Mallorca

Papuga Holidays

Papuga Holidays el-cykelrejse til Mallorca

Hvornår: 4/5 – 11/5 2024
Pris fra: 11.998,- pr. person inkl. All Inclusive
Afrejse fra: Billund og København

Cykelferie på en el-cykel er en fantastisk måde at tilbringe din ferie på. Det giver dig mulighed for at være aktiv, samtidig med at du kan slappe af og nyde de smukke omgivelser. Vores cykeltur er skabt til dem, der ønsker at udforske Mallorca på en helt unik måde, og opdage skjulte perler, som kun få har haft fornøjelsen af at opleve.
Vores cykelferie fokuserer ikke kun på cykling, men også på det sociale samvær. Du vil dele oplevelser med andre entusiastiske motionscyklister og nyde fællesskabet. Cykelleje er med i denne rejses pris.

Program på rejsen

Uanset dit niveau kan du deltage i vores cykelferie på el-cykel. Vi bruger de nyeste og bedste el-cykler med en imponerende rækkevidde på ca. 80 km, hvilket giver os mulighed for at udforske store dele af øen.

Et af ugens højdepunkter er turen ud til Cap de Formentor der er en enestående naturoplevelse på Mallorca. Det berømte fyr ligger på en enestående halvø på Mallorcas nordligste spids og imponerer med sin overvældende naturskønhed. Formentor er berømt for sin dramatiske kystlinje og det majestætiske Fumart, der stiger op til 384 meter over havets overflade, hvorfra man har en betagende panoramaudsigt.

Undervejs er der god tid til at hvile, spise og se nærmere på den smukke natur, blomster, kirker og hvad vi ellers møder på vores vej og du har rig mulighed for, at få taget en masse dejlige feriebilleder.

De daglige cykelture er tilrettelagt så der er tid til, at slappe af om eftermiddagen. Det kan være at du trænger du til en dag ved poolen, har lyst til en kop kaffe på havnepromenaden, eller du kan tage ind og udforske det gamle Alcudia, der er Mallorcas ældste og bedst bevarede by. Mulighederne er mange og du har jo cyklen, så det er nemt at komme omkring.

Vores All Inclusive-koncept gør det nemt og skaber rammerne for en hyggelig cykelferie. Dagen afsluttes med forfriskninger ved poolbaren, og traditionen tro er der også mulighed for en 'before dinner drink' i forbindelse med de daglige briefinger omkring næste dags tur.

Cykelleje er inkluderet i prisen

Vi har gjort det nemt for dig og har inkluderet 6 dages cykelleje i prisen.
Hertil har vi inkluderet fuld forsikring på cyklerne i prisen, så der ikke kommer nogle overraskelser hvis uheldet skulle være ude.

Detajeret program for rejsen

Dag 1
Ankomst, check-in og afslapning.

Dag 2
Kl. 08:00 Morgenmad
Kl. 09:00 Udlevering og introduktion af cykler
Kl. 09:30/10:00 Afgang fra hotellet
Den første dag handler det om at blive komfortabel med cyklen, klimaet og de øvrige deltagere, så vi har planlagt en rute, hvor der er plads til det hele.
Campanet - ca. 47 km
På turen har vi udsigt til bjergkæden Sierra de Tramuntana, der danner rygsøjlen på Mallorca.
I byen Campanet holder vi en velfortjent kaffepause på én af de hyggelige caféer på byen torv Placa Major.
Derfra går turen videre til nabobyen Búrger, der også er en lille hyggelig by beliggende på en bakketop, inden vi når frem til Sa Pobla, der er en større by ca. 15 km uden for Alcudia.
Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad

Dag 3
08:00 Morgenmad
09:30 Afgang fra hotellet
Cala Sant Vicent, Pollenca, La Victoria og Alcudia - 49 km
Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad

Dag 4
08:00 Morgenmad
09:30 Afgang fra hotellet
Cap de Formentor - 46 km
I dag skal vi ud på en af de absolut smukkeste ture, der er på Mallorca.
Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad

Dag 5
08:00 Morgenmad
09:30 Afgang fra hotellet
BiniVista - 80 km
OBS medbring €40 til hjemmelavet tapas, vinsmagning og rundvisning
Betales direkte til vingården.
I dag skal vi ud på en længere tur, som heldigvis er relativ flad.
Vi skal ud og besøge den danske iværksætter Søren Svenningsen, der tilbage i 2017 grundlage Bodega BiniVista. Du kan roligt glæde dig til en unik oplevelse, når Søren viser sin vingård frem.
Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad

Dag 6
08:00 Morgenmad
09:30 Afgang fra hotellet
Lluc klosteret - 62 km
I dag går turen op i Serra de Tramuntana bjergene. Det er en bjergrig og smuk tur, hvor I kan nyde bjergene og den flotte udsigt.
Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad

Dag 7
08:00 Morgenmad
09:30 Afgang fra hotellet

Ud i det blå - guiden viser vejen
Vi er retur til fælles frokost på hotellet.

Cyklerne afleveres sidst på dagen.

Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad

Dag 8
Hjemrejsedag. Check-ud er typisk kl. 11:00
Du modtager en SMS dagen før fra SPIES med afhentningstidspunktet.

Din guide

Steen Bach

Steen Bach er en del af Papugas team af erfarne danske cykelguider har et indgående kendskab til Mallorca’s fantastiske cykelterræn og I kan glæde jer til en cykelferie der indeholder smukke cykelruter med betagende udsigtspunkter, klosterbesøg, vinsmagning på lokal vingård og naturligvis god tid til hygge på de lokale caféer i de mange små hyggelige landsbyer.

Hvem er Papuga Holidays?

Det hele startede i 2003, hvor Team Rynkeby skulle cykle til Paris for andet år i træk. De havde brug for en partner til at hjælpe dem, og det blev Papuga – et samarbejde vi i fællesskab udviklede gennem otte år. I 2011 startede vi konceptet “Vi Cykler Sammen”, som senere kom til at hedde Papuga Tours og blev solgt i 2022.

Alligevel var lysten og motivation for at skabe unikke kvalitetsrejser til den aktive gæst stadig intakt, og da muligheden for at etablere Papuga Holidays opstod, var vi klar. Holdet bag Papuga Holidays består af Gitte og Carsten Papuga samt alle vores dygtige guider, du kommer til at møde på rejserne.

Her skal du bo

Viva Sunrise

Viva Sunrise ligger centralt i Alcudia og i gåafstand til Port de Alcudia og den fantastiske strand, som Alcudia er kendt for. Hotellet har gode cykelfaciliteter, herunder en stor cykelkælder, cykelstation og butik. Restauranten på hotellet er kendt for sin lækre og varierede buffet.

Praktisk information om rejsen

Hvad indgår?

Rejsens pris er fra 11.998,- pr. person

  • Fly med Sunclass Airlines t/r
  • 15 kg bagage + 5 kg håndbagage
  • Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
  • Hotelophold i delt lejlighed
  • All Inclusive
  • 6 dages cykelprogram
  • Cykellejes 6 hele dage (søndag - fredag)

Prisen er pr. person ved to personer i delt lejlighed.

Enkeltværelse eller delelejlighed

  • Enkeltværelse koster fra 12.698,-. Alternativt kan man dele en 2-værelses lejlighed med en anden deltager af samme køn. Disse lejligheder har to værelser; et soveværelse og en opholdsstue med sovesofa. Spies sætter jer sammen, som det bedst passer.

Vil du have en ledsager med ?

  • Det er muligt at tage en ledsager med på rejsen, som ikke deltager i cykelprogrammet. Prisen på ledsagerrejsen er 500,- billigere end cykelrejsen.

Vær opmærksom på

  • Skatter og afgifter: Myndighederne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten skal betales kontant eller med kreditkort til hotellet ved check-in. Følgende skattesats gælder pr. person pr. nat: 4,40 euro.

Cykelleje er inkl. i rejsens pris.

Cykelleje er med i prisen: Vi køre på tre forskellige typer:

  • E-TREKKING BIKE / RIESE&MÜLLER NEVO 3 - Book
  • E-SPORT BIKE / RIESE&MÜLLER ROADSTER - Book
  • E-CITY BIKE / RIESE&MÜLLER SWING 3 - Book

Om flyrejsen

Vi flyver med Sunclass Airlines.

Afrejse fra København kl. 06.30, ankomst på Mallorca kl. 09.25
Hjemrejse fra Mallorca kl. 20.05, ankomst i København kl. 23.05

Afrejse fra Billund kl. 07.10, ankomst på Mallorca kl. 10.00
Hjemrejse fra Mallorca kl. 11.20, ankomst i Billund kl. 14.15

Vi tager forbehold for ændringer i flytiderne.

Spørgsmål og yderligere information

Lone Bennich
Tlf.: 7070 1051 (hverdage mellem 10-12)
sport@spies.dk