Når du er ankommet til Reykjavik, kan du nøjes med at gå rundt til fods. For byen er ikke stor, men rummer meget: restauranter, caféer og et stort udvalg af butikker, som ofte er på forkant med det nyeste, da islændingene gerne tager det nyeste til sig. Samtidig er de stolte over deres rige og veldokumenterede historie, som kan udforskes på et af byens fremragende museer. Hvis du vil slappe af, kan Reykjavik bryste sig af ikke mindre end syv termalbade, herunder den verdenberømte Blå Lagune, der er et stort område med geotermiske bassiner, hvor man nemt tilbringer flere timer i det varme, mineralrige vand.