I løbet af timerne ombord på Norwegian Joy er der masser af aktiviteter at kaste sig ud i. Husk at smage på alverdens køkkener i de forskellige restauranter ombord. Lad bartenderne mikse dig en farverig drink, eller nyd en kop kaffe i en af loungerne. Oppe på soldækket er der pools, vandrutsjebaner til både store og små i AquaPark og herligt velgørende boblebade. Har du det bedre i skyggen i selskab med en god bog, er der flere liggestole rundt omkring på dækket. Hvis du har lyst til at prøve noget lidt mere nervepirrende, er der en stor gokartbane øverst oppe på skibet. Ombord på Norwegian Joy er der noget for enhver smag, hvad enten du er til fart og spænding eller ren afslapning. Forkæl dig selv med en behandling i skibets højteknologiske Mandara Spa, få opdateret frisuren eller trimmet skægget i The Barber Shop eller prøv en gang yoga eller nogle af de forskellige saunabade. Hvis du gerne vil træne, anbefaler vi et besøg i fitnesscentret med den fantastiske panoramaudsigt. Om aftenen byder skibets teater på spektakulære shows. Norwegian Joy har noget for hele familien, og her findes også børne- og ungdomsklubberne Splash Academy og Entourage, hvor børn og unge i alderen 3-17 år kan være sammen og hygge sig med at spille og lege.