Vil du bo tæt på storbyliv, spændende udflugtsmål og gode golfbaner? Så er Santa Ponsa det rigtige valg.
Santa Ponsa ligger i en betagende smuk bugt, og selv om den moderne ferieby minder en del om naboområderne Magalluf og Palma Nova, er den betydeligt mindre og mere familievenlig. Mest kendt er Santa Ponsa for sin lange, hvide sandstrand, hvor velduftende pinjetræer sørger for behagelig skygge, når solen står højest på himlen.
Læs mere om Santa Ponsa
Skjul tekst
Med stranden i centrum
Midt på sommeren er stranden og de små strandcaféer det naturlige mødested. Omgivelserne er kuperede med grønne bjergsider, og ude i nordvest troner den dramatiske bjergkæde, Sierra de Tramuntana, som strækker sig hele vejen op til Formentorhalvøen på Mallorcas nordligste spids.
God shopping...
Der er sket meget, siden den catalonske konge, Jaime I, gik i land her i 1229, og i dag er Santa Ponsa et yndet rejsemål for hele familien. Som i de fleste feriebyer findes forretninger, restauranter, barer og et enkelt diskotek, men alligevel er stemningen afslappet og rolig.
... og god golf
Santa Ponsa ligger også perfekt, hvis du vil udforske Mallorcas vestkyst med maleriske byer som Deià, Valldemossa og Sóller. Havnemiljøet i Port d'Andratx med caféer og frokostrestauranter er også et populært udflugtsmål, ligesom områdets fremragende golfbaner og Palma by ligger inden for en kort radius.