Hotellet har et stort og dejligt poolområde med separat børnepool samt en vandrutsjebane. Poolen med vandrutsjebanen består af to dele, som er hhv. 80 cm dyb og 150 cm dyb.
- Pool 300 m²
- Pool 120 m² (opvarmet til 24 grader november-april alt efter lufttemperaturen)
- Pool 50 m²
- Infinitypool på tagterrassen 100 m² forbeholdt gæster med All Inclusive
- Børnepool 80 m² (50 cm dyb)
- Indendørspool i hotellets spaafdeling forbeholdt gæster med All Inclusive (opvarmet til 30 grader året rundt)
- Boblebad
- Vandrutsjebane i børnepool
- Liggestole ved poolen
- Parasoller ved poolen
- Poolhåndklæder mod betaling og depositum
Strande
I Corralejo er der aldrig langt til havet.Playa de Corralejo - tæt på Corralejos bykerne
Playa de Corralejo løber langs Corralejobugten. Ved stranden findes der flere barer og restauranter, og der er også mulighed for at leje liggestole og parasoller.Las Dunas - lang med fint sand
Las Dunas hedder den store strand, der ligger cirka 5 km uden for Corralejo. Den er lavvandet, bred og næsten 8 km lang, og sandet er fint og hvidt.Las Grandes Playas
Las Grandes Playas er beliggende ved Las Dunas-stranden, som man kan cykle til, hvis man ikke vil tage en taxi eller lokalbussen, som kører mellem Corralejo og hovedbyen Puerto del Rosario. På stranden udlejes liggestole og parasoller.Bystrande i Corralejo
Neden for Corralejo centrum findes et par mindre bystrande. Her er bølgerne som regel mindre end ved Las Dunas-stranden, og vandet er lunere.Strandene ved El Cortillo
Cirka 20 minutters kørsel fra Corralejo ligger byen El Cortillo, som du nemmest kommer til i lejebil eller med lokalbus. Syd for byen ligger den lange strand Playa de Aljibe de la Cueva, der er en favorit blandt erfarne surfere. Mod nord findes strandene El Cotillo og Playa De Los Lagos, der begge byder på lavvandede laguner, der er meget velegnede til børn. Der findes ingen faciliteter som liggestole og parasoller på nogen af strandene på hverken den nordlige eller sydlige del af øen.