Napoli, som er Italiens tredjestørste by, er ligeså smuk som den er livlig. Se Napoli og dø, lyder et velkendt udtryk. Om dette angår regionens skønhed eller den sagnomspundne mafia, er der forskellige bud på, men et besøg i Napoli og omegn giver absolut minder for livet. Byen er fuld af maleriske små gyder, en velbevaret borg og et shoppingstrøg. Napoli er også pizzaens hjemsted. Syd for Napoli ligger en af verdens smukkeste kyststrækninger med majestætiske bjergskråninger og maleriske byer såsom Amalfi, Ravello og Positano. Fra Napoli er det også muligt at tage på udflugter til den slumrende vulkan Vesuv, den historiske by Pompeji og smukke Sorrento. Længes du efter øliv, er det nemt at komme ud til den frodige og smukke ø Capri, som ikke blot er et populært rejsemål blandt krydstogt-rejsende, men også er velbesøgt af det internationale jetset, forfattere samt kunstnere.