Trou aux Biches Beachcomber Golf Resort & Spa

Mauritius, Mauritius
  • Ligger på stranden
  • All Inclusive kan tilkøbes
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
skip links

Om hotellet

Trou aux Biches Beachcomber Golf Resort & Spa er et hyggeligt og børnevenligt hotel direkte på stranden i grønne omgivelser. Hotellet ligger i den charmerende by Trou aux Biches, på den nordvestlige kyst af Mauritius, som lokker med et fantastisk klima og enestående solnedgange.

Trou aux Biches Beachcomber...
  • Ligger på stranden
  • All Inclusive kan tilkøbes
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
  • Værelser med privat pool
  • Værelser til op til 5 personer
  • Børnepool
  • Miljøcertificeret

Hotelfakta

  • Pool
    7 stk.
  • Børnepool (del af voksenpool)
    Ja
  • Restaurant
    6 stk.
  • Bar
    2 stk.
  • Elevator
    Nej
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste centrum
    500 m
  • Nærmeste strand/badested
    0 m
Suite med privat pool og strandbeliggenhed

Om hotellet

Trou aux Biches Beachcomber Golf Resort & Spa er et hyggeligt og børnevenligt hotel direkte på stranden i grønne omgivelser. Hotellet ligger i den charmerende
by Trou aux Biches, på den nordvestlige kyst af Mauritius, som lokker med et fantastisk klima og enestående solnedgange.
Trou aux Biches Beachcomber Golf Resort & Spa har et godt udvalg
af mad og drikke, og i hotellets buffetrestaurant kan du blandt andet starte dagen med en generøs morgenmadsbuffet. Hotellet har hele seks forskellige restauranter, som tilbyder kulinariske oplevelser og smagsindtryk, der spænder fra Asiens fjerne øer til Middelhavets strande. På hotellet findes desuden to barer, som serverer forfriskende drikkevarer fra morgen til aften. For at gøre din ferie ekstra behagelig, kan du med fordel tilkøbe All Inclusive, når du bestiller din rejse.
På hotellet findes et stort, hyggeligt poolområde med børnepool, liggestole og parasoller omgivet af svajende palmer. Hvsi du går en tur rundt i området, vil du desuden finde mindre, lidt skjulte pools til afslapning. Uanset hvor du befinder dig på hotellet, er havet og stranden altid tæt på og indbyder til varme havbade i krystalklart vand. Kan du lide at være aktiv i ferien, er her beachvolley, tennis og yoga, og du kan desuden udfordre din familie eller venner til en runde golf. Vil du forkæle dig selv lidt ekstra under ferien, tilbyder hotellets fine spaafdeling flere velgørende behandlinger. For de yngste gæster har hotellet en international børneklub.
Trou aux Biches Beachcomber Golf Resort & Spa tilbyder stilrene, rummelige værelser i naturtoner med flotte træmøbler, og alle værelser har terrasse eller balkon.

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Øvrigt

Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Bygget 1971
Renoveret 2010 (hele hotellet)
109 bygning/er
1 etage/r
333 værelser/lejligheder
Reception
Bagageopbevaring
Safetyboks i receptionen
Vaskeriservice mod betaling

Vores service på rejsemålet

Spies har ikke personale på Mauritius, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.

Hotellets officielle klassificering er 5.

Sådan bor du

Flot indrettede suiter med naturmaterialer og afdæmpede farvetoner.

Juniorsuite

En bugtende sti gennem den tropiske have fører hen til de lyse og rummelige juniorsuiter, som er indrettet med elegante træmøbler. Her kan du nyde en afslappet ferie i indbydende og rolige omgivelser.
  • Til 2-3 personer, heraf 1 barn under 2 år
  • Størrelse (m²): 63
  • Badeværelse med stor åben bruser med lyse fliser og separat badekar
  • Balkon
  • Mod omgivelserne
  • Enkeltsenge i nogle værelser
  • Dobbeltseng kingsize i nogle værelser
  • Badekar med bruser
  • Bruser

Tropical juniorsuite

Tropical juniorsuiter har en ægte tropisk atmosfære med et elegant touch og en terrasse med udsigt over den frodige have og poolen. De rummelige værelser har et luftigt badeværelse, der bidrager til den tropiske charme.
  • Til 2-4 personer, heraf 1 barn under 2 år
  • Størrelse (m²): 70
  • Stor åben bruser kantet af småsten fører til en udendørsbruser omgivet af tropisk grønt
  • Terrasse
  • Mod haven
  • Mod poolområdet
  • Enkeltsenge i nogle værelser
  • Dobbeltseng kingsize i nogle værelser
  • Bruser

Golf Tropical juniorsuite

Golf Tropical juniorsuiter er rummelige værelser med en ægte tropisk atmosfære med et elegant touch og en terrasse, hvor du kan nyde udsigten over den frodige have og poolen.
  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 70
  • Stor åben bruser kantet af småsten fører til en udendørsbruser omgivet af tropisk grønt
  • En daglig greenfee og golfbil pr. person indgår. Gælder på Mont Choisy Le Golf & Paradis Golf Club. Gratis transport til og fra Mont Choisy Le Golf indgår, men transport til og fra Paradis Golf Course foregår på egen hånd.
  • Terrasse
  • Mod haven
  • Mod poolområdet
  • Enkeltsenge i nogle værelser
  • Dobbeltseng kingsize i nogle værelser
  • Bruser

Suite med privat pool og strandbeliggenhed

Suiter med en perfekt kombination af elegance og modernitet takket være sin indretning med en blanding af mørkt og lyst træ suppleret af bløde, beige nuancer. Her bor du få skridt fra en af de smukkeste strande på Mauritius og kan se frem til at bo i lækre omgivelser med skøn udsigt over havet. Denne suite ligger lidt afsondret og skaber et frirum for ferieromantik.
  • Til 2-4 personer, heraf 1 barn under 2 år
  • Størrelse (m²): 102
  • Badeværelse med badekar og udendørsbruser omgivet af tropisk grønt
  • Suiten har en anbefalet minimumsaldersgrænse på 6 år, da den nemme adgang til poolen kan udgøre en sikkerhedsrisiko for børn, der ikke kan svømme. Det er derfor ekstra vigtigt, at man holder opsyn med børnene.
  • Terrasse med liggestole
  • Mod havet
  • Privat pool
  • Enkeltsenge i nogle værelser
  • Dobbeltseng kingsize i nogle værelser
  • Badekar med bruser
  • Bruser

Familiesuite med to soveværelser

Suiter, som passer perfekt til familier, der søger komfort og en autentisk tropisk atmosfære. En neutral, blød indretning med fine naturmaterialer og en terrasse med udsigt over den smukke have gør, at suiten er badet i naturligt lys, hvilket skaber en luftig stemning.
  • Til 2-5 personer, heraf 3 teenagere
  • Størrelse (m²): 90
  • Stort soveværelse med en kingsize-dobbeltseng og et rummeligt badeværelse med badekar og stor åben udendørsbruser
  • Mindre soveværelse med enkeltsenge og et badeværelse med bruser
  • Terrasse
  • Mod haven
  • Enkeltsenge
  • Dobbeltseng kingsize
  • Badekar med bruser
  • Bruser

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Vifte
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Fladskærms-tv med satellitkanaler
  • Roomservice
  • Klinker
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt
  • Minibar indgår i All Inclusive (mod betaling for øvrige gæster)
  • Espressomaskine i nogle værelser/lejligheder
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Hårtørrer
  • Tøfler
  • Badekåber
  • Toiletartikler
  • Rengøring pr. uge: 7

Mad og drikke

I hotellets buffetrestaurant kan du spise veltillavede lokale og internationale retter i afslappede omgivelser med fin udsigt. Trou aux Biches Beachcomber Golf Resort & Spa har desuden fem a la carte-restauranter med forskellige indretninger. Her er også to barer, der serverer kølige drikkevarer.
  • Bar kl. 9-23
  • Poolbar kl. 9-23
  • Buffetrestaurant med morgenmad kl. 7.30-10, frokost kl. 12.30-15 og aftensmad kl. 19-22
  • Fine dining a la carte-restaurant med morgenmad kl. 7.30-10, frokost kl. 12.30-15 og aftensmad kl. 19-22
  • Italiensk a la carte-restaurant med aftensmad kl. 19-22
  • A la carte-restaurant med enklere retter ved havet med frokost kl. 12.30-15.00 og aftensmad kl. 19-22
  • Asiatisk a la carte-restaurant med aftensmad kl. 19-22
  • Indisk a la carte-restaurant med aftensmad kl. 19-22
  • Bordbestilling i a la carte-restauranterne
  • Pæn påklædning (lange bukser)
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • Morgenmadsbuffet indgår
  • Halvpension kan tilkøbes (morgenmad og aftensmad fra buffet i hovedrestauranten eller udvalgte retter i a la carte-restauranterne til aftensmad)
  • All Inclusive kan tilkøbes

I hotellets All Inclusive indgår:

  • Morgenmad, frokost og aftensmad i hovedrestauranten
  • Syv valgfrie frokoster og aftensmåltider (a la carte) pr. uge
  • Vand, sodavand samt lokal øl eller vin til frokost og aftensmad
  • Vand, sodavand samt lokal øl, vin og spiritus i hotellets barer
  • Snacks, kaffe, te, pandekager og lokalt bagværk i baren kl. 11-17
  • Picnickurv mod forudbestilling (en pr. person pr. dag)
  • Udvalgte drikkevarer i minibaren (genopfyldes dagligt)
  • All Inclusive gælder fra check-in
  • All Inclusive gælder til check-out
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Trou aux Biches Beachcomber Golf Resort & Spa har et dejligt poolområde med børnepool og liggestole i den frodige have. Rundt om på hotelområdet findes desuden flere mindre pools.
  • Pool 1500 m²
  • Seks mindre pools à 119 m² spredt ud mellem hotelbygningerne
  • Børnepool (40 cm dyb, del af voksenpool)
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder

Strande

Mauritius har et udbud af forskellige typer strande spredt over hele øen. Badesko anbefales, da der kan ligge sten eller koraller på visse dele af strandene.

Strande på det nordlige Mauritius

På den nordlige del af øen findes skønne strande i laguner, hvor temperaturen er behagelig. To populære strande er Pereybere og Mont Choisy.

Strande på det sydlige Mauritius

Den sydlige del af øen byder på dramatiske klipper, der breder sig ud i havet og skaber store bølger, men her findes også badevenlige strande, for eksempel Blue Bay.

Strande på det østlige Mauritius

Østkysten byder på lange, hvide og skønne sandstrande som Belle Mare, der er en af øens længste strande. Man kan også tage på bådudflugt til Ile aux Cerfs, som er en lille ø beliggende i en lagune ganske tæt på kysten.

Strande på det vestlige og sydvestlige Mauritius

Det vestlige og sydvestlige Mauritius er takket være sit varme og tørre klima populært til kitesurfing, surfing og dybhavsfiskeri. Le Morne-stranden ved foden af bjerget med samme navn er perfekt til en picnic og et forfriskende dyp i havet.

Træning og aktiviteter

På Trou aux Biches Beachcomber Golf Resort & Spa kan du få en aktiv ferie både på land og i vandet. Du kan udfordre din familie og venner til et slag tennis eller en runde golf, og der er en putting green. hvor du kan øve dit nærspil. Hvis du hellere vil deltage i arrangerede aktiviteter, kan du prøve vandgymnastik og yoga.

Trou aux Biches Beachcomber Golf Resort & Spa har et eksklusivt samarbejde med golfbanen Mont Choisy, som inkluderer gratis transport og særlige priser for hotellets gæster. Derudover er der en dedikeret golfmanager på hotellet. Der er også særpriser på golfbanen Paradis i det sydlige Mauritius - transporten hertil arrangeres på egen hånd.

Hotellet tilbyder desuden flere former for vandsport som SUP, kajak og vandcykel, og vil du prøve dykning, kan det bestilles på hotellets dykkercenter.

Foretrækker du et roligere tempo, kan du besøge hotellets spaafdeling, som tilbyder flere velgørende behandlinger.
  • Motionsrum (257 m² med 35 maskiner)
  • Spaafdeling mod betaling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Sauna mod betaling
  • Vandgymnastik
  • Yoga mod betaling
  • Yogamåtter (begrænset antal)
  • Holdtræning mod betaling
  • Cykeludlejning mod betaling
  • Cykelgarage
  • Tennisbane mod betaling (indgår i All Inclusive)
  • Tennisudstyr mod betaling (indgår i All Inclusive)
  • Bordtennis
  • Volleyball
  • Billard mod betaling
  • Vandsport
  • Stand Up Paddle
  • Dykkercenter (PADI) mod betaling
  • Underholdning

Børn og unge

Hotellet har en international børneklub med engelsktalende personale for børn mellem 3 og 11 år. Her mødes børn fra alle verdenshjørner til spændende aktiviteter. For unge mellem 12 og 17 år har hotellet en teenageklub.
  • International børneklub
  • Legeplads
  • Legerum

Beliggenhed og transfer

Strandområde med lokaltrafik. Trapper til stranden.
  • Hotellet ligger på stranden
  • Nærmeste centrum: 500 m Trou aux Biches
  • Hovedcentrum: 7 km Grand Baie
  • Nærmeste strand/badested: 0 m Trou aux Biches
  • Afstand til nærmeste offentlige transport: 300 m (busstoppested)
  • Nærmeste lufthavn: 70 km Sir Seewoosagur Ramgoolam International Airport

Transfer til rejsemålet

Du kommer nemmest fra lufthavnen til hotellet ved at bestille privat transfer i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

PRISER OG BESTILLING