Den gamle ridderby har alt til ferien og er kendt langt uden for Rhodos bys grænser. Her får du både solskin, historiske oplevelser og et hyggeligt aftenliv.
Forestil dig en by, hvor du både kan slappe af, bade, shoppe, besøge museer, gå på caféer, barer, diskotek, kasino og bouzouki-klubber – og samtidig finde ro i middelalderlige omgivelser bag tykke borgmure. Det kan du i Rhodos by!
Læs mere om Rhodos by
Skjul tekst
Strandliv
I Rhodos by findes også to herlige strande midt i byen. På Elli Beach står liggestolene og parasollerne tæt. På vest-stranden er der lidt længere mellem soldyrkerne, og her blæser en frisk vind, som er windsurfernes bedste ven. Lejer du en bil, er det nemt at komme til nogle af øens smukke sandstrande.
Træd ind i middelalderen
Mandraki-havnen er den ene halvdel af Rhodos hjerte med alle sine taverner og barer. Den anden del er den gamle by, hvor man nærmest træder direkte ind i middelalderen. Smalle stræder, idylliske torve, pragtbygninger og små byhuse med blomsterdækkede træbalkoner. I handelsgaden, Odhós Sokrátous, sælges alt fra moderne tøj til fine broderier og spøjse souvenirs, mens tavernerne, der ligger tæt, serverer græsk mad og vin på lokale flasker. Uden for borgmurene ligger nye kvarterer med restauranter, forretninger og hoteller.
Solgudens Ø
Rhodos har i mange år haft plads blandt de mest populære græske ferieøer, og det er bestemt ingen tilfældighed. Her findes nogle fantastiske strande, og så er den gamle Ridderby midt inde i Rhodos by kendt langt uden for øens grænser. Igennem tiderne er der opstået mange myter om øens oprindelse. En af dem fortæller, at solguden Helios kastede sin kærlighed på den og derefter fik den foræret af sin far, den store Zeus. Helios forelskede sig senere i nymfen Rhodon, og fra hende fik Rhodos sin navn.