Ombord er der en masse forskellige faciliteter, restauranter, barer og aktiviteter for enhver smag og alder. Hver dag kan du prøve noget nyt og finde frem til dine egne personlige favoritter. Hvis du vil træne, slappe af og forkæle dig selv undervejs, kan du besøge skibets spaafdeling og fitnesscenter. Her er der et bredt udvalg af hår- og neglebehandlinger, fitnesshold og et stort og moderne fitnesscenter med en fantastisk udsigt over havet. Snyd ikke dig selv for et besøg på soldækket. Her kan du tilbringe dagene på havet med at læse en god bog i en liggestol, surfe i surfsimulatoren, tage en forfriskende dukkert i en af de mange pools, spille basketball, prøve vandrutsjebanerne eller klatre lodret op mod himlen på skibets egen klatrevæg. Du kan også udfordre rejsefællerne i et slag minigolf eller en omgang Laser Tag. Der er også forskellige aktiviteter, du kan vælge mellem, hvis du hellere vil være indendørs. Du kan lære at lave sushi fra bunden, løbe på skøjter eller deltage i en quiz. Om aftenen kan du opleve et show i teatret, se en film i biografen eller prøve lykken i kasinoet. De yngre rejsende kan lege i vandlandet, danse løs i teenagediskoteket eller klippe-klistre i børne- og ungdomsklubben, hvor fantasien får frit løb.
Explorer of the Seas har et stort udbud af restauranter, barer og caféer. Her serveres mad fra alle fire verdenshjørner og drinks i alle regnbuens farver.