Oplev Albanien

Middelhavets nye perle

ALBANIEN

Albanien – en overset perle

God mad, spændende historie, smuk natur og lange strande med glasklart vand. Albanien har det hele. Vi guider dig til Saranda – en overset og særdeles prisvenlig ferieperle ved Middelhavet.

Tekst: Sara Persson Foto: Sara Persson, Anna Beije & Spies Illustration: Reno Lundager Hansen

Albanien er lidt mindre end Jylland, og Saranda i syd er landets mest populære ferieby. Vi kommer hertil med båd fra den græske ø Korfu. Overfarten tager en halv times tid, og fra den lille havn tager vi en taxi til hotellet, men finder hurtigt ud over, at vi lige så godt kunne have gået. Saranda er ikke ret stor, og afstandene er små.

Lonely Planet kårede i 2019 Albanien som ”best value for money”-destination. Det er ikke svært at forstå begejstringen. Det lille lande mellem Grækenland og Montenegro har meget af det samme at byde på, som sine naboer – og ofte mere endnu. Den store forskel er, at du i Albanien betaler væsentlig mindre for både mad, drikke, oplevelser og hotel end i de populære nabolande.

Stranden i Saranda

Det bliver hurtigt klart, at alt i Saranda sker med stranden og den kilometerlange strandpromenade som centrum. På den modsatte side af stranden ligger et væld af restauranter og barer. Det varer ikke længe, inden vi får vores personlige favorit blandt iskioskerne her. En kølende vaffelis er den perfekte afslutning på en solrig stranddag, og det koster næsten ingenting at lade sig friste – vi betaler tre-fire kroner for en is.

Det lave prisniveau i Albanien. kan mærkes overalt. Det er svært at finde en hovedret til over 80 kroner, selv på de mere eksklusive restauranter. Og trods de lave priser, er maden rigtig god. Især fisk og skaldyr er store hits i køkkenet her. Der bliver dyrket muslinger i Det Ioniske Hav lige ud for byen, og retterne med fisk og skaldyr dominerer menukortene. Maden er også tydeligt påvirket af nærheden til Grækenland og Italien: de fleste steder serverer risotto og pasta samt græsk salat og lækkert lammekød. Vi bestiller de lækreste grillede fisk, dampede muslinger og friterede blæksprutter, vi kan få øje på, og vi bliver ikke en eneste gang skræmt af regningen.

Skaldjursmiddag i Saranda

Albanien var i mange år et lukket, kommunistisk land. Fra tiden efter Anden Verdenskrig og til sin død i 1985 styrede Enver Hoxha landet hårdt. Der var få, som besøgte landet, og der var få, der rejste ud. I 1990’erne skiftede styreformen, og i dag er Albanien et meget gæstfrit land.

En eftermiddag sætter vi os med knurrende maver på en café på strandpromenaden. Det er for sent til frokost og for tidligt til middag, så vi spørger efter nogle snacks. Det viser sig, at de desværre ikke har noget, men problemet er hurtigt løst: bartenderen løber over til kiosken og køber snacks til os. Med den venlighed og gode service tror jeg, at mange skandinaver kommer til at elske Albanien som ferieland.

5 højdepunkter omkring Saranda

Fra kystbyen er der flere spændende udflugtsmuligheder.

1. KSAMIL

Nogle af Albaniens fineste strande venter på dig i Ksamil, en lille by omkring ti kilometer dyd for Saranda. Vandet er fyldt med mindre både, man kan leje i en time eller to. Du kommer nemt fra Saranda til Ksamil med lokalbus, og det tager omkring 20 minutter. Billetterne koster i omegnen af 100 LEK, omkring 6 kroner, i hver retning. Du kan også køre i taxi, hvilket koster omkring 80 kroner.

Stranden i Ksamil
Färstningen i Gjirokastra

2. GJIROKASTRA

Omtrent en halv times kørsel fra Saranda ligger byen Gjirokastra, som rummer meget af Albaniens historie. Gjirokastra er fødeby for både Ismail Kadare, en af landets mest kendte forfattere, og Enver Hoxha, landets tidligere leder. Gjirokastra er optaget på UNESCO-listen over verdensarv på grund af sin velbevarede arkitektur fra den osmanniske periode.

I byen kan du bl.a. besøge fæstningen, hvorfra der er en fremragende udsigt over Drinas-dalen, shoppe i de mange små butikker og besøge ”Cold War Tunel”, en underjordisk bunker, der tjente som beskyttelsesrum under den kolde krig, hvor frygten for atomkrig og udenlandsk invasion var meget stor i Albanien, især efter Enver Hoxhas brud med Sovjetunionen i begyndelsen af 1960’erne.

Turen til Gjirokastra er en oplevelse i sig selv på snoede veje over bjergene. Det er ikke usandsynligt, at I må holde pause undervejs og vente på, at køer og geder krydser vejen.

 

Utsikten i Lekursi

3. LEKURSI

Slrottet Lekursi ligger på en bakke ovenfor Saranda, og herfra er en storslået udsigt over Saranda-bugten, Det Ioniske Hav og Korfu. Det gamle slot er i dag bygget om til en restaurant, og hvis der er ét sted, du skal se solnedgangen over Saranda, er det her!

4. BUTRINT

Ruinbyen Butrint er optaget på UNESCO's liste over verdensarv. Butrint var i antikken en græsk koloni, men blev senere et sted, hvor pensionerede romerske embedsmænd trak sig tilbage. De forskellige styreformer i løbet af århundrederne – byzantinsk, venetiansk og osmannisk – har sat tydelige spor og gjort byen til en spændende arkæologisk destination og et must, hvis du er historieinteresseret.

5. SYRI I KALTER

– Kilden Syri i Kalter er et smukt naturfænomen, du ikke bør gå glip af.

Syri i Kalter betyder ”det blå øje” og er en smuk kilde i bjergene mellem Saranda og Gjirokastra.

Kilden er mere end 50 meter dyb, og her pibler glasklart vand frem fra undergrunden, hvilket skaber et smukt fænomen, der i form og facon kan minde om et øje. Stedet er også meget smukt, og selv om et skilt erklærer, at der er badning forbudt, er der flere, der tager sig en dukkert i det forfriskende (læs: iskolde) vand.

Hvis man har lyst til at forfriske sig på anden vis, er her også et par restauranter.

 

Källan Syri i Kalter

Fakta om Albanien

Albanien-kort

HOVEDSTAD
Tirana.

INDBYGGERTAL
ca 3,5 millioner.

SPROG
Albansk. Engelsk tales i begrænset omfang.

VALUTA
LEK (men Euro kan ofte bruges i feriebyerne).

SÅDAN KOMMER DU HERTIL
Fly til Korfu, og derfra med båd til Saranda.