Khao Lak er en flere kilometer lang strand lige nord for Phuket og er et perfekt rejsemål for alle, som ønsker en rolig og uforstyrret ferie.
Som på så mange andre rejsemål i Thailand er det stranden, der lokker i Khao Lak. De kilometerlange strande med gyldent sand er svære, om ikke umulige at modstå. Og hvorfor skulle man også det? White Sand Beach er præcis, hvad det lyder som: en lang strand med palmer og pudderfint, hvidt sand. Der er mange, der synes, at Khao Lak er et paradis på jord. Med de lange strande mod vest og den frodige regnskov mod øst er det let at blive forelsket i dette sted. Khao Lak er så afgjort det roligste ferierejsemål på Phuket, og måske også det sted hvor man bedst kan opleve det virkelige Thailand. Her er flere gode restauranter på hovedgaden, en del af dem med en fin udsigt hvis du vil akkompagnere middagen med en spektakulær solnedgang. Khao Lak kan måske være lidt for roligt for nogle, men for andre er det et perfekt sted at slappe af et par uger i varmen. Her er altid god plads på stranden, og du kan altid tage på hyggelige gåture langs vandet eller ad de små veje.
Hoteller for livsnydere
Rejser du uden børn for at nyde livet sammen med dit rejseselskab, anbefaler vi vores Prime Select-hoteller i Khao Lak:
Kantary Beach eller
Beyond Resort. På begge hoteller er der gjort lidt ekstra for de voksne gæster med bl.a. spafaciliteter og beliggenhed lige ved stranden.
Børnevenligt hotel i Khao Lak
Spies tilbyder også et hotel for hele familien; på
Emerald Beach Resort & Spa bor du i grønne, tropiske omgivelser lige ved havet. Her kan du tilbringe feriedagene på den fine strand, ved poolområdet eller i den skyggefulde have. Hotellet tilbyder aktiviteter for alle aldre både i dagtimerne og om aftenen.
Oplev mere af Thailand
Her er også masser af muligheder for at tage på udflugt og se lidt mere af Thailand. Tag f.eks. en bådtur fra Khao Lak til Koh Similan, den lille øgruppe lige ud for kysten, hvor snorklere og dykkere valfarter til for at opleve de farverige koralrev. Hvis du er heldig, kan du se både havskildpadder, rokker, blæksprutter og en masse farverige fisk. Eller hvad med at tage en tuk-tuk til et af områdets vandfald: Nam Tok Tone Prai eller Nam Tok Lampi?
Forandrede strande
De thailandske myndigheder har fjernet alle former for ulovlig kommerciel virksomhed fra strandene, bl.a. liggestolsudlejning og strandcaféer. Det betyder, at vores rejsemålsbilleder og -film kan give et fejlagtigt indtryk, idet de stammer fra dengang, strandfaciliteterne stadig fandtes. Strandene er naturligvis lige dejlige, men serviceudbuddet kan altså være mindre, end billeder og film skildrer.