Jeepsafari - solnedgang over Kreta

At køre offroad og fange en perfekt solnedgang står på manges to do-liste i ferien. Denne udflugt gør det nemmere for dig at krydse punktet af.

    Fakta

  • Dag:
    Mandag , onsdag og fredag.
  • Varighed:
    Halvdagsudflugt cirka kl. 17-23.30.
  • Pris:
    79 EUR pr. voksen.

    Et glas prosecco og frugt samt middag med lokal vin indgår.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Aldersgrænse:
    Man skal være 12 år eller ældre for at deltage i denne udflugt.
  • Godt at medbringe:
    Kamera, gode sko, jakke, lommepenge og vandflaske.
  • Sådan bestiller du:
    Du kan bestille udflugten ved at kontakte en Spies-guide på rejsemålet.
Udflugten køres i samarbejde med safariclub.gr, som har et godt udvalg af firhjulstrækkere. Vi hører om området og ser gamle ruiner, historiske steder og får indblik i produktionen af den lokale anisbrændevin, raki. Ruten er nøje udvalgt, fordi den byder på områdets absolut bedste udsigt. Vi kører ad hullede grusveje, hvilket forklarer, hvorfor vi har valgt en jeep som transportmiddel.

Solnedgangen krydres med et glas prosecco og lidt frugt, hvorefter vi begiver os til en taverna, hvor der venter et lokalt måltid mad. Når vi har spist, og mørket har sænket sig, kan vi forhåbentlig nyde synet af den flotte stjernehimmel, hvis skyerne holder sig væk.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.