Medarbejderne fortæller

En gang imellem må man forlade dem, man elsker, og tage hjem. Sådan lyder en gammel lufthavnsjoke, siger chefpilot Niels Mikkelsen, der i mere end 30 år har haft sin faste plads i cockpittet hos Sunclass Airlines, der er Spies’ eget flyselskab.

Og der er noget om snakken. For med knap 200 rejsedage om året bliver kollegaerne en form for familie.

"Mange af mine kollegaer har jeg kendt i 30 år. Selv om jeg lider afsavnet uden familien, er det lidt hyggeligt, når jeg hvert andet år skal arbejde juleaften", forklarer han.

Som regel samler piloter og stewardesser sig på et hotelværelse. Her bliver der leget pakkeleg. Nogle gange spiser de på en restaurant.

"Der er virkelig nogle kollegaer, der prøver at skabe glæde og sammenhold for os, der er væk hjemmefra", siger Niels Mikkelsen, der mener, at det bedste ved jobbet er kulturmødet.

Da vi ringer til ham, er han til konference i Paris. Og i går aftes diskuterede han bæredygtig brændsel med sidemanden – en inder med turban.

Skuffede familien til jul

"Engang var jeg i Thailand til jul. Selv om de ikke holder jul, pyntede de op med kunstig sne og juletræer for vores skyld", siger han.

Også simple skandinaviske traditioner kan give glæde på en juleaften, hvor han savner familien hjemme i Danmark.

"Mine svenske kollegaer har en sjov tradition med svensk pølsebord, som de inviterer til. Og de norske har en juletradition med lam", siger Niels Mikkelsen, der i år skal til Gran Canaria juleaften.

Han ved endnu ikke, hvad kollegerne finder på. Men han ved, at savnet af familien er blevet lettere at leve med. Børnene er blevet voksne og forstår bedre deres fars arbejde.

"Det var svært, da børnene var små. Jeg havde svært ved at fortælle, at jeg tog af sted til jul. De blev meget skuffede", siger han.

Til gengæld var han lidt med over telefonen. Engang var han med på video fra Dubai, fordi konen skulle have hjælp til at samle Lego med børnene.

"Alle, der flyver til jul, får en lille krise, når de har en pause alene juleaften. Men vi tager hensyn til hinanden og sørger for, at alle får tid til at ringe hjem. Det er hårdest for dem med små børn", siger Niels Mikkelsen.

Men personale uden børn kan også have brug for mere omsorg fra kollegerne, når de skal flyve juleaften.

Nyskilte gæster på flyet til jul

Nogle stewardesser og piloter vælger selv at arbejde i juleferien. Måske har de brug for at komme væk fra højtiden, fordi de ikke selv har adgang til juleaften i kernefamiliens skød.

"Nogle gæster er måske lige blevet skilt, eller de har oplevet dødsfald i den nærmeste familie. Derfor gider de ikke holde flæskestegsjul derhjemme", forklarer han.

Det samme gælder for mange af dem, der vælger at bestille en rejse, der starter den 24. december.

"Det er sårbare gæster, og det kræver, at vi er mere opmærksomme og rolige", siger Niels Mikkelsen.

Selv har han en superwoman derhjemme, der har det fint med at stå for flæskestegsjul alene, siger han:

"Min kone klarer sig fint uden mig. Hun har holdt jul alene med vores børn mange gange. Men hun siger tit, at vi betaler en stor pris. Hun er alene både juleaften og til andre familiefester. Og jeg er ofte gået glip af skolesamtaler".

Selv om Niels Mikkelsen går glip af vigtige begivenheder derhjemme, står han ved den karrierevej, han har valgt.

"Det bliver alligevel langtrukkent med familiebesøgene og alle juledagene, hvor butikkerne er lukket. Alt handler om jul. Jeg vil bare gerne i gang med arbejdet igen, når vi kommer til 1. juledag", siger han.

20-årige Love Vendelbo husker sin barndoms charterrejser, hvor Spies-guiderne stod klar i lufthavnen og var værter for en uges nye oplevelser og afslapning, som noget helt særligt.

"Jeg har rejst meget, da jeg var yngre, og der så jeg altid de her guider, der tog imod os. Jeg har altid set lidt op til dem og tænkt, at det så ud til at være et sjovt job, siger han."

I foråret 2023 kunne Love Vendelbo selv trække i den karakteristiske uniform på sin første arbejdsdag som guide for Spies på den spanske ferieø, Mallorca.

"Det er en stor følelse pludselig selv at stå der og være guide, når jeg altid selv har set op til dem. Guiderne har givet mig så mange oplevelser og minder, og det vil jeg gerne give videre til andre, siger han."

Rejselyst

Love Vendelbos far, Jan Vendelbo, der i dag er administrerende direktør for Spies, begyndte selv sin karriere i koncernen som guide på Mallorca.

"Både min far og min mor har været guider og fortalt virkelig mange historier. Jeg har altid syntes, at det lød som et spændende liv og som en virkelig stor oplevelse, fortæller Love Vendelbo."

Som 11-årig var Jan Vendelbo på sin første flyrejse, og siden da har en enorm rejselyst drevet ham, og lige netop den fik ham til at gå ind i charterbranchen.

"Jeg skulle bare ud at opleve noget, og lige fra dag ét kunne jeg mærke, at jeg var endt på rette hylde. Det er jo et højdepunkt at komme på ferie. Folk er glade, og det er et super produkt, man leverer, siger den nuværende direktør."

Efter et par år som guide valgte Jan Vendelbo at fortsætte i rejsebranchen. Siden han for første gang trak i Spies-uniformen som 23-årig, har han blandt andet været destinationschef og salgs- og marketingchef, inden han i 2011 blev administrerende direktør for Spies.

I fars fodspor

Jan Vendelbos historier om tiden som guide har de seneste par år fået en karrieredrøm til at spire i sønnen. Efter en succesfuld rekrutteringsproces tog Love Vendelbo i foråret 2023 til Mallorca for at skifte barndomshjemmet uden for Malmø ud med en ny tilværelse som guide for Spies.

"Det var lidt vildt at have boet hjemme hele livet og så flytte alene til udlandet. Det var en vild oplevelse. Jeg var ret nervøs på min første arbejdsdag, for det var noget helt nyt, og man vil jo gerne have, at gæsterne skal få den allerbedste ferie, fortæller han."

Hans far husker tydeligt, hvordan han, ligesom sin søn, selv stod med samme nervøsitet for lige knap fire årtier siden på sin første arbejdsdag som guide. Men samtidig står han også i dag med sikkerheden i at vide, at man vokser med opgaven.

Lige netop den personlige udvikling, der kommer med guidejobbets arbejdsopgaver, oplevelser i massevis og processen med at flytte til udlandet alene, så Jan Vendelbo, da han i sommer besøgte sin søn på Mallorca.

"Da jeg kommer til Mallorca og står ved bagagebåndet i lufthavnen, er der en, som lægger en hånd på min skulder. Så vender jeg mig om, og så står han der i uniform. Det var lige før, jeg fik en tåre i øjenkrogen. Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor utrolig den følelse er," fortæller Jan Vendelbo.

Han lægger ikke skjul på, at det både er med stor glæde og stolthed, at han ser sønnen følge i sine fodspor.

"Det var noget særligt at have besøg af min far og vise ham, hvor jeg nu bor og arbejder. Det var virkelig sjovt at opfriske hans minder fra dengang," siger Love Vendelbo.

Eventyr og venskaber

Efter et halvt år på Mallorca fortsatte Love Vendelbo sin guidekarriere på den kanariske ø Gran Canaria, hvor han arbejder frem til marts 2024.
Ud over at realisere drømmen om at arbejde i udlandet og opleve øen i sin fritid får han også utallige nye venskaber, når han bor sammen med sine kolleger.

"Det allerbedste er at få lov til at bo i udlandet, i varmen og arbejde med herlige mennesker og andre unge, der drømmer om at arbejde med det samme felt. Vi lærer virkelig hinanden at kende og får en helt særlig connection, og man er aldrig alene," siger han.

Han ved endnu ikke, hvilken destination jobbet fører ham til næste gang, eller hvilket uddannelses- eller karriereskridt der venter. Men én ting er sikkert: Appetitten på rejsebranchen er ikke blevet mindre efter knap et år i guideuniformen.

"Jeg tager i hvert fald en sæson mere, for det er virkelig sjovt, spændende og en stor oplevelse. Det er en god grundsten og et godt fremtidsgrundlag. Det er en spændende branche med mange sjove jobs, så at fortsætte i branchen er absolut en mulighed, jeg har tænkt på," siger Love Vendelbo.

"Et enormt højt serviceniveau, stærke kompetencer og ikke mindst stor viden om alle vores rejsemål. Desuden en super dejlig kollega, som altid stiller op – og altid med et skønt smil på læben.”

Det var ordene fra Sales Manager Tine Jakobsen, da Lone fejrede 40 års jubilæum i 2025. I den forbindelse havde rejsebranchemediet Standby.dk også en artikel om Lones 40 flotte år, hvor adm. direktør Jan Vendelbo supplerede:

”Med sin lange erfaring er Lone rygraden i vores Customer Center. Mange af Spies’ unge talenter er blevet oplært af hende, og det føles utrolig trygt at have Lone hos os. Hun er fuldt engageret og entusiastisk – en stærk ambassadør for Spies’ kultur og værdier.”

Lone skulle egentlig bare have arbejdet et enkelt år i koncernen og så i gang med studierne hjemme i Danmark. Men her mere end 40 år efter, herunder +18 sæsoner som guide, er hun stadig at finde i hjertet af den orange bølge.

Hej Lone - hvad er det bedste ved at arbejde i Spies?
Kollegaer, gæster, rejser og få drømme til at gå i opfyldelse

Hvad er din største oplevelse fra din tid ude som guide?
Øj, umuligt! Der er SÅ mange:
Min første rundrejse på Sri Lanka som 21-årig. Det var fantastisk at få lov til at køre de rejser – en af de oplevelser, jeg bestemt ikke vil være foruden.
Mit halve år i Seychellerne. Jeg var den eneste Spies-guide og modtog blot 25 gæster hver anden uge i de seks måneder, jeg var der. Alt i alt lidt af en loppetjans. Men på den anden side også hårdt at være alene i så mange måneder i en alder af 23-24 år, hvor andre guider fester sammen på de større rejsemål. Stedet var dog helt fantastisk og opvejede alle ulemperne.
Oplevelser kan også være store – selvom de ikke er ubetinget gode. Og dem har der også været: Tsunami, dødsfald, sygdom og andre voldsomme udfordringer, der rammer en personligt – men som også gør en stærk.
Men den største oplevelse af alle er alle de skønne kollegaer fra mange forskellige lande, som jeg har tilbragt tid med ude i den store verden.

Hvilken telefonsamtale glemmer du aldrig?
Der er ikke en, men mange - især da vi solgte Jorden Rundt-rejser. Det var helt fantastisk at planlægge og booke dem sammen med gæsterne. Men jeg kan også muntre mig lidt over alle de kendisser, vi taler med, der tror, de kan være ’inkognito’. En af de sjoveste var, da Prins Joachim og Alexandra skulle rejse til Ibiza med bodyguards og det hele.

Hvis ikke hos Spies, hvor ville du så være i dit arbejdsliv nu?
Ikke en mulighed. Men skulle jeg sige noget – så helt sikkert et andet godt sted i rejsebranchen.

Hvilke spørgsmål har ændret sig mest hos vores gæster gennem de sidste 40 år?
Før i tiden var det mere “Vi skal til Mallorca Sea Club, to voksne og to børn”. I dag skal vi igennem lidt mere afsøgning og spørge ind til ønskerne ved at bruge vores dialogstrategi.

Hvad er dit bedste råd til de nye rejserådgivere?
For det første: Der findes ikke dumme spørgsmål, og vi bliver kloge sammen.
Det er vigtigt at være ærlig, lidt ydmyg og værdsætte, at gæsterne ringer til os og bestiller de vigtigste uger på året – ferien.

Hvilken ny charterdestination håber du, at vi åbner – og hvorfor?
Jeg kunne godt tænke mig, at vi får en lidt mere oversøisk ø, Caribien, Vietnam og nogle af de små græske øer. Vi er blevet ret strømlinet og sikre, ikke at der er noget galt med det. Meeeen det kunne være skønt med lidt nyheder indimellem.

Hvad glæder du dig mest til i de næste mange år af dit arbejdsliv hos Spies?
Her bliver mit svar præcis det samme som på det første spørgsmål: samarbejde med gode kolleger, tale med gæster, sælge rejser – få drømme til at gå i opfyldelse.

Astrid Lindberg fra Hundested byttede sit job på Skolen Ved Havet ud med arbejde ved poolen. I dag arbejder hun nemlig som teamleder og rejseleder for Spies på Kap Verde. Men modsat mange andre rejseledere var arbejdet som guide ikke et, hun havde drømt om. Det var faktisk ikke engang en del af planen.

I denne artikel kan du læse om, hvad der sommetider går forud, når man vælger at blive rejseleder. Denne historie er et eksempel på, at jobbet som rejseleder ikke altid ligger i kortene, og vi bringe den i forbindelse med, at Spies fylder 70 år.

Statskundskab og ikke strand

Astrid fortæller selv, at hun i sin skoletid var den stille, pligtopfyldende pige, der jagtede 12-tallerne. Planen var derfor, at hun efter gymnasiet skulle forholdsvis hurtigt gennem studierne for at komme ud på den anden side og tjene penge til at opnå en masse materielle goder, købe hus og skabe familie.

Da hun færdiggjorde gymnasiet, landede hun som håbet og planlagt et job i sit planlagte sabbatår på Skolen Ved Havet i Hundested. Astrids store plan var, at arbejde her i et eller to år, for derefter at begynde studiet i statskundskab.

You never know what you have until it’s gone

Men som det skete for mange andre, kom corona på tværs. Pandemien tvang hende til at skrue ned for tempoet og mærke efter, hvad hun i virkeligheden drømte om. Samtidig kender vi alle devisen om, at man først rigtig kan mærke, hvad man vil have, når det er væk. Sådan gjorde det sig også gældende for Astrid, der på grund af pandemien oplevede, at hun havde behov for at komme ud og rejse – netop som det ikke var muligt.

Her er årsagen til, at Astrid hellere vil rejse end at studere

Efter lidt betænkningstid bød der sig en mulighed for, at Astrid kunne rejse tre måneder til Latinamerika, og den rejse tog Astrid på. Her gik det for alvor op for hende, at hun lærte meget mere om sig selv ved at rejse og opdage verden end ved at tage hjem og begynde studierne. Derfor arbejder Astrid nu i fjerde sæson i streg hos Spies. Hun er lige for tiden på Kap Verde, hvor hun bl.a. også er hen over julen.

En sjov detalje omkring Astrids jul er, at hun og de andre rejseledere skam også danser om træet den 24. december. Der er dog bare tale om en palme, ikke et grantræ.

Det er noget af en anden tilværelse, 20-årige Mathilde lever. Hun er rejst direkte fra sit barndomshjem i Skibby, Frederikssunds Kommune, til nu at bo i en større, udenlandsk by som først går til ro klokken fire om natten.  

Mathilde Sofie Thomsen arbejder til dagligt som Lollo & Bernie Club Host på Spies’ familiehotel Coral Compostela Beach på Tenerife og i forbindelse med Spies’ 70-årsjubilæum bringer vi artiklen om hende og hendes arbejde. Det gør vi, da vi gerne vil sætte fokus på, hvor forskellige jobs man som Spies-ansat kan have.

Om morgenen håndterer hun en bjørn og en giraf

Mathildes arbejde er virkelig et af de mest kulørte. Et job som hendes finder man ikke mange af. Ikke alene er hendes arbejde præget af varme grader og fuld sol – hendes tætteste kolleger er to store maskotter.

Lollo og Bernie hedder de to, bamsede væsner, som tager skikkelse af henholdsvis en giraf og en bjørn. Mathildes arbejde består blandt andet i om morgenen at gå en runde på hotellet, hvor hun går hånd i hånd med de to maskotter og hilser på hotellets børn.

Om formiddagen er hun i børneklubben, hvor hun underholder og leger med børnene gennem aktiviteter som ansigtsmaling, tegning eller dans. Midt på dagen er der typisk minidisko, hvor hotellets børn kan danse sammen med Lollo og Bernie – ofte i poolen.

Et fjollet job

Det er netop fordi, arbejdet centrerer sig om børn, at Mathilde elsker sin dagligdag. Hun fortæller, at hun elsker at have et arbejde, hvor hun kan lege og være fjollet. Det hverdagsjob står i stærk kontrast til Mathildes tidligere arbejde, hvor hun var ansat på et plejehjem.

Det er også ansigtsmalingen og leg i børneclubben, som Mathilde tydeligt kan huske fra sine ferier som barn, og netop de minder vil hun gerne skabe for den nye generation af børn, så de får lige så fin charter-nostalgi som hun selv. 

Men det er ikke alt ved Mathildes dagligdag, der vedrører store bamser og små mennesker. Nogle gange varetager Mathilde også mere traditionelle guide-opgaver. Det sker, når hun for eksempel en gang imellem er i lufthavnen for at tage imod gæster eller hjælper dem med at booke udflugter.

Næste destination

Arbejdet i Lollo & Bernie-club har vundet Mathildes hjerte så meget, at hun ikke regner med at komme hjem foreløbig.
Hun fortæller, det er en stående joke, når hun tilkendegiver, at den seneste sæson bliver hendes sidste – fordi det hver gang ikke har holdt. Og i den næste ”Spies-sæson” regner Mathilde da også med at være med ombord, dog bytter hun gerne det varme Spanien ud med en anden destination – f.eks. Grækenland.

Det kommer i hvert fald ikke til at være forældrene og Skibby, der trækker hende hjem, for Mathilde fortæller, at savnet til begge dele ligger på et meget lille sted. Det skyldes blandt andet, at de andre guider bliver en lille familie, mens man er nede i varmen, fortæller hun.

Men måske handler Mathildes manglende hjemve også om, at hun lige har haft besøg af sin mor og sin søster.
Når Mathilde midt på vinteren kan holde sin ene uges ferie, bliver den derfor ikke brugt på at tage til Danmark. Men den skal dog benyttes til at rejse mod et genkendeligt ansigt: For Mathildes kæreste arbejder som rejseleder på Gran Canaria, og derfor går hendes uges ferie derhen.

Hvor mange sten består en egyptisk pyramide af?
Det spørgsmål og flere andre bliver Alberte Falk Andersen indimellem stillet, når hun kører med gæster på udflugter i Egypten.

22-årige Alberte er nemlig guide hos Spies, og her står hun både for at tage imod gæster i lufthavnen, sende gæster af sted, hun tager på besøg på hotellerne, og hun servicerer også på dagsudflugterne. I denne artikel kan du møde Alberte og læse om hendes arbejde, som vi er dykket ned i i anledningen af, at Spies runder 70 somre. Tag med her på sitet, hvor vi inviterer dig med ind i vores kollegers alsidige arbejde og hverdag.

Ikke en del af planen

Lige nu arbejder Alberte i vintersæsonen i den egyptiske ferieby Hurghada. Selvom hun i en tidlig alder vidste, hun ville være guide, var det ikke en del af planen, at hun skulle guide gæster i Egypten. Alberte begyndte nemlig sit arbejde som guide i Grækenland, hvor hun som en del af Spies var guide i sommersæsonen. Da den sæson var ovre blev hun ringet op og spurgt, om hun havde lyst til at hoppe på et af de første fly til Hurghada for at arbejde under solen endnu engang – blot i vintersæsonen.

Det tilbud var for godt til at takke nej til, og med kun en uge hjemme til at vende, tog Alberte afsted mod nye eventyr og flere guideerfaringer.

Denne type gæst skal ofte huskes på at drikke nok vand

Noget af det, Alberte allerbedst kan lide ved arbejdet som guide, er, når hun tager på dagsudflugter med Spies-gæsterne. Hun elsker, når hun sidder i bussen på vej hjem og samtidig ved, at hun har givet gæsterne en god og læringsrig dag. Ja, faktisk føler hun, at hun vokser et par centimeter af stolthed, når gæsterne går forbi hende og takker for en god dag.

Det er dog ikke alle gæster, der er lige nemme at have med ud på udflugter. Alberte opdeler gæsterne i tre kategorier:
Der er en type gæst, som tager på udflugt, fordi de føler, de bør se lidt af det land, de ferierer i, og den type gæst stiller ikke særlig mange krav. Men så er der dem, som har læst op på det meste inden, og som nogle gange, selvfølgelig i sjov, tester Albertes viden ved at stille hende spørgsmål såsom, hvor mange sten, der bruges i en pyramide.
Den tredje gruppe af udflugtsgæster er typisk den lidt ældre målgruppe. De er meget stille og rolige, men skal serviceres i den forstand, at der særligt sidst på ruten skal indlægges mange pauser. De skal også mindes om at drikke vand.

Dette spørgsmål bliver Alberte ofte stillet

Men selvom de venlige blikke og rosende ord danner grobund for en god udflugt, er det faktisk en anden faktor, der er udslagsgivende for, hvilke ekspeditioner Alberte nyder allermest:

Det bedste er, når hun møder folk fra sin hjemstavn Stige, som ligger i den nordlige del af Fyn. Og det sker ikke så sjældent, for rigtig mange af Spies’ gæster er nemlig interesseret i at vide, hvor i Danmark Alberte bor, når hun altså ikke servicerer gæster i Hurghada.

Når bussen leverer Alberte og gæsterne tilbage til hotellet, afslutter hun sin dag i sin lejlighed, som hun deler med en svensk guide. I komplekset bor også andre guider, og en pool er heldigvis også en del af faciliteterne.

Når Alberte ikke viser gamle, egyptiske perler frem, er hun enten ude i lufthavnen, på servicebesøg på hotellet, eller også har hun fri. På hendes fridage spiller hun gerne bingo, går i byen eller drager på oplevelse i sit nærområde sammen med de andre guider.

Medicin i Odense, sommer i Grækenland eller oplevelser i Kroatien

Hvad næste kapitel i Albertes liv byder på, ved hun endnu ikke. Hun overvejer kraftigt at rejse til Grækenland for at være guide i endnu en sommersæson. Hun kalder det græske for hendes andet hjem og havde sidste år sit livs bedste sommer i zatzikiens land. Dog står medicinstudiet i Odense også og venter på hende derhjemme.

Alberte er dog bevidst om, at det studie kan vente længere endnu, hvis hun har lyst til det, for studiet og Albertes eventyrlyst er ikke så foreneligt – og sidstnævnte er meget svær at holde nede lige for tiden. Alberte overvejer også at rejse til Kroatien, og hendes appetit på oplevelser er faktisk så konkret, at hun har udformet en liste med de steder i verden, hun gerne vil opleve.