Rejsemålsfakta, Paleros
Rejsemålet
Paleros ligger i provinsen Epirus på Grækenlands vestkyst over for De Joniske Øer. Byen har ca. 1.500 indbyggere.
Afrejse
Du kan rejse til Paleros fra København i perioden maj til september. Flyvetiden er ca. 3 timer.
Guideservice
Når du lander, står vores guider klar i lufthavnen til at tage imod dig. Vi har ingen guider i Paleros, men du kan altid kontakte os på vores servicetelefon. Du kan også kontakte vores græske agent, Nicopolis Hellas. De har kontor i centrum af Paleros og hjælper med udflugter m.m. (Spies arrangerer ingen udflugter fra Paleros).
Transfer mellem lufthavn og hotel
Flyet lander i Preveza lufthavn. Køretid fra lufthavnen til Paleros er ca. 35 min (28 km). Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan bestilles sammen med rejsen. Har du bestilt transfer hjemmefra, sørger vores guider for, at du nemt finder vej til bussen og kommer videre til dit hotel. Lufthavnen i Preveza er lille, og det kan derfor tage tid med bagagen ved ankomst og afrejse.
Strande
Grovkornet, lavvandet sandstrand langs strandpromenaden i Paleros. Der ligger små badebugter hele vejen øst for centrum. 2 km vest for byen starter den lange Potamaki-strand (ingen liggestole).
Aktiviteter
Paleros er et perfekt udgangspunkt for udflugter på egen hånd til nærliggende byer. Tag lokalbussen eller lej en bil. Med bil kommer du nemt til Parga eller den antikke by, Nicopolis. Kør også en tur til Pogonia og videre gennem landbrugsområder og bjerge med fantastisk udsigt. Du kan også tage en længere tur til Delfi - det tager ca. 4 1/2 time at køre dertil, men tag gerne en overnatning undervejs.
Mad & drikke
Flere lokale kafenion og caféer, ca. 10 taverner, 2 musikbarer og 2 diskoteker.
Vejledende priser
Restaurant:
Frokost, f.eks. pasta eller pizza fra 55 kr., græsk salat 65 kr. og en moussaka 55 kr. Middag (varm ret) på en enklere taverna fra 55 kr. og på en finere restaurant fra 90 kr.
Vand eller sodavand 14 kr.
Øl 23 kr.
Vin 75 cl 115 kr.
Butik:
Sodavand 33 cl 7 kr.
Vand 1 1/2 liter 7 kr.
Øl 50 cl 7 kr.
Vin 75 cl 65 kr.
Gå i byen
10 barer/caféer og to diskoteker. I juli-august kommer en del sejlere og bliver et par dage, førend de sejler videre.
Shopping
I centrum af Paleros ligger små butikker blandet med lokale taverner og caféer rundt om havnen. Her findes flere minimarkeder, og det største hedder Dia. Her findes små butikker med lokale varer som f.eks. keramik, broderier, krydderier og honning. Ikke langt fra Paleros finder du Lefkada og Preveza, som er mellemstore byer og har alt, hvad du behøver. Her findes store supermarkeder og butikker med sko og tøj.
Transport
Taxaholdeplads i centrum. Lokalbus fra Paleros til Vónitsa, ca. 16 km. Fra Vónitsa bus til Preveza og Athen (6 timer). Afstand fra Paleros til Pogonia 4 km, til Vónitsa 15 km, til Mitikas 16 km og til Lefkas 30 km. Færge fra Astakos til Kefalonia tager ca. 3 timer (afgår dagligt i højsæsonen juli-august). Båd fra Mitikas til Kalamos 2 gange dagligt, ca. 20 min.
Valuta & kreditkort
Euro (EUR). Hæveautomat findes i centrum. Kontanter kan veksles på Spies' agentkontor i Paleros. Bank i Vónitsa og Mitikas.
Pas & visum
Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Der findes ofte særlige regler for, hvor længe dit pas skal være gyldigt efter hjemrejse, ligesom der kan være særlige visumregler, hvis du ikke har dansk pas. Du finder altid opdateret information på Udenrigsministeriets hjemmeside:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/
Vaccinationer
Du er selv forpligtet til at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på www.vaccination.dk eller www.sikkerrejse.dk
El
220 V
ECPAT
Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.
Øvrigt
Aftenerne kan være mørke på disse kanter, så medbring gerne en lommelygte og refleks. Vær opmærksom på, at visse hoteller ofte kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.