Nyd foråret på Kreta med blomstrende appelsintræer, og få en uges skøn yoga med fuld havudsigt fra en dejlig yogaterrasse.
På rejsen dyrker vi yoga to gange dagligt af cirka halvanden times varighed – om morgenen i solopgangens skær samt sen eftermiddag.
Yogaen vil primært være hatha yoga, lange rolige yin stræk, vinyasa flow, guidet meditation, forskellige åndedrætsøvelser og guidet afspænding. Vi vil også prøve at stå på hovedet, og der vil være mulighed for næseskylning for dem, der har lyst.
Winni har næseskyller med til alle. Undervisningen foregår udendørs på en stor tagterrasse med smuk udsigt over Middelhavet.
Mellem yogaklasserne kan du finde en plads i solen eller skyggen ved et af hotellets poolområder eller gå ned på stranden og nyde en svømmetur i det klare vand. Du kan også slentre en tur i strandkanten, tage på vandretur i bjergene eller medbringe en bog og slappe af i den lille fredelige fiskerby Makrigialos.
Der er rig lejlighed til at være social i løbet af ugen. Dem, der har lyst, spiser sammen morgen og aften i restauranten. Har du mere lyst til at have tid for dig selv, er der også gode muligheder for det. Rejser du alene, skal du ikke bekymre dig – du vil aldrig være alene, medmindre du selv vælger det.
Din yogalærer på rejsen er Winni Petersen, hvis undervisning er baseret på hatha yoga. Winni har taget E-RYT 500 i Indien, som er den højeste yogalæreruddannelse, man kan tage, og hun deltager løbende i yogakurser både i Danmark og udlandet. Winni har sit eget yogastudie i Solrød og har stor erfaring med yogarejser. Du vil altid føle dig tryg og godt tilpas i hendes hænder.
Ocean Beach Club er bygget med fokus på luksus og afslapning. Hotellet vender mod havet og ligger lige oven for en af Kretas bedste strande. Hotellet har en god restaurant med sund mad, en spaafdeling og et motionsrum samt SATS-holdtræning, hvis du trænger til mere motion.
Prisen er 6.645,- pr. person (ved to personer i delt værelse).
I prisen indgår:
Valgfrie tilkøb
Priser for andre værelsestyper kan ses på tilmeldingslinket.
Skatter og afgifter: De græske myndigheder opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Skattesatsen for Sunprime Platanias Beach (kategori 4) er 3 euro pr. værelse pr. nat.
Vi flyver direkte til Kreta fra København og Billund.
Fra København:
Afrejse fra København 27/4 kl. 16.50, ankomst på Kreta kl. 21.10
Hjemrejse fra Kreta 4/5 kl. 12.40, ankomst i København kl. 15.10
Fra Billund:
Afrejse fra Billund 27/4 kl. 07.00, ankomst på Kreta kl. 11.30
Hjemrejse fra Kreta 4/5 kl. 12.40, ankomst i Billund kl. 15.10
Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 mandag-fredag kl. 10-12
sport@spies.dk