Ballroom Fitness

Ballroom Fitness™ på Cypern med Thomas Evers Poulsen og Elisabeth Dalsgaard

22/6 - 29/6 2020
7.964,- pr. person
Afrejse fra København og Billund

Danserejse for alle, der gerne vil lære at danse uden en partner.

Program

Rejs med til Cypern og lær at danse sammen med Thomas Evers Poulsen og Elisabeth Dalsgaard. Ballroom Fitness er dans som motionsform. Du danser uden partner til god musik, og de to dygtige instruktører fører dig gennem forrygende timer fyldt med sjov og god motion, hvor du lærer trin fra danse som for eksempel cha-cha-cha, rumba, tango, vals og jitterbug.

Der trænes holdning, udstråling, trin og variationer, og din krop vil elske dig for det. Det er god motion og samtidig sjovt og livsbekræftende. Der undervises tre-fire timer om dagen, primært i tidsrummet kl. 10-12 og igen kl. 16-18. Kan du slet ikke få nok, tilbyder hotellet også forskellige træningshold med skandinavisk instruktør, for eksempel vandgymnastik og yoga. Det er helt frivilligt, hvor meget du vil deltage i – det er din ferie og dig, der bestemmer. Der vil i løbet af ugen også være en aften med foredrag, og en aften hvor vi holder afdansningsbal.

Der er mulighed for fællesmiddag i hotellets restaurant for dem, der har lyst til at spise sammen.
Alle kan være med på rejsen, og du behøver ikke at have danset før. Rejs alene eller tag din veninde, mand eller hele familien med.

Der er ikke træningsprogram på ankomst- og hjemrejsedagen.
Endeligt dagsprogram ligger klart senest to uger inden afrejsen.

Instruktører på rejsen

Thomas Evers Poulsen

Thomas har vundet ’Vild med dans’ to gange og kan få kvinder til alt – det siger han i hvert fald selv i sine foredrag. Og det kan Thomas også, når det gælder kvinder på et dansegulv; den dobbelte ’Vild med dans’-vinder ved, hvad der skal til, for at få det bedste frem i enhver, der drømmer om at danse.

Elisabeth Dalsgaard

Kvinden bag Ballroom Fitness. Hun er uddannet i idræt fra Københavns Universitet og har mere end 25 års undervisningserfaring. Elisabeth har udviklet Ballroom Fitness™. Det breder sig p.t. i hele Europa, og Elisabeth underviser selv på conventions, events og uddannelseskurser i hele verden.

Praktisk info

Prisen er 7.964,- pr. person

I prisen indgår:

  • Flyrejse med Thomas Cook Airlines
  • 30 kg bagage på flyet
  • Delt 1-værelses Family-lejlighed med balkon
  • Mad ombord på flyet
  • Bustransport mellem lufthavn og hotel
  • Ballroom Fitness-program

Afrejse fra København 22/6 kl. 18.00, ankomst på Cypern kl. 22.55
Hjemrejse fra Cypern 29/6 kl. 14.25, ankomst i København kl. 17.30

Afrejse fra Billund 22/6 kl. 07.15, ankomst på Cypern kl. 12.20
Hjemrejse fra Cypern 29/6 kl. 13.40, ankomst i Billund kl. 17.00


Prisen er pr. person ved to personer i delt lejlighed.
Tillæg for at bo alene: 2.500,-
Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en deltager af samme køn.

Tillæg for morgenmad: 525,-
Tillæg for halvpension: 1.395,- (morgenmad og aftensmad inkl. 1 drikkevare til måltidet).

Rejsen bliver gennemført ved min. 60 deltagere.


Tag familien med på rejsen

Vil du have din familie med på rejsen, men ønsker de ikke at deltage i Ballroom Fitness-programmet, er dette også en mulighed. Priser fra 3.404,- for børn under 12 år, fra 4.244,- for børn 12-17 år og fra 6.544,- for en voksen. Kontakt sport@spies.dk for mere information.


Tilmeld

Pladserne tildeles efter først-til-mølle. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage, om du har fået plads på rejsen.

Spørgsmål og yderligere information

Ulla Iversen
Tlf.: 7070 1051
sport@spies.dk