetelefon.
Transfer mellem lufthavn og hotel
Flyet lander i Palma lufthavn. Køretid fra lufthavnen til det første hotel er ca. 1 time og 15 min (ca. 70 km). Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan bestilles sammen med rejsen. Har du bestilt transfer hjemmefra, sørger vores guider for, at du nemt finder vej til bussen og kommer videre til dit hotel.
Strande
Cala Millor: 2 km lang, børnevenlig strand med finkornet sand. Cala Bona: Mindre sandstrand, ca. 800 m fra Sunwing Resort.
Aktiviteter
Tennis, hesteridning og minigolf. Gode 18-hullers golfbaner i nærheden: Capdepera Golf, Canyamel Golf og Pula Golf.
Mad & drikke
Flere restauranter og barer i Cala Millor.
Gå i byen
Mange forskellige musikpubber og barer. Fem diskoteker i Cala Millor. Flere hoteller arrangerer dans og underholdning flere aftener om ugen.
Shopping
Butikker og supermarkeder i Cala Millor og Cala Bona. Stort marked hver fredag i den nærliggende by, Son Servera. Tag også en dag ind til hovedbyen Palma, der har mange gode forretninger med tøj, sko, tasker og mallorcinske delikatesser.
Transport
Gode busforbindelser til Palma by og andre dele af øen. Udlejning af cykler. Vejledende taxipriser fra Cala Millor:
Inden for ferieområdet, ca. 50 kr.
Til Palma by, ca. 650 kr.
Valuta & kreditkort
Euro (EUR). Kreditkort accepteres i vid udstrækning. Flere hæveautomater på strandpromenaden i Cala Millor. Du finder også hæveautomater i nabobyen Cala Bona, blandt andet på havnen.
Pas & visum
Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Der findes ofte særlige regler for, hvor længe dit pas skal være gyldigt efter hjemrejse, ligesom der kan være særlige visumregler, hvis du ikke har dansk pas. Du finder altid opdateret information på Udenrigsministeriets hjemmeside:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/.
Vaccinationer
Du er selv forpligtiget til at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på www.vaccination.dk eller www.sikkerrejse.dk.
El
220 V. Adapter er ikke nødvendig.
Aircondition
Bor du på hotel med aircondition på værelset/i lejligheden, bedes du være opmærksom på, at der kan forekomme begrænsninger ved indstilling af temperaturen. Begrænsningen skyldes udelukkende miljøhensyn. I meget varme perioder kan din aircondition derfor virke mere svalende end egentligt kølende.
ECPAT
Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.
Øvrigt
Vær opmærksom på, at visse hoteller ofte kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.