Luksuskatamaranen MustCat (4,5 time)

MustCat er en af de førende katamaraner på Tenerife med meget at byde på. Det er for eksempel den eneste båd, der udgår fra havnen i Las Galletas; en lille by, hvor du om morgenen kan møde fiskerne på vej ind med nattens fangst. Glæd dig til en skøn dag på havet, hvor vi bader og spejder efter hvaler og delfiner.

    Fakta

  • Dag:
    Onsdag
  • Varighed:
    Halvdagsudflugt (4,5 time).
  • Pris:
    57 EUR pr. voksen, 29 EUR pr. barn.

    Frokost og drikkevarer indgår under sejladsen.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Badetøj, håndklæde og skiftetøj.
  • Øvrigt:
    Udflugten tilbydes ikke 6.-11. juni.

    Alle Spies' udflugter, hvor man får mulighed for at opleve dyr, er blevet gransket og godkendt af World Animal Protection for at sikre, at dyrene ikke på nogen måde lider overlast. Læs mere om Spies' samarbejde med
    WAP
    .
  • Sådan bestiller du:
    Du kan bestille udflugten ved at kontakte en Spies-guide på rejsemålet.
MustCat er en af de førende katamaraner på Tenerife med meget at byde på. Det er for eksempel den eneste båd, der udgår fra havnen i Las Galletas; en lille by, hvor du om morgenen kan møde fiskerne på vej ind med nattens fangst.

Katamaranen glider frem over havet, mens du bare kan læne dig tilbage og nyde solen og brisen. Selv om båden ikke er den største, er der god plads ombord, og længst fremme findes også net, hvor man kan ligge og slappe af. Pludselig bliver der stille, og du kan se besætningen pege ned i vandet; et tegn på, at de har fået øje på enten en grindehval eller delfin.

Når vi sejler videre, påbegyndes serveringen, hvorimod drikkevarer indgår under hele udflugten. Vi fortsætter til en bugt, hvor der er mulighed for at bade og slikke sol. I løbet af turen er der også gode chancer for at se havskildpadder.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.