Når skibet er på havet, tilbydes aktiviteter for alle aldre og enhver smag. På dækket kan du nyde den smukke udsigt eller tage en dukkert i poolen, og her findes også både vandland, surfsimulator, tovbane og klatrevæg. Du kan desuden spille minigolf på dækket, ligesom der er mulighed for forskellig slags boldsport på boldbanen. Når tørsten melder sig, har du mange barer at vælge imellem, og sulten kan du få stillet i en af de mange forskellige restauranter ombord - her findes både en stor buffetrestaurant og et godt udvalg af a la carte-restauranter. Gå heller ikke glip af skibets egen Central Park, som byder på flere udeserveringer og barer i grønne omgivelser. Du kan også slentre en tur i Boardwalk; et område med underholdning, aktiviteter og butikker. Skibet har desuden en indbydende spaafdeling samt en frisør- og skønhedssalon foruden en børne- og ungdomsklub, hvor de yngste gæster kan lege, spille spil og møde nye venner. Om aftenen byder Wonder of the Seas på fantastiske shows både inde og ude, og i skibets agterende ligger Aqua Theatre, der tilbyder underholdning og vandshows i verdensklasse. Derudover har du mulighed for at prøve lykken i skibets kasino eller få dig en svingom i natklubben.