Bestil en rejse til Orlando og oplev Walt Disney World Resort og andre af verdens mest populære attraktioner og seværdigheder.
Orlando er et mekka, hvad temaparker angår, og her er virkelig meget at se og opleve. Ud over Walt Disney World Resort er her en række andre kendte temaparker som for eksempel Legoland og Universal Orlando Resort med Harry Potters magiske verden. Uanset om du er ude efter eminente shoppingmuligheder, forlystelsesliv eller temaparker. finder du det, du søger, her. Tag f.eks. en tur til Cape Canaveral og Kennedy Space Center Visitor Complex, hvorfra de fleste af USA's rumraketter affyres. Er det sol, strand og vand, du har lyst til, så tag til en af de kilometerlange strande, der løber langs kysten. I Orlando ligger der også mange shopping malls og outlets, hvor du har mulighed for at gøre gode fund.
Børnevenligt i Orlando
Hvis du skal rejse med børn til Orlando, har vi masser af familievenlige hoteller at vælge imellem - uanset om du er til hotelværelser eller lejligheder. Mange af hotellerne ligger tæt på de mange temaparker i Orlando, men hvis du søger et hotel, der ligger tæt på både strand og temapark, skal du tage et kig på Disney's Beach Club Resort.
Krydstogt i Caribien
Hvorfor ikke kombinere din rejse til Orlando med et krydstogt i Caribien? Spies tilbyder en masse spændende ruter, hvor du har muligheden for at lægge vejen forbi nogle af Caribiens mest eksotiske øer som St Thomas, Barbados, St Maarten og Haiti for bare at nævne nogle stykker. Og så vælger du helt selv, hvor mange dage du ønsker at have i Orlando eller et af de andre rejsemål i Florida. For når du rejser med rutefly, kan du skræddersy din rejse helt efter dine ønsker.
Walt Disney World Resort
Orlando har mange attraktioner og seværdigheder at byde på, men de færreste rejser til Orlando uden at besøge Walt Disney World Resort - verdens største forlystelsespark, der dækker et areal større end Manhattan. Her er et uendelig stort udbud af forlystelser og underholdning for hele familien, og både restauranter, hoteller, golfbaner, forlystelser og underholdning er af høj kvalitet. Når du rejser med Spies, kan du vælge at bo på et temahotel i selve Walt Disney World Resort
Walt Disney World Resorts temaparker
I Magic Kingdom kan børnene hilse på Mickey Mouse, kigge ind i Askepots slot eller tage med Peter Pan til Ønskeøen. Walt Disney Studios Park er en drøm for dig, der er vild med Disneys film. Her findes både forlystelser og shows fra nogle af Disneys mest populære film, f.eks. Tory Story og Star Wars. I Animal Kingdom stifter du bekendtskab med dyreriget, og i Epcots fremtidsverden er temaet teknologi, opfindelser og kultur fra hele verden - her kan du være astronaut det ene øjeblik og viking eller samurai det næste. Og om aftenen venter Downtown Disney med masser af restauranter og forlystelsesliv.
Lej bil og udforsk Orlando
Den nemmeste måde at komme rundt på er i udlejningsbil. Du kører på gode highways, og det er nemt at finde vej. Ud over de ovennævnte seværdigheder, kan vi anbefale Legoland Florida i Winter Haven, forlystelsesparken Busch Gardens i Tampa og Universal Orlando Resort, hvor du får et kig ind i filmens forjættede verden. Lej din bil gennem Spies. Vi samarbejder med de mest velrenommerede biludlejningsfirmaer og kan derfor garantere dig de bedste priser.
Orlando med Spies
Med Spies rejser du til Orlando med rutefly, og du kan kombinere hoteller og rejsemål, som du selv ønsker det. Vi tilbyder mange kombinationsmuligheder og hoteller med en god beliggenhed overalt. Hvorfor ikke kombinere din ferie i Orlando med et af vores rejsemål på Floridas vestkyst, f.eks. Clearwater Beach eller Fort Myers Beach? Du bestemmer selv, hvornår du vil rejse, og hvor længe du vil være væk. Og når du rejser med Spies gælder Pakkerejseloven, og vi hjælper dig, hvis der sker noget uforudset. Trygt, enkelt og fleksibelt.
- God shopping, restauranter og natteliv
- Familiehoteller
- Kombinér rejsemål
- God pris på lejebil
- Spændende udflugter
- Krydstogter
- januar
- februar
- marts
- april
- maj
- juni
- juli
- august
- september
- oktober
- november
- december
Vil du dog hellere en tur til stranden, er de nærmeste Cape Canaveral på østkysten og Tampa på vestkysten. Begge ligger ca. en times kørsel fra Orlando.
Flyvetid
13-15 timer.Afrejse
Du kan rejse til Florida hele året med rutefly. Flyet lander i Orlanado Lufthavn.Køretiden fra Orlando Lufthavn til hotellerne er ca. 30 minutter (ca. 25 km).
Everglades
I den vestlige del af Fort Lauderdale, der hvor bygrænsen går, finder man den enorme nationalpark Everglades. Herfra kan man bl.a. tage på spændende bådture for at opleve alligatorer i deres naturlige omgivelser. Everglades er også hjem for mere end 400 forskellige fuglearter, forskellige arter af pattedyr, mange træsorter og andre beplantninger.Tips
Der er tre hovedveje, du bør kende, hvis du skal ud og køre: Interstate 95, US 1 og A1A.Interstate 95 er den store motorvej, som strækker sig langs hele USA's østkyst, fra Florida i syd til Maine i nord. Denne vej er den rigtige for dig, hvis du vil fra A til B hurtigst muligt. Da vejen på nogle strækninger har helt op imod seks vognbaner, er det sjældent, at trafikken står stille.
US 1 følger stort set den samme rute og strækning som Interstate 95, men minder mere om en landevej (eller nærmere end normal dansk motorvej).
A1A er en betydeligt mindre trafikeret vej, der strækker sig langs kysten. Bestemt ikke et godt valg, hvis du vil hurtigt frem til destinationen, men derimod det helt rigtige valg, hvis du vil nyde turen og udsigten og lave spontane stop undervejs ved f.eks. stranden, caféerne og restauranterne.