Udflugter, Cha-am

Følg med på vores udflugter og få masser af oplevelser med hjem!

Når du rejser med Spies, har du mulighed for at deltage i en række spændende udflugter – og vi står for alt det praktiske, så du slipper for at bestille entrébilletter, arrangere transport osv. Nogle udflugter er med guide (oftest skandinavisktalende), mens andre er på egen hånd.

Programmet varierer afhængig af årstid, og derfor kan vi ikke garantere, at alle udflugter her på siden gennemføres i netop din ferie. Hør mere på rejsemålet, hvor du også får det aktuelle udflugtsprogram. Rigtig god fornøjelse!

Pala U-vandfaldet

Pala U-vandfaldet

Udflugten for den store naturelsker med vandring i regnskoven og badning i vandfaldet!

Læs mere Skjul

Vest for Hua Hin og tæt ved grænsen til Myanmar finder vi en helt anderledes natur. Vi passerer gennem frodige områder og bjerglandskaber, som er helt betagende, og efter blot 1 times kørsel er vi i regnskoven.

Når vi er fremme, forlader vi bussen og begiver os afsted på vandring over stok og sten og gennem regnskoven. På vores vej langs vandfaldet ser vi ofte farverige sommerfugle.

Ved vandfaldets tredje plateau standser vi for at fodre fiskene, og her er der også mulighed for at bade i det rene og klare flodvand. Ønsker man at forsætte længere op, bliver terrænet sværere at passere. Vandstanden ved vandfaldet afhænger af årstiden. Vi bliver her i ca. 1 time, inden vi begiver os nedad igen.

Frokosten nyder vi på en lille restaurant nær regnskoven midt i naturskønne omgivelser.

Husk at medbringe:
Gode og behagelige sko eller sportssandaler.
Badetøj.
Håndklæde.
En flaske vand.

Frokost indgår i udflugtsprisen men ikke drikkevarer. Udflugten er med engelsktalende guide.

Floden Kwai 1 dag

Floden Kwai 1 dag

En hel dag fuld af interessant historie og oplevelser.

Læs mere Skjul

Følg med på en fantastisk rejse gennem Thailands landsbyer og historie. På vejen passerer vi rismarker, templer og små lokale samfund.

Turen går mod nordvest til byen Kanchanaburi, som var centrum for jernbanebyggeriet under Anden Verdenskrig, hvor krigsfanger kæmpede for at bygge en jernbane mellem Thailand og Myanmar. Her ligger der en krigskirkegård, hvor vi på den berømte mindesten kan læse inskriptionen ”Their names will live for ever more”. Her er rigtig mange gravsten, og de er en stille påmindelse om, hvor mange ofre jernbanen krævede.

Byens museum har en spændende historie at fortælle. Ved hjælp af en samling fotografier, tegninger, avisartikler og andre dokumenter kan vi skabe os et billede af fangernes lidelser under opførelsen af broen over floden Kwai og ”dødens jernbane”.

Under krigen fandtes der to broer, som blev opført tæt på hinanden, men den ene bro blev ødelagt under adskillige bombeangreb, og kun den ene står derfor tilbage i dag. Det er en spændende oplevelse at gå over jernbanebroen, som i dag er verdensberømt.

Naturligvis skal vi også på en køretur ad den berømte jernbane, som tager os med gennem det fine landskab og langs floden. I baggrunden rejser de majestætiske, skovklædte bjerge sig, som adskiller Thailand fra Myanmar. Toget, som også benyttes af lokalbefolkningen, har åbne vinduer uden ruder, så man rigtig kan nyde udsigten!

Efter togturen serveres der frokost. Mætte og tilfredse besøger vi en elefantlejr. Gå ikke glip af et møde med disse store, fantastiske og rørende dyr. De tager os med på en tur gennem junglen og afslutter med et elefantshow. At ride på elefant koster 500 baht ekstra pr. person.

Udflugten er med engelsktalende guide.

Sam Roi Yod

Sam Roi Yod

En eventyrlig naturudflugt til nationalparken, som har alt!

Læs mere Skjul

Nationalparken Sam Roi Yod har alt! Frodig natur, spændende dyreliv, eventyrlige grotter og smukke strande. Denne udflugt passer perfekt til dig, som er lidt rastløs og nysgerrig.

Vi tager afsted i sydlig retning, og undervejs kommer vi forbi adskillige ananasplantager. Når vi nærmer os nationalparken, bliver landskabet mere dramatisk og bjergene højere. Det er præcis, som navnet Sam Roi Yod hentyder til; 300 bjergtoppe. Før i tiden var dette sted et kendt tilholdssted for pirater, og ifølge fortællingerne ligger der stadig sørøverskatte begravet her.

Fra fiskerbyen Bang Pu tager vi på en bådtur, hvis vejret tillader det. Vi stiger i land på en hellig sandstrand, men det er bjergene i baggrunden, vi er kommet for. Vi vandrer op i et behageligt tempo gennem en tunnel af regnskov. Måske får vi aber at se, der svinger sig fra træ til træ. Stigningen er stor, ca. 430 meter, og det kan være fysisk anstrengende, men belønningen er en fantastisk udsigt!

Målet med vandreturen er den eventyrlige grotte, som byder på drypstensformationer, også kendt som ”forstenede vandfald”, hellige områder og en fantastisk pavillion bygget til ære for kong Chulalongkorn, da han besøgte stedet i 1896. Siden da har yderligere to thailandske konger vandret op ad bjerget for at opleve grottens specielle atmosfære.

Efter nedstigningen er der mulighed for at hoppe i det kølige vand for derefter at sætte sig godt tilrette i en solstol. Luk øjne og nyd stilheden; her er ingen strandsælgere, heste eller andet forstyrrende - kun bølgernes brusen og fuglenes sang.

Husk at medbringe:
• Gode, behagelige sko, som sidder godt fast på fødderne.
• Badetøj.
• Solcreme.
• Håndklæde.

Frokost indgår i udflugtsprisen men ikke drikkevarer.

OBS! I tilfælde af stærk vind er det ikke muligt at tage båden, og derfor gå vi i stedet ca. 40 minutter ekstra.

Floden Kwai 2 dage

Floden Kwai 2 dage

En række mindeværdige oplevelser.

Læs mere Skjul

Er du til uspolerede naturoplevelser, og vil du opleve det bedste af Thailand? Så må du ikke gå glip af vores absolut mest populære udflugt!

Turen går mod nordvest til byen Kanchanaburi, som var centrum for jernbanebyggeriet under Anden Verdenskrig. Byens museum har en spændende historie at fortælle. Ved hjælp af en samling fotografier, tegninger, avisartikler og andre dokumenter kan vi skabe os et billede af fangernes lidelser under opførelsen af broen over floden Kwai og ”dødens jernbane”.

I nærheden ligger der en krigskirkegård, hvor vi på den berømte mindesten kan læse inskriptionen ”Their names will live for ever more”. Her er rigtig mange gravsten, og de er en stille påmindelse om, hvor mange ofre jernbanen krævede.

Naturligvis skal vi også på en køretur ad den berømte jernbane, som tager os med gennem det fine landskab og langs floden. I baggrunden rejser de majestætiske, skovklædte bjerge sig, som adskiller Thailand fra Myanmar. Toget, som også benyttes af lokalbefolkningen, har åbne vinduer uden ruder, så man rigtig kan nyde udsigten!

For at komme til stedet hvor vi skal tilbringe aftenen og natten, sætter vi os i såkaldte longtailbåde, som bringer os til hotel ”Jungle Rafts”. Dette er et hotel, som ikke ligner noget andet. Det er bygget midt i naturen på bambus og fortøjet på floden Kwai Noi, hvilket giver os en stille og fredfyldt afslutning på dagen. Efter solnedgang serveres middagen i skæret af lygter, og mon-folket byder på traditionel danseopvisning.

I gåafstand fra vores boplads ligger mon-folkets by. Her besøger vi skolen, får et indblik i hverdagen og tager en lille tur ned til templet.

Ikke langt fra floden ligger det smukke vandfald Sai Yok Noi, hvor vi ligesom thailænderne selv slapper af en stund ved det kolde vand.

I løbet af turen stopper vi også i en elefantlejr. Gå ikke glip af mødet med disse fantastiske og rørende dyr. De tager os med på en tur gennem junglen og afslutter med et elefantshow. At ride på elefant koster ca. 500 baht ekstra pr. person.

Husk at medbringe:
Skiftetøj og evt. en langærmet trøje.
Badetøj hvis du ønsker at bade i floden.
Myggespray.

Udflugten er med skandinavisktalende guide i perioden november til april (med engelsktalende guide maj-oktober). Prisen gælder pr. person i delt dobbeltværelse.

Det flydende marked / Petchaburi

Det flydende marked / Petchaburi

Følg med til det flydende marked!

Læs mere Skjul

Natur, shoppingmuligheder, historie og spændende oplevelser venter på denne udflugt i én herlig blanding.

En af udflugtens højdepunkter er det flydende marked. For at nå frem til markedet skal vi sejle med longtailbåd gennem kanalerne. Vi ”flyver” frem på de smalle kanaler mellem alle de små thailandske huse, som ligger ved kanalen. Når vi er fremme, vrimler det med små både fyldt med kokospandekager, palmesukker, solhatte, souvenirer og meget mere. Køb eksotiske frugter, som du ikke troede fandtes! For eksempel pomelo, rambutan og durian.

Vi forlader markedet for at sætte kursen mod en af Thailands ældste byer, Petchaburi. Efter frokosten stopper vi to gange ved seværdigheder, som er et ”must” for de, der besøger den smukke by.

Det majestætiske, gamle sommerpalads breder sig ud på toppen af bjerget højt over byen, så alle kan beundre paladsets skønhed. I dag fungerer paladset som museum, men de thailandske konger Mongkut og Chulalongkorn brugte paladset i lange perioder i 1800-tallet. Dengang kom man op på bjerget og til paladset med hest eller elefant, men i dag tager vi tovbanen op ad bjergsiden.

Afslutningen på dagen bliver både harmonisk og storslået. Vi går de 100 trappetrin ned i grotten Khao Luang, og en underjordisk verden åbner sig for os. Grotten er fortryllende med sine drypstensformationer, buddhastatuer og sollyset, som skærer sig gennem grottens loft.

Udenfor leger aberne og kigger nysgerrigt efter os. Det kunne jo være, vi havde noget spiseligt i lommen!

I løbet af eftermiddagen vender vi hjemad fyldt med nye oplevelser.

Udflugten er med engelsktalende guide.

Elefantridning

Elefantridning

Nyd udsigten fra tre meters højde!

Læs mere Skjul

Lidt uden for Hua Hin og Cha-am ligger der en elefantlejr, hvor du har mulighed for at prøve det, som man ikke kan rejse hjem fra Thailand uden at have prøvet, nemlig elefantridning.

Tre meter over jorden sidder man på elefantens ryg og nyder udsigten ud over det utrolige landskab. De otte meter høje buddhastatuer, som man rider forbi, giver ekstra oplevelser i de ellers helt grønne omgivelser, som vi rider gennem.

Tag med og hils på et af verdens største og mest intelligente dyr.

Elefantridning er mulig alle dage, og du bestemmer selv, hvad tid du ønsker. Du bestiller gennem os.

OBS! Transporten er ikke inkluderet i prisen men kan bestilles i forbindelse med reservationen.

Koh Talu - snorkling

Koh Talu - snorkling

Oplev den farvestrålende verden under havets overflade.

Læs mere Skjul

Vi kører i bus ca. 150 km i sydlig retning ned til strandtangen Bangsaphan. Herfra sejler vi i speedbåd ca. 20 minutter ud til øen Koh Talu.

Inden vi hopper i vandet fra båden, får vi udleveret snorkeludstyr, og så er det tid til at opdage en helt ny verden af fisk i alle regnbuens farver, mindre koralrev og søanemoner.

Man bliver sulten af alle de flotte oplevelser, og vi sejler herefter ind til land og nyder vores frokost. Efter frokosten vil der være tid til at sole og slappe af på stranden eller til at snorkle videre.

Om eftermiddagen sejler vi tilbage, og herefter går turen tilbage i bus til Hua Hin og Cha-Am.

Husk at medbringe kamera, badetøj og solcreme.

Orkidéer

Orkidéer

Til dig selv eller til naboen, som passer huset derhjemme.

Læs mere Skjul

De eksotiske orkidéer er meget populære i Danmark, og i Thailand findes der omkring 1.000 forskellige arter.

Det er tilladt at tage snitblomster med hjem, så hvorfor ikke gøre dette og forlænge fornemmelsen af østen. Måske er der nogen derhjemme, som fortjener en gave. Det kan være den, der har passet hunden eller vandet blomsterne, mens du har været væk.

Du kan forudbestille orkidéer hos os i vores træffetider. Blomsterne er specialpakkede, så de kan klare rejsen hjem. Bestilling skal ske inden kl. 12.00 dagen inden hjemrejsen.

En æske med ca. 15 blomster koster 350 bath.

Du får udleveret blomsterne i bussen på vej til lufthavnen.