Rejsemålsfakta, Alonissos
Rejsemålet
Alonissos indgår i øgruppen Sporaderne. Øen har ca. 2.000 indbyggere. De fleste bor i hovedbyen Patitiri og Alonissos by. Øen er ca. 20 km lang og 64 km2.
Afrejse
Du kan rejse til Alonissos fra København i perioden maj til september. På udrejsen flyves direkte til Skiathos, flyvetid ca. 3 timer. På hjemrejsen mellemlander flyet i Thessaloniki på fastlandet for påfyldning af brændstof, og total flyvetid inkl. mellemlanding er derfor 3 timer og 30 min.
Guideservice
Når du lander, står vores guider klar i lufthavnen til at tage imod dig. Vi har ingen guider på Alonissos, men du kan altid kontakte os på vores servicetelefon. Vores agent, Albedo Travel, tager imod ved ankomsten til Alonissos. Agenten har kontor i Patitiri og hjælper med udflugter (med engelsktalende guide), bådbilletter m.m. Spies arrangerer ingen udflugter fra Alonissos.
Transfer mellem lufthavn og hotel
Flyet lander på Skiathos. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår, og vores guider sørger for, at du nemt finder vej til bussen, som kører dig til Skiathos havn (ca. 10 min). Ventetid på Skiathos ved ankomst og afrejse (op til 4 ½ time ved ankomsten, mindre ventetid ved afrejse). Bagagen kan opbevares på Café Sollevante, der ligger ca. 250 m fra kajen, hvor flyvebåden sejler fra og lægger til. Flyvebåd til Alonissos via Skopelos, ca. 1 time og 20 min (ingen guide). Vores agent, Albedo Travel, tager imod ved ankomsten til Alonissos. Information om hjemrejsen finder du i velkomstmaterialet, som udleveres ved ankomsten.
Strande
Bystranden er en lille stenstrand. Rousoum-stranden ligger øst for Patitiri og nås på et kvarter til fods. Chrissi Milia og Kokkinokastro nord for Patitiri er sandstrande og nogle af de bedste. Disse strande nås også med bil. Andre små bugter nås på traveture.
Aktiviteter
Mange vandreture i alle sværhedsgrader. Dansk vandrebog kan købes hos forfatteren Bente Keller, Gallery 5, Alonissos by eller hos vores græske agent. Gode muligheder for snorkel/dykning. Dykkercenter i Steni Vala.
Mad & drikke
Hyggelige taverner, barer og caféer i både Patitiri og Alonissos by.
Gå i byen
Hyggelige musikbarer i Alonissos by.
Shopping
Meget begrænset shoppingudbud, som består af nogle enkle souvenirbutikker, smykker og tøjbutikker i hovedbyen og den gamle by. Den gamle by huser også en del kunstbutikker.
Transport
Lokalbus mellem Alonissos by, Patitiri og Steni Vala. 4 taxaer på øen.
Valuta & kreditkort
Euro (EUR). Begrænset accept af kreditkort. Bank og hæveautomat i Patitiri.
Pas & visum
Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Der findes ofte særlige regler for, hvor længe dit pas skal være gyldigt efter hjemrejse, ligesom der kan være særlige visumregler, hvis du ikke har dansk pas. Du finder altid opdateret information på Udenrigsministeriets hjemmeside:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/
Vaccinationer
Du er selv forpligtet til at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på www.vaccination.dk eller www.sikkerrejse.dk
El
220 V
ECPAT
Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.
Øvrigt
Kuperet terræn og mange trapper. Husk at medbringe lommelygte, da flere veje mangler belysning. Vær opmærksom på, at visse hoteller ofte kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.