Søg på spies.dk
Spies har sendt danskere på ferie siden 1957. Dengang gik rejsen til Mallorca. Lige siden har vi givet danskere ferieoplevelser i hele verden.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Den 7. februar 1957 drog de første 26 gæster fra Simon Spies' rejseselskab afsted til Mallorca.
Rejsen foregik med tog ned gennem Europa og derefter videre med båd fra Barcelona. Turen til Mallorca tog i alt 36 timer, men så var rejserne også af mindst fire ugers varighed.
Faktisk var det en tilfældighed, der gjorde Simon interesseret i charterbranchen. Han var strandet på Mallorca uden en peseta på lommen og opdagede, at han ved at lokke kunder til en dansk restaurant selv kunne få sig et gratis måltid mad. Han opdagede også, at der var store muligheder i at udnytte hotellernes mange ledige og billige vinterpladser i stedet for kun at satse på sommerrejser, som de danske rejseselskaber og spanierne på den tid selv gjorde.
Simon begyndte derfor at arrangere rejser sydpå med sig selv som rejseleder. På den måde fik han selv gratis rejser og masser af erfaringer, som han senere kunne drage fordel af, da han oprettede sit rejseselskab Spies Rejser.
I 1956 indrykkede Simon sin første annonce for sit nye rejseselskab i Berlingske Tidende og Politiken, og det blev starten på et dansk rejseeventyr uden lige. Til at begynde med blev Spies Rejser drevet fra Simons fætters lejlighed på Gammel Kongevej. Fætterens kone solgte rejserne, og Simon fungerede som rejseleder.
Da Spies i 1959 gik over til at flyve sine gæster til rejsemålene, begyndte udviklingen for alvor at tage fart. Nu var det pludselig muligt at komme til Mallorca, Rhodos og Costa Brava på næsten ingen tid. Kunderne begyndte at strømme til, og Spies Rejser flyttede ind i nogle lejede lokaler i Nørregade.
I starten lejede rejseselskabet Spies sig også ind hos forskellige flyselskaber, blandt andet Flying Enterprise, der havde Spies som sin største kunde i starten af 1960’erne. Da Flying Enterprise i 1965 gik konkurs, slog Simon til og købte foretagendet for seks millioner kr. Han omdøbte det til Conair, en forkortelse af Consolidated Aircraft Corporation.
For Simon var det ikke noget større problem at skaffe pengene til købet, men under forhandlingerne, som Simon havde overladt til Mogens Glistrup, var der en af sagførerne, der stillede sig tvivlende overfor, hvordan betalingen skulle falde. Han var bekymret over, om Simon nu også kunne klare afdragene. Henne fra hjørnet af mødelokalet, hvor Simon sad, lød det: – Må jeg have lov at skrive en check?
Palma, Mallorca
Ferieglade børn på Mallorca
Santa Ponsa, Mallorca
I 1967 købte Spies tre Boeing 720A. Året efter sendte Spies Rejser 180.000 solhungrende gæster sydpå, og firmaet oprettede kontorer i Sverige og Finland. Da Mærsk Air blev stiftet, spurgte en af Simons medarbejdere, om ikke Simon troede, at Mærsk kunne gå hen og blive en alvorlig konkurrent. Hertil svarede Simon på sin sædvanlige facon: – Hvad er det egentlig, han hedder ham der? Er det Møller?
At Simon faktisk ikke havde nævneværdig grund til bekymring, kan aflæses af regnskabet for det følgende år, hvor Spies Rejser omsatte for 150 millioner kroner. I 1971 købte Simon yderligere fem brugte Boeing 720A fly. Året forinden havde han købt Hotel Mercur, som blev rejseselskabets nye domicil.
Simon Spies liv blev rigt dækket af medierne. Han indtog rollen som provokatør og excentriker, stillede op til blandt andet sexorgier for rullende kameraer og leverede outrerede udtalelser på samlebånd. Simon Spies havde en uacceptabel omgang med unge piger, som er beskrevet i DRs dokumentar ”Simon Spies og morgenbolledamerne”. Disse handlinger tager Spies Rejser skarpt afstand fra.
Da oliekrisen i 1973 ramte lufttrafikken, blev Spies Rejser naturligvis også berørt. Alligevel opbyggede Simon en større pengetank, der fortrinsvis bestod af obligationer og kontanter, og i de kommende år var fremgangen så stor, at omsætningen nærmede sig en milliard kroner. Denne store fremgang skyldtes også, at danskerne generelt var blevet rigere, og at rejselysten var enorm.
I takt med at Simon blev en større berømthed, vandt Spies Rejseselskab betydelige markedsandele. En af de gange, Simon for alvor brændte sig ind i danskeres bevidsthed, var, da han under et interview blev spurgt, om det var rigtigt, at han altid, når han var i Det Kongelige Teater, købte sæderne foran sig for ikke at få spoleret sit udsyn. Simon svarede: – Det er da rigtigt nok. Men jeg køber også altid pladsen ved siden af mig selv. Den er til min stok!
Millionerne væltede ind i Spies-koncernen, og der blev arbejdet hårdt for, at samtlige aspekter af charterferierne for hvert år blev forbedret. Det var ikke nok at være det største rejseselskab, Spies Rejser skulle også være det bedste.
Alle i Spies-koncernen gjorde sit til, at Spies Rejser blev så stor en succes, og alle arbejdede helhjertet og hårdt for, at fremgangen skulle fortsætte. Blandt dem var den unge cand.polit. Stig Gordon Nielsen, der blev ansat i 1976 i forbindelse med, at Simon Spies ville oprette en tænketank.
Tænketanken blev aldrig rigtig til noget, men Stig Gordon Nielsen viste sig at være en særdeles dygtig forretningsmand, og han fik for alvor rejseselskabets penge til at yngle, da han blev en slags bestyrer for pengetanken. I de kommende år voksede Spies-koncernens pengetank med 50 millioner kroner om året.
I 1978 trådte Spies ind på Tjæreborgs domæne, da Spies åbnede Spies-Vest i Billund Lufthavn. Det gik over al forventning. Jyderne tog Spies til sig, og de kommende år måtte feriebutikken, som kontoret i Billund blev kaldt, udvides fire gange. Da Simon i 1981 fejrede sin 60-års fødselsdag med pomp og pragt, var han en af Danmarks rigeste mænd. Det var han også, da han tre år senere døde af totalt leversvigt efter længere tids smertefuld sygdom.
Simon sov stille ind den 16. april 1984 hjemme i sin villa i Rungsted. Forinden havde han sagt: – Jeg har kun én interessant rejse tilbage. Den sidste. At dø er det eneste, jeg endnu ikke har oplevet.
Tekst med inspiration fra: "Spies, rejs og vær glad – livsglæde gennem 50 år" af Anette Illum Hansen.
