Den hyggelige badeby Santa Susanna er praktisk talt vokset sammen med nabobyen Malgrat de Mar. Santa Susanna kan beskrives som den mest moderne af de to, mens Malgrat de Mar med sin pittoreske havn har beholdt meget af sin oprindelige charme. Langs de fine strande er en lang strandpromenade med restauranter, caféer og barer. Her er også mange muligheder for vandsport for den, der ønsker en aktiv ferie. For golfinteresserede er der i området omkring Santa Susanna flere velplejede golfbaner, og det storslåede golfanlæg PGA Catalunya Golf ligger kun 45 minutter væk. Hvis du ønsker lidt afveksling fra Santa Susannas afslappede badeliv, ligger
Barcelona og byens fantastiske udbud af kultur, underholdning og shoppingmuligheder, under halvanden time væk med lokaltog.