Bra att veta

Tips til rejser med børn

Hvad er hemmeligheden bag en vellykket ferie med børn? Vi guider dig på vej.

Er du bekymret for, om ferien kan blive for besværlig og fyldt med problemer, der skal løses, så det ikke rigtig føles som ferie, men som hårdt arbejde? Det behøver du ikke at være – med den rette planlægning kan ferien sagtens lykkes. Her er et par tips til en vellykket familieferie med børn.

Inspiration til rejser med børn

Miniferie med børn

Storbyferie med børn

Savner du at tage på storbyferie, efter du har fået børn? Spring ud i det – men tænk over, hvilke ting, I gerne vil besøge og opleve sammen. Spørg eventuelt de større børn om, hvad de kunne tænke sig.

New York har et hav af legepladser, og Bronx Zoo går for at være blandt verdens bedste. I London er der masser af museer, og Harry Potter Studios ligger blot 20 minutter fra centrum. Hvis turen går til Barcelona, er et besøg på Aquàrium Barcelona oplagt, og for fodboldinteresserede er Camp Nou en attraktion i sig selv.

Solferie med børn

Solferie med børn

Familieferie til solen er vores speciale. Her får du tips og inspiration, hvis du rejser med små børn. Vi har igennem mange år udviklet og finpudset vores hotelkoncepter til skandinaviske børnefamilier, så både store og små får den bedste ferie.

Vores egne Sunwing-hoteller er det bedste til børnefamilier, især med mindre børn. Hvis du ønsker lækkert design og mere rolige rammer uden at gå ned på børnevenlighed, er vores Ocean Beach Club det bedste valg.

Resa med barn

Inden afrejse

Vigtige ting at overveje, inden du rejser med børn.

Pas

Vær sikre på, at jeres pas er gyldige mindst 6 måneder efter hjemrejsen. Husk, at selv spædbørn skal have eget pas.

Visum

Tjek altid, om det land, du skal besøge, kræver visum.

Vaccination

Har du eller dit barn brug for vaccinationer? Spørg din læge, Rigshospitalets rejse- og vaccinationsservice på tlf. 35 37 35 07, Udlandsvaccinationen eller Danske Lægers Vaccinations Service.

Forsikringer

Er du ordentligt forsikret inden din rejse? Tjek dine forsikringer, så du kan være tryg på ferien.
Læs mere om forsikringer.

Hotellets faciliteter

Er der f.eks. barneseng og klapvogn på hotellet. I mange tilfælde skal dette bestilles i forvejen.

Eget sæde til børnene

Børn under 2 år har ikke eget sæde på flyet, men du kan bestille et ekstra sæde, hvis du ønsker det. Læs her, hvordan du bestiller et ekstra sæde til et spædbarn.

Aldersgrænser

Barnets alder påvirker rejsens pris og vilkår. Børn, der endnu ikke er fyldt 2 år, regnes for spædbørn. Rejsende i alderen 2 og op til de fylder 12 år regnes for børn, og derefter regnes de for voksne.

Mad

Mad indgår ikke for børn, der sidder på skødet.

Forudbestil en vugge på flyet

Antallet af vugger er begrænset, så bestil i god tid. Læs mere om bestilling af vugge på flyet.

Barnevogn

Det er som regel gratis at medbringe barnevogn på flyet. Se flyselskabets hjemmeside for at vide, hvad der gælder på fin rejse. Er banet under 2 år, kan barnevognen medtages ud over den tilladte bagagevægt for rejsen. Hvis barnet er fyldt 2 år, medregnes barnevognens vægt i den samlede bagagevægt. I de fleste lufthavne er det ikke muligt at medbringe vognen frem til gaten, men ofte er det muligt at låne en vogn.

Beskyt din barnevogn med Airshell

Airshells er en let, men robust transporttaske, som beskytter din barnevogn mod stød og hårdhændet bagagehåndtering. Du bestiller den på Airshells egen hjemmeside og får den udleveret i de lufthavne, som Thomas Cook Airlines flyver fra (undtagen Rønne). På Airshells hjemmeside finder du informationer om de forskellige tasker, priser og vilkår. Som Spies-gæst får du 15 %, når du lejer en Airshell-taske for en uge. Skriv koden ThomasCook1 i feltet Discount-kode ved bestilling på Airshells hjemmeside.
Læs mere om Airshells.

Flyrejse med børn

Godt at huske, når du skal flyve med børn

  • Skiftetøj, ekstra sutter og suttesnor.
  • En let pusletaske med et par bleer og vådservietter.
  • Panodil Junior og næsespray (små børn kan få ondt i ørerne af lufttrykforandringer ombord på flyet).
  • En lille taske med favoritlegetøjet.
  • En overraskelsespakke med gaver du kan give dit barn undervejs på flyturen.
  • IPad eller tablet med downloadede børnefilm (på både Netflix og Viaplay kan man downloade film, som man kan se offline).
  • Mobiltelefon med eventyr og musik.
  • Bøger og tegneseriehæfter.
  • Spil på mobil eller tablet og nogle klassiske spil som for eksempel kort og Yatzy.
  • Farveblyanter og en tegneblok og måske et ark med klistermærker.
  • Müesli-barer, babygulerødder, rosiner, riskager og ekstra babymad (samt en tudkop eller en sutteflaske).
Resa med barn

På rejsemålet

Hvad du bør medbringe, når du rejser med børn, varierer fra rejsemål til rejsemål. Herunder finder du nogle generelle tips:

  • Babymad i tilfælde af at dit barn ikke synes om de lokale produkter.
  • Sutteflaske og tudkop.
  • Ekstra sutter og suttesnor.
  • Bleposer.
  • Kartoffelskræller til at skrælle frugt med.
  • Rejseseng hvis hotellet ikke har en.
  • Bæresele eller bærestol (eventuelt også bilbarnestol).
  • Paraplyklapvogn med mulighed for at lægge ryggen helt ned.
  • Myggenet og myggemidler.
  • Rejseapotek.
  • Legetaske.
  • IPad eller tablet med film og lydbøger for børn.
  • Solcreme med solbeskyttelsesfaktor og solbeskyttelsestøj.
  • Snacks.
  • Badesko og badeble (mange hoteller kræver, at babyer er iført badeble i poolen).
  • Babyalarm (kan være rart at have med hvis man sidder ude på terrassen, og barnet sover indenfor).

Solbeskyttelse til dit barn

Det er vigtigt at beskytte dit barn mod solen

  • Søg altid skygge midt på dagen når solen er stærkest. Benyt lejligheden til at spise frokost og/eller hvile på hotellet i de varmeste timer.
  • Børn i solen er bedst beskyttet med tøj. Man kan købe specielt solbeskyttelsestøj med ”indbygget” solbeskyttelsesfaktor.
  • Solcreme med solbeskyttelsesfaktor er egentlig blot et supplement til tøj på steder, hvor det ellers er svært at beskytte, for eksempel i ansigtet.
  • Små børn under 1 år skal ikke opholde sig i solen overhovedet men kun i skyggen.
  • Hold øje med temperaturen. Selvom barnet ligger i skyggen i barnevogn, kan det blive rigtig varmt.
  • Børns hud er tyndere og mere følsom end voksnes, og de brænder sig derfor nemmere. Den bedste beskyttelse mod hudkræft er at forhindre, at barnet bliver forbrændt i solen.

Spies er eksperter i familieferie, og vi har familievenlige hoteller for enhver smag, når du vil holde ferie med børn. Vi tilbyder desuden familieferie med All Inclusive, aktiv familieferie, storbyferie med familien samt krydstogt med børn. Uanset om du er på udkig efter en ferie for store familier eller en ferie for den lille familie, finder du nemt en god og billig ferie med børn hos Spies.