Se hoteller (15)

Rejser til Sopot

Sopot ligger på den polske østersøkyst og er en klassisk kurby, der med tiden har udviklet sig til et moderne ferie- og forlystelsesområde.
Sopot er i dag stort set vokset sammen med byerne Gdansk og Gdynia, og sammen danner de storbyområdet Trójmiasto, "de tre byer". Sopot er ikke kun et yndet rejsemål for polakkerne selv; også feriegæster fra mange andre lande har fået øjnene op for Polens Saint-Tropez, som byen også kaldes. Og det er ikke uden grund; her finder du nemlig både smukke sandstrande, Europas længste pier bygget af træ, et hav af hyggelige og billige restauranter samt et livligt forlystelsesliv. Langs hovedgaden Monte Cassino ligger restauranterne, barerne og dansestederne som perler på en snor, og der festes tit, til solen står op. Sopot er også kendt for sine kurbade, som i flere tilfælde findes på hoteller indrettet i smukke bygninger fra 1800-tallet. De fleste af byens hoteller ligger i øvrigt enten på eller tæt ved stranden. En rejse til Sopot byder også på rigtig gode shoppingmuligheder, og her findes et rigt udbud af butikker med ganske rimelige priser.

Sopot og omegn

Sopot har noget for enhver smag, uanset om du søger børnevenlige strande, elegante restauranter eller pulserende natklubber. Vil du se lidt mere af nærområdet, kommer du til nabobyerne Gdansk og Gdynia på under en halv time, og inden for en afstand af omkring 20 km kan du derfor opleve både forfriskende dukkerter i Østersøen, lækre spamuligheder, gode golfbaner og storbyliv. Alle tre byer byder desuden på både historiske og kulturelle oplevelser, og om sommeren afholdes også diverse festivaler med mad, teater, dans og musik.

Med Spies til Sopot

Fra København kan du flyve til Gdansk på en times tid, og fra lufthavnen til Sopot er der kun 20 minutter. Spies tilbyder rejser hertil året rundt med rutefly, og du bestemmer derfor selv, hvornår du vil rejse, og hvor længe du vil være væk. Sopot egner sig perfekt til en weekendrejse, men du kan også blive lidt længere og kombinere Sopot med udflugter til Gdansk og Gdynia. I Sopot tilbyder Spies hoteller i forskellige prisklasser, blandt andet eksklusive Sheraton Sopot Hotel og klassiske Rezydent Sopot MGallery Hotel Collection, som har en god beliggenhed ved hovedstrøget Monte Cassino.
Tips og nyttig info
  • Strand
  • Luksushoteller
  • Mad og drikke til rimelige priser
  • Valgfri rejselængde

Spies' gæster om Sopot

Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet

Find din rejse til Sopot