Tre kvinder får en drink
Ferie alene
- sammen med andre

Seniorrejse til Rhodos

Hvornår: 3/5 - 10/5 2026

Pris: 8.295,- pr. person

Afrejse fra: København og Billund

Fællesskab og oplevelser i Rhodos by, Rhodos
Drømmer du om at rejse, men vil du samtidig gerne dele oplevelserne med andre? Så tag med på denne hyggelige ferie til Rhodos by på Rhodos, hvor fællesskabet er i centrum.
På turen rejser vi sammen, men du har stadig mulighed for privatliv, da alle får deres eget værelse. Du bor på Rhodos Horizon Blu, tæt på restauranter, shoppingmuligheder og forlystelsesliv samt den vestlige strand, Windy Beach. Hotellet giver dig et godt udgangspunkt for en afslappende ferie i godt selskab.

Fælles måltider og hyggelige stunder
Hver dag starter og slutter vi med fælles måltider, som spises i hotellets buffetrestaurant - morgenmad og aftensmad indgår i rejsens pris. Til måltiderne er der rig mulighed for at lære hinanden bedre at kende og dele dagens oplevelser over lidt god mad. Fællesmåltiderne er det ideelle sted at skabe nye venskaber og få en hyggelig snak med dine medrejsende.

Fokus på fællesskab

På denne rejse er der arrangeret følgende for fællesskabet i gruppen:

  • Velkomstmøde
  • Fællesspisning i hotellets restaurant ved reserveret bord
  • Fælles udflugtsdag

Hvem er rejsen for?

Denne rejse er for dig der rejser alene, måske for første gang - og ikke kender andre på rejsen.
Rejser du med en ven eller bekendte, skal vi henvise dig til vores øvrige rejser under "Ferie alene - sammen med en ven"

Bestil rejsen her

Søndag den 3/5 – Ankomst og velkomst
Efter ankomst til Rhodos henter du din bagage og møder Spies' guider i ankomsthallen. De vil vise dig hen til bussen, som kører dig direkte til hotellet. Transporttid: ca. 30 minutter til 1 time og 15 minutter (ca. 15 km), alt efter trafikken og antal hotelstop. Den nøjagtige rute afhænger af lokale forhold og bestemmes på dagen.

Kl. 18: Velkomstmøde. Vi mødes i receptionen. Guiden vil gennemgå ugens program og de muligheder, der er i området. Vi får mulighed for at hilse på alle i gruppen.

Kl. 19: Fællesspisning i restauranten.

Mandag den 4/5
Kl. 8: Fælles morgenmad ved reserverede borde for dem, der vil spise sammen.

Dagen på egen hånd.

Kl. 19: Fællesspisning i restauranten ved reserverede borde.

Tirsdag den 5/5 - Fælles udflugt
Kl. 8: Fælles morgenmad ved reserverede borde for dem, der vil spise sammen.

Fælles udflugt: En smag af Rhodos . Udflugten er inkluderet i rejsens pris – nærmere info gives på velkomstmødet.
Når man tænker på Rhodos og Grækenland, er det som regel ord som oliven, olivenolie og oliventræer, der dukker op først. I hele Grækenland er der omkring 120 millioner oliventræer, og på Rhodos findes en del af dem. Øen er kendt for sin olivenolie af høj kvalitet, og Rhodos har også store vinmarker og egen fremstilling af vin. På denne udflugt præsenteres vi for begge disse produkter; oliven og vin.
Vi starter med at køre sydpå og holder en kort pause ved et smukt udsigtspunkt i Kritinia, hvor vi kan se ruinerne af Kritinia-fæstningen samt naboøerne Tilos, Chalki og Symi. Vi fortsætter derefter til det første stop, Staphilos gårdbutik, hvor vi får smagsprøver på den sunde olivenolie, forskellige lokale vine og andre drikkevarer. Vi får også en enestående mulighed for at købe lækre græske produkter med hjem. Alle produkter er fremstillet af naturlige ingredienser.
Næste stop er den familiedrevne Taverna Savvas, som ligger midt i landsbyen Empona. Her får vi serveret en stor frokost med de bedste retter fra det græske køkken. Fra restauranten er der en smuk udsigt over bjergene, og i landsbyen finder vi mange hyggelige butikker, hvor vi igen har mulighed for at købe græske produkter og souvenirs, inden vi kører tilbage til hotellerne gennem de lokale områder på Rhodos.

Kl. 19: Fællesspisning i restauranten ved reserverede borde.

Onsdag den 6/5
Kl. 8: Fælles morgenmad ved reserverede borde for dem, der vil spise sammen.

Dagen på egen hånd.

Kl. 19: Fællesspisning i restauranten ved reserverede borde.

Torsdag den 7/5
Kl. 8: Fælles morgenmad ved reserverede borde for dem, der vil spise sammen.

Dagen på egenhånd

Kl. 19: Fællesspisning i restauranten ved reserverede borde.

Fredag den 8/5
Kl. 8: Fælles morgenmad ved reserverede borde for dem, der vil spise sammen.

Dagen på egen hånd.

Kl. 19: Fællesspisning i restauranten ved reserverede borde.

Lørdag den 9/5
Kl. 8: Fælles morgenmad ved reserverede borde for dem, der vil spise sammen.

Dagen på egen hånd.

Kl. 19: Fællesspisning i restauranten ved reserverede borde.

Søndag den 10/5 - Hjemrejse
kl. 8: Fælles morgenmad ved reserverede borde for dem, der vil spise sammen.

Check-ud og hjemrejse.

To dage før hjemrejsen modtager du en SMS fra Spies med information om, hvornår bussen henter jer og kører jer til lufthavnen.

Denne rejse er skræddersyet til dig, der gerne vil opleve på egen hånd, men samtidig ønsker fællesskab og tryghed med andre rejsende. Sammen skaber vi minder for livet!

Praktisk information

Pris pr. person er 8.295,-

Prisen er baseret på, at alle bor i eneværelse.

I prisen indgår:

  • Flyrejse med Sunclass Airlines t/r
  • 15 kg indtjekket bagage samt 5 kg håndbagage
  • Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
  • Hotelophold - alene i dobbeltværelse med halvpension.
  • Udflugt "En smagsprøve på Rhodos"

Valgfrie tilkøb:

  • Mad ombord på flyet: fra 218,-
  • Afbestillingsforsikring: 299,-
  • Rejseforsikring: 350,-

Vær også opmærksom på

Skatter og afgifter De græske myndigheder opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Skattesatsen for Hotel Rhodos Horizon Blu (kategori 4) 10 euro pr. værelse pr. nat.

Tips og forslag til flere oplevelser

Rhodos’ gamle bydel: En UNESCO-verdensarv med middelalderlige gader, smukke pladser og historiske bygninger. Det er et fantastisk sted at gå en tur og nyde atmosfæren.

Palace of the Grand Master of the Knights of Rhodes: Dette imponerende slot er et must-see. Det har en fascinerende historie og smukke udstillinger

Mandraki Havn: En hyggelig havn, hvor man kan se de berømte hjorte-statuer og nyde en kop kaffe med udsigt over vandet

Arkeologisk Museum: Beliggende i det gamle hospital for ridderne, dette museum huser en stor samling af antikke artefakter fra Rhodos og de omkringliggende øer.

Rodini Park: En smuk park med skyggefulde stier, små broer og en rolig atmosfære, perfekt til en afslappende gåtur.

Her skal vi bo

Hotel Rhodos Horizon Blu

Hotel Rhodos Horizon Blu er et populært voksenhotel i Rhodos by med vellidt personale og mange stamgæster. Rhodos Horizon Blu har en god beliggenhed blot et stenkast fra stranden Windy Beach og en kort gåtur fra populære Elli Beach. Hotellet har et lille poolområde med poolbar, der serverer enkle retter og kølige drikke hele dagen. Rhodos Horizon Blu tilbyder flotte dobbeltværelser med lys indretning, og vil du have lidt ekstra luksus på ferien, kan du bestille et værelse med havudsigt.

Læs mere om hotellet

Om flyrejsen

sunclass airlines

Vi flyver direkte med vores eget flyselskab Sunclass Airlines fra København og Billund.

Afrejse fra København kl. 07.20, ankomst til Rhodos kl. 11.45
Hjemrejse fra Rhodos kl. 13.15, ankomst i København kl. 15.50

Afrejse fra Billund kl. 06.55, ankomst til Rhodos kl. 10.30
Hjemrejse fra Rhodos kl. 00.00, ankomst i Billund kl. 02.50 (12/5)

Vi tager forbehold for ændringer i flytiderne.

Spørgsmål og yderligere information

Spies Gruppe & Konference

Tlf.: 7070 1051 (mandag-fredag kl. 10-12)

grupper@spies.dk

  • Bestilling af rejsen skal foretages online her på siden.
  • Rejsen kan betales med kreditkort/MobilePay eller på giro.
  • Billetten bliver sendt til dig på mail.
  • Programmet bliver sendt til dig på mail 1-2 uger før afrejsen.
  • På rejsen får du besked på SMS, hvis der er vigtig information angående hjemrejsen.
Bestil rejsen her