• velegnet til voksne

THB Bamboo Alcudia

  • Aldersgrænse 18 år
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
fra9.990,-
Se tilgængelige værelser
skip links

Om hotellet

THB Bamboo Alcudia er et stilrent og moderne voksenhotel, som ligger i kort gåafstand fra den lange, brede og fine strand, Playa de Alcudia. Hotellets lækre indretning afspejler naturen med jordfarver, trædetaljer og grønne planter. I området omkring hotellet ligger et godt udbud af restauranter og barer, og...
  • Aldersgrænse 18 år
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum

Hotelfakta

  • Pool
    2 stk.
  • Børnepool
    Nej
  • Restaurant
    2 stk.
  • Bar
    2 stk.
  • Elevator
    Ja
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste centrum
    50 m
  • Nærmeste strand/badested
    400 m
Buffetrestaurant
Dobbeltværelse med balkon

Om hotellet

THB Bamboo Alcudia er et stilrent og moderne voksenhotel, som ligger i kort gåafstand fra den lange, brede og fine strand, Playa de Alcudia. Hotellets
lækre indretning afspejler naturen med jordfarver, trædetaljer og grønne planter. I området omkring hotellet ligger et godt udbud af restauranter og barer, og kunne du tænke dig et større udbud
af butikker og restauranter, kan du besøge de centrale dele af Alcudia, som ligger blot et par kilometer væk.
THB Bamboo Alcudia har to indbydende poolområder, hvor du kan nyde afslappende stunder i en liggestol og svalende dyp i poolen. Ved et af poolområderne findes også en poolbar, hvor du kan bestille forfriskende drikkevarer. I hotellets buffetestaurant kan du selv sammensætte dit måltid til morgen- og aftensmad, og til frokost kan du bestille lækre retter fra hotellets foodtruck. Hotellet har desuden en kombineret lobbybar/café.
Alcudia er perfekt at udforske fra en cykelsadel, og på hotellet har du mulighed for at leje en cykel. Vil du træne i ferien, har hotellet også et motionsrum, og du kan desuden bestille velgørende massage.
THB Bamboo Alcudia tilbyder lækkert indrettede værelser i neutrale farver og med moderne faciliteter og balkon. Vil du bo ekstra godt i ferien, anbefaler vi, at du bestiller en rummelig suite, som også har liggestole på balkonen. Vil du se mere af Mallorca, kan du tage med på en af vores spændende udflugter eller udforske øen på egen hånd i lejebil.
Hotellet har en aldersgrænse på 18 år.

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Øvrigt

Parkering på gaden
Bygget 1984
Renoveret 2023 (hele hotellet)
3 bygning/er (2 bygninger med 5 etager og 1 bygning med 3 etager)
3 etage/r og 5
208 værelser/lejligheder
Elevator
Reception
Bagageopbevaring

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Skatter og afgifter

Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales kontant eller med kreditkort til hotellet ved check-in.

Følgende skattesatser gælder pr. person pr. nat for alle over 16 år i de første otte nætter på det samme hotel:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0,80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR

Skatten halveres fra og med den niende nat på det samme hotel.

Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Lækkert indrettede værelser og suiter med moderne faciliteter.

Der er delvis åben planløsning til badeværelset. Der findes håndvask og bruser i værelset samt et separat toilet med dør.

Dobbeltværelse med balkon

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 18
  • Størrelsen på balkonen varierer (1,5-5 m²)
  • Mod omgivelserne

Dobbeltværelse med balkon mod poolområdet

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 18
  • Størrelsen på balkonen varierer (1,5-5 m²)
  • Mod poolområdet

Suite med to rum

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 40
  • Soveværelse og opholdsstue
  • Liggestole på balkonen (8 m²)
  • Mod omgivelserne
  • Espressomaskine
  • Badekåber
  • Tøfler

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition juni-september alt efter udendørstemperaturen
  • Balkon
  • Enkeltsenge
  • Pudemenu
  • Fladskærms-tv med lokale kanaler
  • Laminatgulv
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt mod betaling og på forespørgsel
  • Køleskab
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Hårtørrer
  • Toiletartikler
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 7

Mad og drikke

THB Bamboo Alcudia har to barer og en restaurant. Her findes desuden en foodtruck, hvor du kan bestille frokost.
  • Kombineret lobbybar/café kl. 10-23
  • Poolbar
  • Buffetrestaurant med morgenmad kl. 8-11 og aftensmad kl. 19-22
  • Foodtruck med frokost kl. 12-17

Måltider på hotellet:

  • Morgenmadsbuffet kan tilkøbes
  • Halvpension kan tilkøbes (morgenmads- og aftensmadsbuffet)
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

THB Bamboo Alcudia har to stilrene poolområder med liggestole og parasoller. Ved et af poolområderne ligger også en poolbar, hvor du kan købe forfriskende drinks. Kunne du tænke dig at bade i havet, ligger stranden kun en kort gåtur fra hotellet - en stærkt trafikeret vej skal krydses for at komme til stranden.
  • Pool 138 m²
  • Pool 63 m²
  • Liggestole ved poolen
  • Balisenge på poolområdet
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder

Strande

Hvis man skal finde et synonym for strandferie, vil Alcudia ikke være noget dårligt bud. Her er altid masser af plads på de kilometerlange og brede sandstrande.

Playa de Alcudia - sandstrand for hele familien

Playa de Alcudia er en cirka 14 kilometer lang sandstrand med fint hvidt sand og klart vand. Stranden egner sig godt til børnefamilier, da den er både bred og lavvandet. Jo længere østpå man kommer i retning mod nabobyen Ca'n Picafort, jo mindre lavvandet bliver der. I højsæsonen er stranden velbesøgt - især i weekenderne, hvor også indbyggerne i Palma tager hertil. På stranden kan man leje liggestole og parasoller, og der er adgang til ferskvandsbrusere og toiletter. Her er også et stort udvalg af vandsportsaktiviteter som vandcykler, vandski, windsurfing og sejlads. Langs stranden kan man gå ad en bilfri strandpromenade hele vejen ind til Puerto Alcudia.

Playa de Alcanada

Playa de Alcanada er en cirka 500 meter lang stenstrand, som ligger længst ude på odden forbi havnen. Her er der gerne lidt roligere, men her er til gengæld heller ingen restauranter, strandbarer og lignende. Du kommer hertil med bil, bus, taxi eller på cykel. Populær strand blandt lokalbefolkningen.

Træning og aktiviteter

Kunne du tænke dig en aktiv ferie, kan du træne i hotellets motionsrum eller leje en cykel. Trænger du til ekstra afslapning, kan du bestille en velgørende masssagebehandling.
  • Motionsrum med 9 maskiner (80 m²)
  • Massage mod betaling
  • Cykeludlejning

Beliggenhed og transfer

Ferieområde med lokaltrafik. Trafikken samt bar- og folkelivet er til tider forstyrrende. Stærkt trafikeret vej skal krydses for at kommet til stranden. Transferbussen afleverer og henter gæsterne og deres bagage cirka 40 meter fra hotellet.
  • Hotellet ligger i et ferieområde
  • Nærmeste centrum: 50 m Avenida Pedro Mas y Reus
  • Hovedcentrum: 2,5 km Puerto de Alcudia
  • Nærmeste strand/badested: 400 m Playa de Alcudia
  • Afstand til nærmeste offentlige transport: 400 m
  • Nærmeste lufthavn: 65 km Palma
  • Transferbussen standser ved busstoppestedet uden for hotel Alua Boccaccio (ca. 40 m).
Carrer de la Murta 1
07400 Puerto de Alcudia
+34 971 892 460
bamboo@thbhotels.com

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Alcudia. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Palma Lufthavn til dit hotel er fra cirka 45 minutter til 1 time og 30 minutter (cirka 65 km), alt efter trafik og antal hotelstop. Læs mere om transfer.

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

PRISER OG BESTILLING