• Aldersgrænse 8 år
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
fra5.290,-
Se tilgængelige værelser
skip links

Om hotellet

Baywatch er et lille og hyggeligt lejlighedshotel i Parga centrum. Her bor du med udsigt over byen og omgivelserne samt i gåafstand til Krioneri-stranden. Hotellets imødekommende og vellidte værtsfamilie bor selv på hotellet og giver alle gæster en personlig og familiær service.

Der ligger et velassorteret...
  • Aldersgrænse 8 år
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool
    Nej
  • Børnepool
    Nej
  • Bar
    Nej
  • Elevator
    Nej
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste centrum
    100 m
  • Nærmeste strand/badested
    350 m
1-værelses lejlighed
1-værelses lejlighed

Om hotellet

Baywatch er et lille og hyggeligt lejlighedshotel i Parga centrum. Her bor du med udsigt over byen og omgivelserne samt i gåafstand til Krioneri-stranden
. Hotellets imødekommende og vellidte værtsfamilie bor selv på hotellet og giver alle gæster en personlig og familiær service.
Der ligger et velassorteret supermarked og en del restauranter
i nærheden af hotellet, og kunne du tænke dig mere at vælge imellem, kan du begive dig ned til havnepromenaden, der er kantet af hyggelige restauranter og barer.
Baywatch tilbyder enkle og lyse lejligheder med køkkenniche, så du har mulighed for selv at lave lidt mad i ferien.
Har du lyst til at se mere af området omkring Parga, kan du tage med på en af Spies' udflugter til havs eller på land. Du kan også leje en bil og køre på opdagelse i dit eget tempo.
I perioden maj-september er de fleste af hotellets gæster fra Skandinavien. Spies har sat en aldersgrænse på 8 år på dette hotel pga. lave rækværk på balkonerne. Det betyder ikke, at hotellet er børnefrit.

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Øvrigt

Parkering på gaden
Bygget 2001
1 bygning/er
3 etage/r
8 værelser/lejligheder
Bagageopbevaring

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Skatter og afgifter

De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Marts-oktober
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 1,50 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 3 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 7 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 10 EUR

November-februar
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 0,50 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 1,50 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 3 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 4 EUR

Hotellets officielle klassificering er 3,5.

Sådan bor du

Lyse lejligheder af varierende størrelse.

1-værelses lejlighed

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 15
  • Kombineret soveværelse og opholdsstue
  • Mod omgivelserne

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Balkon
  • Enkeltsenge i de fleste lejligheder
  • Lille dobbeltseng grandlit i enkelte lejligheder
  • Tv med lokale kanaler
  • Safetyboks mod betaling
  • Køkkenniche
  • Kogeplader
  • Enkelt køkkenudstyr
  • Køleskab med fryser
  • Ovn
  • Brødrister
  • Elkedel
  • Kaffemaskine
  • Hårtørrer
  • Bruser eller badekar med bruser (én lejlighed har badekar)
  • Rengøring pr. uge: 6

Pool og strand

Strande

Inde i Parga er der to strande: Krioneri og den mindre Piso Krioneri. Begge strande har grovkornet sand. I udkanten af byen begynder den kilometerlange Valtos-strand, som også har grovkornet sand. Cirka 3 km syd for Parga ligger Lichnos-stranden, som er 1 km lang og består af fint og groft sand.

Valtos-stranden

En cirka 1,5 km lang sten- og sandstrand, som ligger bag den venetianske borg set fra havnen. På stranden udlejes liggestole og parasoller, og her findes flere små tavernaer. Den nemmeste måde at komme dertil på er at følge trapperne op til borgen og tage gangbroen derfra ned til stranden. Man kan også tage en taxibåd fra havnen i Parga til stranden. Stranden er meget populær og bliver derfor hurtigt fyldt.

Krioneri-stranden

Stranden ligger midt inde i Parga og består af sand og sten. Liggestole, parasoller og vandcykler kan lejes. Lige syd for Krioneri ligger den mindre Piso Krioneri-strand, som er knap så velbesøgt.

Lichnos-stranden

Ligger 3 km syd for Parga. På stranden udlejes liggestole og parasoller, og der er også mulighed for at prøve forskellig slags vandsport. Man kommer nemt hertil med taxibåd, bil eller scooter. Man kan også vandre til stranden langs en fin natursti over bjerget.

Sarakiniko-stranden

Ligger cirka 13 km fra Parga, og det er nemmest at komme hertil med taxibåd fra Parga. Stranden består af sand og sten, og her er mulighed for at leje liggestole og parasoller samt prøve forskellige vandsportsaktiviteter. Her ligger også et par tavernaer.

Beliggenhed og transfer

Ferieområde med gennemkørselstrafik. Kuperet terræn. Trapper og niveauforskelle. Transferbussen afleverer og henter gæsterne og deres bagage cirka 150 meter fra hotellet.
  • Hotellet ligger i et ferieområde
  • Nærmeste centrum: 100 m Parga
  • Hovedcentrum: 100 m Parga
  • Nærmeste strand/badested: 350 m Krioneri
  • Nærmeste lufthavn: 72 km Preveza
  • Transferbussen standser ved hotel Villa Perivoli (ca. 150 m).
San Marina 18
480 60 Parga
+302 684 032 479
nek.dalas@gmail.com

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Parga. Transfer indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra lufthavnen Aktion uden for Preveza til hotellerne er fra ca. 1 time til 1 time og 45 minutter (ca. 70 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Nogle gange kører transferbussen via Ammoudia, og køretiden forlænges da med 15-30 minutter. Til tider skal der skiftes til bil/minibus i Parga, da det er svært for en større bus at køre helt frem til hotellerne. Til nogle hoteller går man det sidste stykke vej (bagagen transporteres) - læs mere i hotelbeskrivelsen. Det hænder, at transferen fra lufthavnen foregår med taxi eller minibus. Ventetid i lufthavnen kan forekomme. Lufthavnen er lille, og det kan derfor tage tid med bagagen ved ankomst og afrejse. Læs mere om transfer.

PRISER OG BESTILLING