Rejsemålsfakta, Illetas
Rejsemålet
Illetas er en charmerende og eksklusiv forstad til Mallorcas hovedby, Palma. Området er kuperet og relativt tæt bebygget med en blanding af private huse og hoteller.
Afrejse
Du kan rejse til Mallorca fra København, Billund, Aalborg og Rønne. Flyvetiden er ca. 3 timer.
København og Billund: April til oktober.
Aalborg: Maj til september.
Rønne: 18/5 og 5/10 2012.
Guideservice
Når du lander, står vores guider klar i lufthavnen til at tage imod dig. Vi har ingen guider i Illetas, men du kan altid kontakte os på vores servicetelefon.
Transfer mellem lufthavn og hotel
Flyet lander i Palma lufthavn. Køretid fra lufthavnen til det første hotel er ca. 40 min (ca. 18 km). Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men taxitransfer kan bestilles sammen med rejsen. Har du bestilt transfer hjemmefra, sørger vores guider for, at du nemt kommer videre til dit hotel.
Strande
Bugt med en lille, hvid og finkornet sandstrand. Længst ude i bugten er der bygget terrasser med plads til liggestole.
Aktiviteter
Tennis, hesteridning og minigolf. 18-hullers golfbane (8 km), ca. 500 kr.
Mad & drikke
Illetas har restauranter og barer. Vil du have et større udbud, kommer du nemt ind til Palma by.
Vejledende priser på restaurant:
Pasta fra 50 kr.
Paella fra 80 kr.
Grillet kylling fra 105 kr.
Hovedretter fra 165 kr.
Coca Cola 25 cl 16 kr.
Øl på flaske 50 cl 29 kr.
Vand 1 1/2 liter 25 kr.
Vin 75 cl fra 135 kr.
Vejledende priser i butik:
Coca Cola 33 cl 8 kr.
Øl på flaske 50 cl 10 kr.
Vand 1 1/2 liter 8 kr.
Vin 75 cl fra 33 kr.
Gå i byen
Roligt aften- og natteliv med nogle restauranter og barer. Vil du have mere at vælge imellem, tager du til Palma by.
Shopping
Supermarkeder og nogle butikker i Illetas. Du bør også tage en dag til Palma by: Lækre tøj- og skobutikker, tasker i alle prisklasser, boligindretning, boghandlere, stormagasiner og specialforretninger med næsten hvad som helst. Udbuddet er både varieret og spændende.
Transport
Gode busforbindelser til Palma by og andre dele af øen. Til Palma by kører bussen flere gange i timen, ca. 8 kr. pr. vej. Vejledende taxipriser fra Illetas: Inden for ferieområdet, ca. 30 kr. Til Palma by, ca. 100 kr.
Valuta & kreditkort
Euro (EUR).
Pas & visum
Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Der findes ofte særlige regler for, hvor længe dit pas skal være gyldigt efter hjemrejse, ligesom der kan være særlige visumregler, hvis du ikke har dansk pas. Du finder altid opdateret information på Udenrigsministeriets hjemmeside:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/.
Vaccinationer
Du er selv forpligtiget til at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på www.vaccination.dk eller www.sikkerrejse.dk.
El
220 V. Adapter er ikke nødvendig.
Aircondition
Bor du på hotel med aircondition på værelset/i lejligheden, bedes du være opmærksom på, at der kan forekomme begrænsninger ved indstilling af temperaturen. Begrænsningen skyldes udelukkende miljøhensyn. I meget varme perioder kan din aircondition derfor virke mere svalende end egentligt kølende.
ECPAT
Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.
Øvrigt
Vær opmærksom på, at visse hoteller ofte kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.