Om hotellet
Zafiro Palace Alcudia er et børnevenligt hotel i populære Alcudia. Hotellet er et meget populært hotel bland Spies' gæster og er velegnet til dig, der stiller høje krav til dit hotelophold. Med en perfekt beliggenhed lige oven for havnen og den fine strand får hele familien en skøn ferie med aktiviteter for både store og små og mange pools. Du kan vælge, om du vil bo i juniorsuite eller i lejlighed med mulighed for selv at lave mad. Vil du bo ekstra luksuriøst, kan du vælge en juniorsuite med tagterrasse, hvor der findes både boblebad og komfortable møbler. Du kan også vælge en juniorsuite eller lejlighed med direkte pooladgang fra terrassen.
Zafiro Palace Alcudia har flere restauranter og barer med forskellige typer mad. I buffetrestauranten kan du selv sammensætte dine måltider, og i a la carte-restauranterne kan du nyde retter fra Middelhavet, Italien og det internationale køkken. Når tørsten melder sig, kan du besøge en af hotellets barer, som serverer både kolde og varme drikkevarer. Hvis du kunne tænke dig en ekstra bekvem ferie, kan du tilkøbe halvpension eller All Inclusive sammen med rejsen.
Vil du have lidt motion i ferien, kan du deltage i en af hotellets sportsaktiviteter, træne på egen hånd i motionsrummet eller leje en cykel. Trænger du til lidt selvforkælelse, kan du besøge hotellets spaafdeling, som har både opvarmet indendørspool og dampbad. Du har også mulighed for at bestille velgørende spabehandlinger.
Øvrig information
- Bygget: 2014-15
- Bygninger: 8 (heraf seks bygninger med værelser og lejligheder)
- Etager: 4
- Værelser/lejligheder: 369
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
- Ladestander til elbil mod betaling
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotel- eller lejlighedskategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in.
Følgende skattesatser gælder pr. person/nat for alle over 16 år i de første otte nætter på det samme hotel:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0,80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR
Skatten halveres fra og med den niende nat på det samme hotel.
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Hotellets officielle klassificering er 5.















