Yoga, mindfulness og vandring med Trine Winther på Kreta

Hvornår: 3/10 – 10/10 2024
Hvor: Kreta
Pris: 8.995,- pr. person
Afrejse fra: København og Billund

Tag til smukke og charmerende Kreta og nyd en uge i smukke omgivelser, varieret yogapraksis og workshop på den overdækkede terrassen med udsigt til havet

• Havudsigt fra din balkon
• Varieret yogaprogram
• Workshop med chakra yoga og yoga nidra
• Smukke naturomgivelser – mulighed for vandring
• Lækkert hotel i fiskerbyen Makrigialos

Program

Yogapraksis
Vi starter dagene med skøn morgenyoga, åndedrætsøvelser og meditation på en overdækket yoga terrasse med udsigt til havet. Om eftermiddagen mødes vi igen til blid og fordybende yin yoga og mindfulness. Om eftermiddagen skal vi også arbejde med andre spændende emner, hvor vi bl.a. bruger yogaklods og yoga stropper i vores praksis. Jeg har yogastropper med til alle, du må meget gerne medbringe en yogaklods.

Workshop: Midt på ugen samler vi yogaundervisningen til en yoga workshop fra kl. 10-13, hvorefter du har yogafri resten af dagen. I workshoppen fordyber vi os i Chakrayoga og Yoga Nidra.

Solnedgang: En af aftenerne arrangerer jeg en gåtur på ca. 30 min. til et særligt udsigtssted, hvor vi sammen kan nyde en ubeskrivelig flot solnedgang.

Gåtur/Vandretur: En formiddag kan du tage med gruppen på en gåtur på 5-7 km. hvor vi skal nyde naturen og havet. Det snakker vi mere om, når vi mødes på Kreta

Din dag: Efter morgenyoga kan du nyde en lækker morgenmadsbuffet i fællesskab med de øvrige deltagere eller i dit eget selskab. Midt på dagen kan du trække dig tilbage og slappe af, nyde naturen og bruge tiden, som det passer dig. Du kan også tage på egne udflugter eller nyde godt af hotellets øvrige tilbud.

Aften måltider: Om aftenen er der fælles spisning for dem, der har lyst. Vi sidder i en hyggelig lille oase på hotellet omgivet af oliventræer og fri himmel. Maden på hotellet består af Forret: buffet. Hovedret: A la carte med forskellige tilbud ugen igennem. Dessert: buffet. Du kan godt glæde dig til at spise med, maden er topkvalitet, varieret og en ren fornøjelse. Den sidste aften arrangerer jeg fælles middag på stranden, for dem som har lyst. Der vil være ekstra betaling for denne middag

Yoga og mindfulness
I løbet af ugen skal vi arbejde med forskellige typer af yoga (hatha, vinyasa, yin, fodyoga og faceyoga), og praktisere forskellige typer af meditationer og åndedrætsøvelser, som giver dig redskaber til at finde ro, koncentration og fokus i dit liv. Denne praksis forbinder din intuition og din hjerteenergi til større bevidst og kærligt nærvær i dit liv.
Gennem yogapraksis og mindfulness arbejder du både med din fysiske krop, dit mindset og energisystem. Denne praksis strækker, smidiggør og styrker krop og sind, så du kan fortsætte med at gøre alle de ting, du drømmer om i dit liv. Du vil også arbejde med dine tanker, følelser og indstilling til verden omkring dig og til dig selv. Du træner ”taknemmelighedsmusklen”, dit nærvær, og dine sanser. Du vil opnå en større bevidsthed om egne behov og hvad der nærer din livsenergi og glæde. ”Det du søger findes det sted, du søger fra”.

Hvem kan deltage
At deltage kræver kun at du har lyst til at være med. Om du er erfaren yogaudøver eller møder yoga for første gang, vil der altid være mulighed for udvikling og nye opdagelser i mødet med dig selv, yoga og mindfulness. Det er magien i yogaens nysgerrige, ufordømmende og åbne mindset.

Fra mig til dig
1-2 uger før afrejse vil du modtage en mail fra mig med ugens yogaprogram og gode råd til rejsen.
Husk at alle aktiviteter er tilbud, som du kan vælge til og fra, som du har brug for. Det er din ferie og dig, der bestemmer, hvad den skal indeholde. Rejser du alene, skal du ikke bekymre dig – du vil aldrig være alene, medmindre du selv vælger det.
Lyt indad og mærk efter, hvad det du har brug for fra dag til dag, så du kan give dig selv en selvkærlig uge med omsorg og nærvær. Måske giver det plads til at gå på opdagelse i dig selv og komme tættere på din kerne og det unikke menneske du er.
Har du brug for at vide mere, er du altid velkommen til at kontakte mig på:
www.trinewinther.dk – trinewinther.dk@gmail.com – tlf. 28 25 20 00

Din instruktør

Trine Winther

Trine er en passioneret og erfaren yogalærer, som med sin hjertevarme og favnende person vil guide dig gennem yogaens magiske univers. Trine har undervist i både ud- og indland siden 1996 og er kendt for et stort nærvær og engagement på sine rejser.
Trine har et spændende CV som bl.a. byder på: Yogauddannelse fra Indien, mindfulnessinstruktør og -mentor, medicinsk yogalærer for børn/unge og voksne, faceyoga, ansigtszoneteraut, flying urse, krisesygeplejerske og kursusholder.

Her skal du bo

Ocean Beach Club

Himmel, hav og harmoni! På Ocean Beach Club - Kreta (O.B.C.) har man optimale muligheder for at få en skøn ferie. Hotellet ligger på en bakke ved havet lidt uden for Makrigialos på Kretas sydøstkyst.

Praktisk information om rejsen

Prisen er 8.995,- pr. person (ved to personer i delt lejlighed).

I prisen indgår:

  • Flyrejse t/r med Sunclass Airlines
  • Mad ombord på flyet
  • 24 kg kg bagage samt 6 kg håndbagage ombord på flyet
  • Bus fra lufthavn til hotel t/r
  • Delt lejlighed
  • Yogaprogram

Bo alene
Bo alene: fra 10.893,-. Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en anden deltager af samme køn.

Vær også opmærksom på

  • Der er maks. 25 pladser på denne rejse – hurtig tilmelding anbefales.
  • Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere.
  • Der er yogamåtter til låns på hotellet.

Skatter og afgifter: De græske myndigheder opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Skattesatsen for Sunprime Platanias Beach (kategori 4) er 7 euro pr. værelse pr. nat.

Om flyrejsen

Afrejse fra København kl. 17.25 ankomst på Kreta kl. 21.45
Hjemrejse fra Kreta kl. 12.40 ankomst i København kl. 15.10

Afrejse fra Billund kl. 07.00 ankomst på Kreta kl. 11.30
Hjemrejse fra Kreta kl. 12.50 ankomst i Billund kl. 15.30

Spørgsmål og yderligere information

Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 mandag-fredag kl. 10-12
sport@spies.dk