Rejsemålsfakta, San Francisco
Afrejse
Du kan rejse til Californien hele året. Flyvetiden er 14-16 timer. Du rejser med Spies Special – det betyder, at du flyver med rutefly og er på egen hånd. Du kan være væk, så længe du har lyst uden at være bundet af faste rejsedatoer.
Guideservice
Vi har ingen guider i USA.
Transfer mellem lufthavn og hotel
Transfer indgår ikke i rejsens pris. Vi anbefaler, at du bestiller en bil sammen med rejsen, da det samtidig er den nemmeste og bedste måde at opleve USA på.
Strande
Ingen strande i San Francisco.
Aktiviteter
Der findes masser af seværdigheder!
Alcatraz - Det berygtede fængsel i San Fransisco-bugten. Alcatraz blev bygget i slutningen af 1800-tallet og blev anvendt som fængsel frem til 1963. Fra 1930'erne blev det udelukkende brugt til specielt farlige fanger. En af de mest kendte indsatte på Alcatraz var Al Capone, der sad her en stor del af 1930'erne. Der sejler færger hertil, og på øen kan man komme på en guidet tur.
Golden Gate Park - En stor park i San Francisco, som er opkaldt efter strædet Golden Gate. Den store park strækker sig vestpå og hele vejen til Stillehavet. Udstyr til sportsaktiviteter kan lejes, og om søndagen er parkens hovedgader lukket for trafik for at gøre cykelturen eller rulleskøjteløbet så sikkert som muligt.
Twin Peaks - Fra Twin Peaks har man en skøn udsigt over San Francisco og dens forstæder.
Mad & drikke
At spise den traditionelle amerikanske mad er en oplevelse, da der findes mange gode restauranter i San Fransisco. Alt lige fra hurtigmad til nogle få dollars til treretters middag med vin på de mere eksklusive restauranter. De velkendte vinområder Sonoma og Napa Valley ligger kun en time nord for byen. Et par timer sydpå finder du charmerende Carmel og Monterey. Når man går på restaurant skal man altid give ca. 15 % i drikkepenge, da det udgør en stor del af tjenernes løn.
Gå i byen
x
Shopping
Indkøbsmulighederne i USA er nærmest uendelige! Her finder du alt fra gigantiske shoppingcentre til dyre specialforretninger. Flere steder kan du besøge store outlets med sportstøj, sko og kendt mærke varetøj til gode priser.
Transport
Du oplever Californien bedst i lejet bil. Bestil den hjemmefra sammen med din rejse; vi tilbyder færdige bilpakker med alle nødvendige forsikringer og fri kilometer. I San Fransisco findes der flere hundrede buslinjer samt metro, trolleybusser og den historiske sporvogn.
Valuta & kreditkort
Amerikanske dollars (USD). Undgå at veksle danske kroner i USA, da det kan være svært og dyrt at veksle. Det mest gangbare betalingsmiddel er kreditkort – dog ikke i taxier, hvor du kun kan betale med kontanter.
Pas & visum
Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Der findes ofte særlige regler for, hvor længe dit pas skal være gyldigt efter hjemrejse, ligesom der kan være særlige visumregler, hvis du ikke har dansk pas. Du finder altid opdateret information på Udenrigsministeriets hjemmeside:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/
Når man rejser til USA, skal pas være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst, og det skal være et maskinlæsbart EU-pas. Det kræves desuden, at alle rejsende søger om tilladelse til at rejse ind i USA ved at udfylde en elektronisk formular gennem ESTA (Electronic System for Travel Authorization) senest 72 timer før afrejsen. Ved indrejse i USA skal alle have taget foto og fingeraftryk.
Vaccinationer
Du er selv forpligtiget til at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på www.vaccination.dk eller www.sikkerrejse.dk.
El
110 V. Adapter er nødvendig.
Ambassade
Den Amerikanske Ambassade
Dag Hammarskjølds Allé 24
2100 København Ø
Telefon: 33 41 71 00
www.denmark.usembassy.gov
Øvrigt
Vær opmærksom på, at visse hoteller ofte kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.