Rejsemålsfakta, Karon Beach
Rejsemålet
Efter Patong Beach er Karon Beach det næststørste ferieområde på Phuket - dog uden det hektiske miljø, der præger Patong Beach.
Afrejse
Du kan rejse til Phuket hele året. Flyvetiden er 12-13 timer. På dette rejsemål tilbyder vi både charterferier og rejser med Spies Special.
Charterferie: Her får du hele pakken med fly, hotel og guideservice.
Flyv direkte med Thomas Cook Airlines (kort mellemlanding i Sharjah på hjemrejsen til Aalborg og Billund). Afrejse vinter 2012/13:
København: 13/11 og 27/11-26/3.
Aalborg: 10/1 og 21/2.
Billund: 24/1 og 7/3.
Du kan desuden flyve med Thai Airways fra København hele året.
Spies Special: Du flyver med rutefly og er på egen hånd (afrejse hele året). Du kan være væk, så længe du har lyst uden at være bundet af faste rejsedatoer.
Guideservice
Charterferie: Når du lander, står vores guider eller en repræsentant fra vores agent klar i lufthavnen til at tage imod dig. I løbet af ferien træffer du vores guider på dit eller et nærliggende hotel og på vores servicetelefon.
Spies Special: Når du rejser med Spies Special, er du på egen hånd. Da vi også har charterferier på dette rejsemål, er du naturligvis velkommen til at kontakte guiderne på vores servicetelefon eller på et af de hoteller, som guiderne besøger.
Transfer mellem lufthavn og hotel
Flyet lander i Phuket lufthavn. Køretid fra lufthavnen til det første hotel er ca. 1 time (ca. 55 km).
Charterferie: Transfer indgår ikke i rejsens pris, men kan bestilles sammen med rejsen. Har du bestilt transfer hjemmefra, sørger vores guider eller en repræsentant fra vores agent for, at du nemt finder vej til bussen og kommer videre til dit hotel.
Spies Special: Transfer indgår ikke i rejsens pris, men kan bestilles sammen med rejsen. Har du bestilt transfer hjemmefra, bliver du normalt mødt i lufthavnen af en chauffør, som har et skilt med dit navn på.
Strande
Karon Beach har en lækker strand med finkornet, kridhvidt sand og klart havvand. Stor forskel mellem flod og ebbe. Ved Karonstranden kan der være perioder med undervandsstrøm, så stranden er ikke velegnet til familier med småbørn. Det er ikke lavvandet. I sommerhalvåret kan der forekomme bølger og understrømme med badeforbud til følge.
Aktiviteter
Dykning, tennins, squash, havkano, dybhavsfiskeri, jungletrekking, spa-behandlinger og golf. Bestil en golfpakke med reserverede starttider hjemmefra sammen med rejsen.
Mad & drikke
Adskillige restauranter i Karon Beach.
Vejledende priser i butik:
Coca Cola 33 cl 4 kr.
Vand 1½ liter 3 kr.
Øl på flaske 50 cl 13 kr.
Vin 75 cl 80-100 kr.
Vejledende priser på restaurant:
Coca Cola 33 cl 7 kr.
Vand 1½ liter 5 kr.
Øl på flaske 50 cl fra 18 kr.
Vin 75 cl fra 160-200 kr.
Frokost: En let frokost som Pad Thai eller stegte ris inkl. drikkevarer fra ca. 20 kr.
Middag: På en lokal Thai restaurant koster en varm ret fra 22 kr. - på en international restaurant mellem 65 - 120 kr.
Det er normalt at give drikkepenge på 10 %.
Gå i byen
Karon Beach er forholdsvis stille og rolig om aftenen, men har en del barer. Karon Beach ligger tæt på Patong Beach, som har Phukets mest livlige natteliv med mange diskoteker og barer, der har åbent til tidlig morgen. Det er nemt at komme til Patong Beach i taxi eller tuk-tuk.
Shopping
Som altid i Thailand fristes man til at købe næsten alt hvad man ser. Det er billigt, smukt og farvestrålende. Men prøv at holde lidt igen - i hvert fald den første feriedag. Der kommer næsten altid et bedre tilbud dagen efter. Shopperuten starter ved strand rundkørslen i Karon Beach. Hvis du går op ad hovedgaden mod Karon Beach' Buddhist Temple finder du her fotoforhandlere, apotek, banker, og mange skræddere. Ved Karon Circle kan du finde sko, briller, tasker og kufferter samt alle former for souvenirs. Det findes også en optiker: KT Optic, som tilbyder store rabatter på kendte brillemærker. I Thailand koster briller en brøkdel af prisen herhjemme og naturligvis er en autoriseret synsprøve gratis her. På Beach Road findes shoppingparadiset: Karon Bazaar. I Karons indkøbsgade findes bod efter bod med tøj, sko, tasker, souvenirs osv. Om aftenen åbner desuden to markedspladser, og her er der livlig handel mellem boderne. Husk, at der altid pruttes om priserne. Der er også penge at spare, hvis du ønsker skræddersyet tøj; kontakt evt. vores guider på rejsemålet, hvis du mangler gode tips og anbefalinger.
Transport
Tuk-tuk mellem Karon Beach og Patong Beach ca. 60 kr. Lokalbus til Phuket by ca. 6 kr. Trafikken og vejnettet minder ikke om vores. Billeje frarådes derfor; tag i stedet en taxi eller tuk-tuk. Du kan eventuelt leje den for en halv eller en hel dag (husk altid at aftale prisen). Mange flyforbindelser fra Phuket.
Valuta & kreditkort
Thai baht (THB). På rejsemålet accepteres Eurocard, MasterCard og VISA.
Pas & visum
Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Der findes ofte særlige regler for, hvor længe dit pas skal være gyldigt efter hjemrejse, ligesom der kan være særlige visumregler, hvis du ikke har dansk pas. Du finder altid opdateret information på Udenrigsministeriets hjemmeside:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/
Vaccinationer
Du er selv forpligtet til at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på www.vaccination.dk eller www.sikkerrejse.dk.
El
220 V.
Klima
Tropisk klima med sol og varme hele året. Regntiden varer normalt fra maj til november, hvor det typisk regner i kortere perioder. Til gengæld renser regnen luften og kvikker forfriskende op i varmen.
ECPAT
Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.
Øvrigt
Vær opmærksom på at visse hoteller ofte kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.