Rejs med Spies til Maui og gør dine drømme om Hawaii til virkelighed.
Maui er en tropisk paradisø, som opfylder alle de drømme, du har om Hawaii. Vajende palmer, dramatisk natur og strande, der gentagne gange er blevet udnævnt som nogle af verdens lækreste.
Med Spies til Maui
Hawaiis næststørste ø, Maui, har virkelig noget for enhver smag. Strande med både hvidt, rødt og sort sand, som strækker sig over 200 kilometer. Et prisbelønnet køkken med skaldyr, sushi, frisk fisk og rigtigt godt kød som basis. Barer og restauranter, hvor du kan danse natten lang, botaniske haver, blændende smuk natur, golfbaner, der rangerer som nogle af verdens bedste, gode shoppingmuligheder og et tropisk klima med høje temperaturer året rundt. Med Spies kan du vælge imellem to forskellige rejsemål på Maui: Wailea-Makena og Lahaina. På begge rejsemål bor du på eller ved stranden og samtidig tæt på et lokalt centrum.
Oplevelser på Maui
At Maui kaldes for 'The Magic Isle' er ikke svært at forstå. Det kommer du selv til at opdage, når du står og nyder udsigten over skyerne i Haleakala National Park eller sidder i en bil på vej til Hana, som er en af verdens mest naturskønne strækninger med utallige vandfald langs vejen. Eller når du spiser en middag under stjernerne i Wailea, lige efter at du har betragtet en af de smukkeste solnedgange, som denne planet har at byde på. Du bør heller ikke snyde dig selv for øens optimale surfingforhold; hvis du ikke selv vil kaste dig ud i bølgerne, kan du begive dig til Hookipa Beach og kigge på de professionelle surfere.
Spies' gæster om Maui
Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet
Find din rejse til Maui
Sådan kommer du omkring
En lejebil er en bekvem måde at opleve Hawaii på, og du kan med fordel bestille lejebilen hjemmefra; det er både billigere og nemmere. Det kan desuden være svært at få fat i en lejebil på rejsemålet i højsæsonen, så bestil en Avis-bil, før du rejser.
Fakta
Vores service på rejsemålet
Vi har ikke personale på Hawaii, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.
Resortafgift på hotellerne
På Hawaii forekommer det ofte, at hotellerne opkræver en resortafgift på 15-50 USD pr. dag/værelse, som skal betales ved ankomsten. Afgiften dækker visse fællesfaciliteter og er obligatorisk for alle gæster. Det nøjagtige beløb oplyses ved ankomsten til hotellet.
Valuta og kreditkort
Amerikanske dollars (USD). Kort accepteres i vid udstrækning. Hæveautomater findes. Skandinavisk valuta er svær at veksle.
Lejebil skal garanteres med kreditkort.
Tidsforskel
Sommertid: dansk -12 timer. Vintertid: dansk -11 timer.
El
110 V. Adapter er nødvendig.
Sprog
Amerikansk
Øvrigt
Hotellerne i USA har som regel en aldersgrænse på 21 år, hvilket betyder, at mindst én person i selskabet skal være fyldt 21.
Drikkepenge er ikke obligatorisk, men værdsættes. Giv gerne 10-20 % i drikkepenge, hvis du synes, at du har fået en god service.
Vejr og klima
januar
27°18°
7
Solskinstimer pr. dag
24°
Vandtemperatur
16
Regnfri dage
februar
26°17°
7
Solskinstimer pr. dag
24°
Vandtemperatur
14
Regnfri dage
marts
26°18°
8
Solskinstimer pr. dag
24°
Vandtemperatur
13
Regnfri dage
april
26°19°
8
Solskinstimer pr. dag
24°
Vandtemperatur
10
Regnfri dage
maj
28°20°
9
Solskinstimer pr. dag
25°
Vandtemperatur
12
Regnfri dage
juni
29°21°
10
Solskinstimer pr. dag
25°
Vandtemperatur
12
Regnfri dage
juli
29°21°
9
Solskinstimer pr. dag
26°
Vandtemperatur
11
Regnfri dage
august
29°22°
9
Solskinstimer pr. dag
26°
Vandtemperatur
12
Regnfri dage
september
30°21°
9
Solskinstimer pr. dag
27°
Vandtemperatur
13
Regnfri dage
oktober
29°21°
8
Solskinstimer pr. dag
27°
Vandtemperatur
13
Regnfri dage
november
28°20°
7
Solskinstimer pr. dag
26°
Vandtemperatur
12
Regnfri dage
december
27°18°
7
Solskinstimer pr. dag
25°
Vandtemperatur
14
Regnfri dage
Fly og transfer
Flyvetid
Ca. 20 timer inkl. ventetid i San Francisco.
Afrejse
Du kan rejse til Hawaii hele året med rutefly og dermed selv bestemme afrejsedag og rejselængde. Flyet lander i Kahului Lufthavn på Maui.
Du kommer nemmest fra lufthavnen til hotellet ved at bestille privat transfer i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Køretiden fra Kahului Lufthavn til hotellerne er 30-55 minutter (25-45 km).
På den anden side af kloden venter uforglemmelige oplevelser på Hawaii. Vores rejseekspert, Ann-Renée Degnes, har besøgt tre af de otte hovedøer, og her får du hendes bedste tips og musts.