Allt om ditt bagage – Regler för handbagage och incheckat bagage

Bagageregler

Regler for håndbagage og indtjekket bagage.

Thomas Cook Airlines Scandinavia

Når du rejser på en pakkerejse med vores eget flyselskab, Thomas Cook Airlines, må du medbringe 20 kg bagage inkl. maks. 6 kg håndbagage. Børn under 2 år må medbringe 10 kg bagage + barnevogn (ingen håndbagage).

Ekstra bagagevægt
Du må medbringe 10 kg ekstra bagage (i alt 30 kg inkl. maks. 6 kg håndbagage), når du flyver med Thomas Cook Airlines og:

  • du skal bo på et hotel, som tilbyder Easy Travel (Sunwing, Sunprime, Ocean Beach Club og Altamar)
  • du skal rejse på RoyalClass
  • du skal rejse på SunClass til De Kanariske Øer
  • din ferie varer mindst 4 uger

Ifølge internationale regler må en kuffert aldrig veje mere end 32 kg. Det gælder også, hvis du har købt ekstra bagagevægt eller deler bagage med nogle af dine medrejsende.

Håndbagage
Rejser du med Thomas Cook Airlines, må håndbagagen ikke være større end 55 x 40 x 20 cm inkl. hjul og veje maks. 6 kg.

Pas, penge, rejsedokumenter, værdigenstande og medicin bør altid pakkes i håndbagagen. Der gælder særlige regler for medbringelse af oxygen, væsker mv. i håndbagagen - kontakt dit flyselskab for mere information. Knive, sakse og våbenlignende genstande må ikke pakkes i håndbagagen.

Mængden af væske, som du må have i din håndbagage, er begrænset. Med væske menes bl.a. geler, creme, tandpasta, hårgelé, drikkevarer, parfume, barberskum, sprays, blandinger af flydende og faste stoffer samt indholdet i trykbeholdere. Det er derfor en god idé at pakke så meget væske som muligt i den indtjekkede bagage, så du undgår restriktionerne om væske i din håndbagage.

Obs! Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke tilladt at medbringe mobiltelefonen Samsung Galaxy Note 7 på flyvninger med de flyselskaber, som Spies benytter. Det betyder, at du hverken må medbringe denne mobiltelefon i din håndbagage eller indtjekket bagage.

Uspecificeret rejse/kun fly
Har du bestilt en flybillet uden hotel eller en uspecificeret rejse, koster det et gebyr, hvis du ønsker at medbringe mere end 6 kg håndbagage. Gebyret dækker 1 stk. indtjekket bagage på 20 kg inkl. maks. 6 kg håndbagage på både ud- og hjemrejsen (dog 30 kg når du rejser på SunClass til Gran Canaria eller på RoyalClass til et af vores oversøiske rejsemål). Gebyret afhænger af, hvor langt du skal flyve:
Kortdistance (Bulgarien, Grækenland, Spanien, Tyrkiet): 250,- t/r.
Mellemdistance (Egypten, Madeira, Kanarieøerne, Kap Verde): 300,- t/r.
Langdistance (Thailand, Den Dominikanske Republik, Cuba): 350,- t/r.

Bestil ekstra bagage

Har du brug for at medbringe ekstra bagage på din rejse med Thomas Cook Airlines?

Andre flyselskaber

Din billettype afgør, om indtjekket bagage indgår, eller om du skal betale ekstra for det, når du rejser med rutefly. Hvis der ikke indgår bagage, anbefaler vi dig at bestille det på flyselskabets hjemmeside.

Find information om bagageregler hos andre flyselskaber.

Mere information om bagage:

Mere om din rejse