Rejsemålsfakta, Torremolinos
Rejsemålet
Torremolinos har igennem mange år været danskernes foretrukne feriested på den spanske Solkyst. Byen ligger 20 km vest for provinshovedstaden Málaga.
Afrejse
Du kan rejse til Costa del Sol hele året. Flyvetiden er ca. 3 timer og 30 min. Du rejser med Spies Special – det betyder, at du flyver med rutefly og er på egen hånd. Du kan være væk, så længe du har lyst uden at være bundet af faste rejsedatoer.
Guideservice
Vi har ingen guider på Costa del Sol.
Transfer mellem lufthavn og hotel
Flyet lander i Malaga lufthavn. Køretid fra lufthavnen til Torremolinos er ca. 15 min (ca. 7 km). Transport mellem lufthavnen og hotellet foregår på egen hånd og indgår ikke i rejsens pris. Vi anbefaler, at du lejer en bil hjemmefra, så den står klar i lufthavnen, når du ankommer.
Strande
Torremolinos har to strande: Bajondillo, som er flere kilometer lang, og den hyggelige La Carihuela. Udlejning af liggestole og parasoller.
Aktiviteter
Vandsport, tennis, hesteridning og golf.
Mad & drikke
Mange restauranter i Torremolinos, hvad enten du har lyst til tapas, paella med skaldyr, fisk, kylling eller en saftig bøf. Smag også "fritura malagueña", som er et udvalg af friturestegte småfisk - en enkel, god og billig lokalret. I Torremolinos koster en frokost fra 125 kr. og 2-retters middag fra 250 kr. Hyggelige fiskerestauranter i La Carihuela. Stop eventuelt også ved en landevejskro i bjergene, hvor maden er rustik og vinen i top.
Gå i byen
Barer, pubber og kasino. Natteliv i Puerto Marina (1,5 km fra Torremolinos centrum).
Shopping
Stort udbud af forretninger i Torremolinos centrum og på Calle San Miguel, som strækker sig fra hovedgaden og ned mod havet. Kig også ind i specialbutikkerne, hvor du kan købe lufttørret skinke, gode oste og vin til en hyggelig tapasaften. Torsdag er markedsdag i byen. Det er almindeligt, at butikkerne holder siestalukket.
Transport
Velfungerende busforbindelser langs store dele af kysten. Tog mellem Fuengirola, Torremolinos og Málaga. Fra Málaga er der daglige afgange videre til Sevilla, Granada, Córdoba og Madrid. AVE-toget tager dig fra Málaga til Madrid på bare 2 timer og 45 min. Biludlejning og taxi.
Valuta & kreditkort
Euro (EUR). Hæveautomater findes.
Pas & visum
Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Der findes ofte særlige regler for, hvor længe dit pas skal være gyldigt efter hjemrejse, ligesom der kan være særlige visumregler, hvis du ikke har dansk pas. Du finder altid opdateret information på Udenrigsministeriets hjemmeside:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/.
Vaccinationer
Du er selv forpligtiget til at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på www.vaccination.dk eller www.sikkerrejse.dk.
El
220 V. Adapter er ikke nødvendig.
ECPAT
Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.
Øvrigt
Vær opmærksom på, at visse hoteller ofte kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.