I løbet af en dag på havet får du virkelig chancen for at nyde alt det, som Adventure of the Seas har at tilbyde for både store og små. Hvis du vil træne, er der gode muligheder for at få pulsen op. Måske en morgenløbetur på løbebanen eller et udfordrende hold i fitnesscentret passer til dig? Vil du hellere slappe af, kan du vælge at læse en god bog i liggestolen, gå en tur i shoppinggaden Royal Promenade eller forkæle dig selv med en behandling i hotellets spaafdeling. Aktivitetsprogrammet er omfangsrigt, og der er masser at lave for børn, unge og voksne. Når du bliver sulten, kan du vælge mellem 15 forskellige restauranter, caféer og barer.