Afandou, Rhodos

Rejser til Afandou. Bestil rejser til  Afandou hos Spies

På østkysten kan du bo i en af øens største landsbyer. Afandou ligger smukt placeret blandt abrikoslunde, omgivet af frodige bjerge og byder på Rhodos' længste strand.

Afandou ligger 18 km syd for Rhodos by, og her får du en ferie med en levende og meget græsk atmosfære – især på torvet, som er byens mødested med flere caféer. Stranden hører til en af de længste på Rhodos, så det er nemt at finde en plads. Ikke langt herfra kan golferne glæde sig til en 18-hullers golfbane.

Læs mere om Afandou Skjul tekst

Naturskønne oplevelser
På Rhodos findes de mange oplevelser især på køreturene. Det er derfor en god idé at leje bil. Rhodos by og Lindos er forbundet via en meget trafikeret hovedvej, men så snart du kører væk fra den, dukker det “rigtige” Grækenland frem. Bare tre kilometer nord for Afandou ligger Ladiko Bay, også kendt som Anthony Quinn-bugten, hvor dele af filmen “Navarones Kanoner” blev optaget. Herfra kan du fortsætte ind mod landsbyen Psinthos, som har et skønt torv med hyggelige taverner. Et ideelt sted for et frokoststop! Her er man også tæt på den berømte Sommerfugledal og udgravningen af den antikke by, Kamiros. Tæt ved Kolimbia ligger Eptá Pigés, De Syv Kilder. Et smukt skovbevokset område med rindende kilder, som forsyner appelsinlundene med vand. Tæt derpå findes også vandreområdet Agios Nectarios, som har sit navn fra områdets fine kirke.

Find din favorit-strand
Skal øens skønne strande udforskes, kan du køre til Heraki. 500 meter før Heraki drejes der fra mod Golden Beach - en fantastisk strand med det fineste sand. De flotte sandstrande ved Faliraki og Tsambika er også inden for rækkevidde.

Inspiration

Andre gæsters mening 

Rejsemålet er endnu ikke bedømt

Rejsetips

Der findes ingen rejseberetninger

Populære hoteller i Afandou


Hotel Georgia – bestil nemt og bekvemt hos Spies

Georgia

Afandou, Rhodos

Hotelstandard 3

Lejlighedshotel i flere bygninger. Hyggelig atmosfære og rolige omgivelser. Hotellet har...

    • Pool: 105 m2
    • Børnepool
    • Bar
    • Restaurant
    • Lokalt centrum: 1,4 km
    • Strand: 1,5 km
    • Internet: Delvis, mod betalning
    Vis på kort
    Vælg Georgia
    Viser nu 1 hoteller af 1 på rejsemålet