Om hotellet
THB Bamboo Alcudia er et stilrent og moderne voksenhotel, som ligger i kort gåafstand fra den lange, brede og fine strand, Playa de Alcudia. Hotellets lækre indretning afspejler naturen med jordfarver, trædetaljer og grønne planter. I området omkring hotellet ligger et godt udbud af restauranter og barer, og kunne du tænke dig et større udbud af butikker og restauranter, kan du besøge de centrale dele af Alcudia, som ligger blot et par kilometer væk.
THB Bamboo Alcudia har to indbydende poolområder, hvor du kan nyde afslappende stunder i en liggestol og svalende dyp i poolen. Ved et af poolområderne findes også en poolbar, hvor du kan bestille forfriskende drikkevarer. I hotellets buffetestaurant kan du selv sammensætte dit måltid til morgen- og aftensmad, og til frokost kan du bestille lækre retter fra hotellets foodtruck. Hotellet har desuden en kombineret lobbybar/café.
Alcudia er perfekt at udforske fra en cykelsadel, og på hotellet har du mulighed for at leje en cykel. Vil du træne i ferien, har hotellet også et motionsrum, og du kan desuden bestille velgørende massage.
THB Bamboo Alcudia tilbyder lækkert indrettede værelser i neutrale farver og med moderne faciliteter og balkon. Vil du bo ekstra godt i ferien, anbefaler vi, at du bestiller en rummelig suite, som også har liggestole på balkonen. Vil du se mere af Mallorca, kan du tage med på en af vores spændende udflugter eller udforske øen på egen hånd i lejebil.
Hotellet har en aldersgrænse på 18 år.
Øvrig information
- Bygget: 1984
- Renoveret: 2023 (hele hotellet)
- Bygninger: 3 (2 bygninger med 5 etager og 1 bygning med 3 etager)
- Etager: 3 og 5
- Værelser/lejligheder: 208
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotel- eller lejlighedskategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in.
Følgende skattesatser gælder pr. person/nat for alle over 16 år i de første otte nætter på det samme hotel:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0,80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR
Skatten halveres fra og med den niende nat på det samme hotel.
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Hotellets officielle klassificering er 4.





