• velegnet til voksne

SENTIDO Fido Punta del Mar Hotel & Spa

SENTIDO Fido Punta del Mar Hotel & Spa er et pænt hotel velegnet til voksne gæster. Hotellet ligger i rolige omgivelser på en klippe over havet uden for Santa Ponsa. Her kan du slappe af på terrassen og bade i en af hotellets pools. Hotellets personale arrangerer aktiviteter i dagtimerne og underholdning de fleste aftener. Vil du have en ekstra bekvem ferie, kan du tilkøbe All Inclusive eller halvpension.

Hotellet har en aldersgrænse på 16 år.

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Øvrigt

Parkering mod betaling på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Bygget 1988
Renoveret 2012
1 bygning/er
7 etage/r
Elevator
234 værelser
Reception
Vaskeriservice mod betaling

Skatter og afgifter

Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales kontant eller med kreditkort til hotellet ved check-in. Følgende skattesatser gælder pr. person pr. nat for alle over 16 år i de første otte nætter:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0, 80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR

Skatten halveres fra og med den niende nat.

Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.

Hotellets officielle klassificering er 4.
  • Aldersgrænse 16 år
  • All Inclusive kan tilkøbes
  • Flere pools
  • Servering ved poolen
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
  • Indendørspool
Se pris og bestil
Hotelfakta
  • Pool
    3 stk.
  • Børnepool
    Nej
  • Elevator
    Ja
  • Bar
    2 stk.
  • Restaurant
    1 stk.
  • Minimarked
    Nej
  • Rengøring pr. uge
    7
  • Nærmeste centrum
    400 m
  • Hovedcentrum
    22 km
  • Nærmeste strand/badested
    1,5 km
  • Wi-fi
    Ja
  • Vandrutsjebane
    Nej
Sådan bor du

Lyse værelser og suiter.

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition ca. 15/6-15/9 afhængigt af udendørstemperaturen
  • Balkon
  • Enkeltsenge i nogle værelser
  • Dobbeltseng queensize i nogle værelser
  • Ekstra opredning i sovesofa
  • Tv med satellitkanaler
  • Safetyboks mod betaling og depositum
  • Minibar mod betaling
  • Elkedel
  • Kaffe og te (elkedel)
  • Hårtørrer

På visse afrejsedatoer tilbyder Spies værelser til kampagnepris. Hvilken af nedenstående værelsestyper du får, meddeles ved check-in på hotellet.

Juniorsuite med balkon og havudsigt

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 36
  • To liggestole på balkonen
  • Med havudsigt
  • Bruser
  • Badekåber
  • Tøfler

Dobbeltværelse med stor balkon og havudsigt

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 22
  • Balkonen er 11-13 m2 og har to liggestole
  • Med havudsigt
  • Bruser
  • Badekåber
  • Tøfler

Større juniorsuite med balkon og havudsigt

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 43
  • To Liggestole på balkonen
  • Med havudsigt
  • Bruser
  • Badekåber
  • Tøfler

Dobbeltværelse, kampagnepris

  • Til 2 personer
  • Med havudsigt
  • Bruser eller badekar med bruser

Dobbeltværelse med balkon og havudsigt

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 22
  • Med havudsigt
  • Bruser eller badekar med bruser

Juniorsuite med to rum med balkon og havudsigt

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 44
  • Soveværelse og opholdsstue uden dør imellem
  • Balkonen er 3,5 m2
  • Med havudsigt
  • Bruser

Juniorsuite med to rum med stor balkon og havudsigt

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 44
  • Soveværelse og opholdsstue uden dør imellem
  • Balkonen er 12 m2
  • Med havudsigt
  • Bruser
Mad og drikke

SENTIDO Fido Punta del Mar Hotel & Spa serverer morgenmad, frokost og middag i buffetrestauranten, som også har en a la carte-del. Derudover har hotellet to barer, hvoraf den ene er åben i sommermånederne og ligger på 5. etage med flot udsigt over havet.

  • Snackbar med lette retter og snacks kl. 10-17
  • Bar fra maj-oktober
  • Buffetrestaurant med morgenmad kl. 8-10, frokost kl. 13-15 og middag kl. 18.30-21 - restauranten har også a la carte-servering
  • Pæn påklædning (lange bukser)

Måltider på hotellet:

  • Morgenmadsbuffet indgår
  • Halvpension kan tilkøbes (morgenmads- og middagsbuffet)
  • All Inclusive kan tilkøbes

All Inclusive

Tilkøber du All Inclusive på dette hotel, indgår:

  • All Inclusive gælder fra check-in
  • All Inclusive gælder til kl. 12 på afrejsedagen
  • Morgenmad, frokost og middag i buffetrestauranten
  • Ét måltid pr. uge i buffetrestaurantens a la carte-del
  • Vand og sodavand samt lokal øl og vin til frokost og middag
  • Snacks, f.eks. burgere og sandwich i snackbaren kl. 11-17
  • Vand, sodavand og juice samt lokal øl, vin og spiritus i barerne: kl. 10-23.30 i den ene bar og kl. 17-23.30 i den anden bar
  • Madpakke til udflugt - madpakken bestilles og hentes i receptionen inden kl. 19.30 dagen før udflugten

Hotellet ændrer til tider uden varsel på indhold og tider i All Inclusive. Aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten til hotellet.

Pool og strand

SENTIDO Punta del Mar Hotel & Spa har en stor solterrasse med to pools samt en indendørspool. Fra hotelområdet kan du gå direkte ned i havet via en trappe/stige.

  • Pool 280 m2
  • Pool 200 m2
  • Indendørspool 119 m2 (tilhører spaafdelingen)
  • Jacuzzi ved indendørspoolen (hører til spaafdelingen)
  • Liggestole ved poolen
  • Balisenge på poolområdet mod betaling
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder mod depositum

Den velholdte hovedstrand er ca. 550 m lang. Den er bred med finkornet sand og pinjetræer, som giver behagelig skygge i de varmeste måneder. Vandet er klart, og her er relativt lavvandet. Her er desuden liggestole, parasoller og brusere samt mulighed for at prøve vandsportsaktiviteter som jetski, windsurfing, vandcykler og vandski. En del udstyr kan lejes foran aktivitetsområdet på den østre side af stranden ved kajen, hvorfra de større turistbåde afgår. Ved aktivitetsområdet er der også volleyballnet. Santa Ponsa bliver besøgt af turister i alle aldre, og de fleste besøgende er englændere og tyskere. I weekenderne og i august måned kommer her desuden mange spanske turister.

Cala d'en Pellicer

Cala d'en Pellicer er en lille sandstrand, som ligger på vej mod marinaen. Stranden, som er populær blandt lokalbefolkningen, er lavvandet og børnevenlig. Her er ingen faciliteter.

Platja des Castellot

Platja des Castellot ligger i den anden retning mod Costa de la Calma og er en lille stenstrand, hvor det også mest er lokalbefolkningen, der kommer. Stranden er ikke børne- eller barnevognsvenlig.

Træning og aktiviteter

Hotellets eget personale arrangerer aktiviteter i dagtimerne, og om aftenen er der livemusik og shows.

I hotellets spaafdeling er der indendørspool og jacuzzi, sauna og dampbad samt mulighed for at bestille massage og andre behandlinger.

  • Motionsrum
  • Spaafdeling (behandlinger mod betaling)
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Massage mod betaling
  • Aerobic
  • Bordtennis
  • Billard mod betaling
Beliggenhed og transfer

Ferieområde med gennemkørselstrafik. Trapper og niveauforskelle i området. Der er ca. 1,5 km til Santas Ponsa centrum.

  • Nærmeste lufthavn: 35 km Palma
  • Nærmeste centrum: 400 m Es Castellot
  • Hovedcentrum: 22 km Palma
  • Nærmeste strand/badested: 1,5 km Playa de Santa Ponsa
  • Afstand til nærmeste offentlige transport: 500 m
  • Hotellet ligger i et ferieområde

Carrer d'huguet d'es far 11, Urb Es Castellot
07180 Santa Ponsa
Telefon +34 971 692953
punta@dorhotels.com

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Santa Ponsa. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Palma Lufthavn til dit hotel er fra ca. 55 minutter til 1 time og 30 minutter (ca. 35 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Transferbussen kører altid via et andet rejsemål på vejen til Santa Ponsa. Læs mere om transfer.

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, kan du i de fleste tilfælde bestille transfer til dit hotel - som regel i taxi eller minibus. Du finder al information om bestilt transfer på din billet. Prisen for transfer varierer afhængigt af transportmiddel og afstand til hotellet. Den nøjagtige pris oplyses ved bestilling.

Bedømmelser og anmeldelser
4,5/5
Bedømmelsen er det samlede resultat af 443 gæsters svar og baseres på spørgsmålet: "Hvor tilfreds var du med hotellet som helhed?".
88% anbefaler dette hotel
Hotelværelset som helhed
4,3
Beliggenhed i forhold til forventningerne
4,5
Hotellets personale
4,6
Trivsel og stemning
4,5
Wi-fi
3,3
Mulighed for fred og ro
4,5
Se anmeldelser for:
Dato
  • 4/5

    "Dårlig start, SUPER ferie"

    Grundet fly problemer ankom vi 8 timer senere end planlagt, det kunne hotellet dog hverken gøre fra eller til ved. Dog havde vi hjemmefra booket og betalt for et specifikt Hotel værelse, men da vi ankom fik vi et andet værelse. Efter at have konstateret at vi havde fået et forkert værelse tog vi kontakt til receptionen. Da det var aften på dette tidspunkt fik vi en halvsløj forklaring på at dem i receptionen ikke kunne gøre noget ved det men de mente ikke at der var noget galt med det værelse vi havde fået udleveret på trods af at det ikke var det vi havde booket og betalt for hjemme fra. Vi måtte vente til dagen efter da Reception chefen kom, og det gjorde vi. SÅ skete der godt nok noget, vi blev ombooket på et meget større værelse og de beklaget meget at fordi vi var forsinket dagen i forvejen havde de givet vores værelse ud, det var naturligvis en fejl og de bleklagede meget! Efter denne uheldig start på ferien var der ingen ting at brokke sig over. Deres Aircondition er ikke god!
  • 4/5

    "Dejlig beligenhed"

    Dejligt hotel med fantastisk beliggenhed med helt utrolig god udsigt. Vi bestilte ekstra stor suite, det kunne godt betale sig. Pænt og stilfuldt. Badebroen direkte ud i havet var et stort plus. Maden var af middel standard.
  • 4/5

    "Fantastisk udsigt"

    Fantastisk service, uden tvivl! En helt igennem fantastisk udsigt fra både pool område, reception, bar og værelse (vi havde nr. 333). Et lille fint værelse, der har hvad der skal til. Dog lidt træls med to enkeltsenge. Der er ca 15 minutters gang til centrum og strand, men der er også steder at købe ind blot 5-7 minutter væk. Det er ikke billigt at spise hverken på hotellet eller restauranter i nærheden, det er tæt på danske priser for mad. Vi havde halvpension på hotellet, og det var helt udemærket, men efter en uge blev man træt af at det var (næsten) præcis det samme mad - men dog godt alligevel! Vi havde en rigtig god ferie, og nogle af højdepunkterne var især den gode udsigt fra hotellet, det hyggelige pool område, og den super service fra det søde personale
  • 4/5

    "Dejligt hotel "

    Dejligt hotel med en skøn udsigt uanset hvor du befinder dig på hotellet. Maden i restauranten er varieret, spændende og smagte lækkert.Gør jer selv en tjeneste og bestil et værelse med stor balkon og havudsigt! Poolområdet er pænt og ryddeligt og solsengene er ganske udemærket. Prøv at leje en balinesisk solsengen for en dag.Der er dog også en del mindre gebyrfælder. Selvom du bestiller all inclusive får du ikke et gratis besøg i ala carte restauranten (som det ellers fremgår af Spies hjemmeside). Her skal du stadig betale. Ligeledes er store dele af drinkskortet i Blue Bar ikke omfattet af all inclusive, samt dele af menukortet i snackbaren, deponeringsboksen og de balinesiske solsenge. Hotellet ligger på en klippe og der er lavet en smuk trappe ned til vandet hvor du kan bade og snorkle. Her kan du bade fredeligt frem til kl 16 hvorefter de lokale unge vandre derhen og hopper i højere oppe fra klipperne. Det giver lidt mere støj og “trafik” omkring trappen og klipperne
  • 5/5

    "Super flot hotel"

    Hotellet samt hotellets beliggenhed er bare noget af det flotteste man kan tænke sig. Lige fra man kommer ind i receptionen og ser den fantastiske udsigt.Værelserne og den helt utrolige store balkon er også bare noget man i nutidens sprogform vil sige værelset er "Fedt"Rengøringen var altid fin med nye håndklæder når der var behov.
Søg for at se ledige værelser og priser