Medarbejderne fortæller

En gang imellem må man forlade dem, man elsker, og tage hjem. Sådan lyder en gammel lufthavnsjoke, siger chefpilot Niels Mikkelsen, der i mere end 30 år har haft sin faste plads i cockpittet hos Sunclass Airlines, der er Spies’ eget flyselskab.

Og der er noget om snakken. For med knap 200 rejsedage om året bliver kollegaerne en form for familie.

"Mange af mine kollegaer har jeg kendt i 30 år. Selv om jeg lider afsavnet uden familien, er det lidt hyggeligt, når jeg hvert andet år skal arbejde juleaften", forklarer han.

Som regel samler piloter og stewardesser sig på et hotelværelse. Her bliver der leget pakkeleg. Nogle gange spiser de på en restaurant.

"Der er virkelig nogle kollegaer, der prøver at skabe glæde og sammenhold for os, der er væk hjemmefra", siger Niels Mikkelsen, der mener, at det bedste ved jobbet er kulturmødet.

Da vi ringer til ham, er han til konference i Paris. Og i går aftes diskuterede han bæredygtig brændsel med sidemanden – en inder med turban.

Skuffede familien til jul

"Engang var jeg i Thailand til jul. Selv om de ikke holder jul, pyntede de op med kunstig sne og juletræer for vores skyld", siger han.

Også simple skandinaviske traditioner kan give glæde på en juleaften, hvor han savner familien hjemme i Danmark.

"Mine svenske kollegaer har en sjov tradition med svensk pølsebord, som de inviterer til. Og de norske har en juletradition med lam", siger Niels Mikkelsen, der i år skal til Gran Canaria juleaften.

Han ved endnu ikke, hvad kollegerne finder på. Men han ved, at savnet af familien er blevet lettere at leve med. Børnene er blevet voksne og forstår bedre deres fars arbejde.

"Det var svært, da børnene var små. Jeg havde svært ved at fortælle, at jeg tog af sted til jul. De blev meget skuffede", siger han.

Til gengæld var han lidt med over telefonen. Engang var han med på video fra Dubai, fordi konen skulle have hjælp til at samle Lego med børnene.

"Alle, der flyver til jul, får en lille krise, når de har en pause alene juleaften. Men vi tager hensyn til hinanden og sørger for, at alle får tid til at ringe hjem. Det er hårdest for dem med små børn", siger Niels Mikkelsen.

Men personale uden børn kan også have brug for mere omsorg fra kollegerne, når de skal flyve juleaften.

Nyskilte gæster på flyet til jul

Nogle stewardesser og piloter vælger selv at arbejde i juleferien. Måske har de brug for at komme væk fra højtiden, fordi de ikke selv har adgang til juleaften i kernefamiliens skød.

"Nogle gæster er måske lige blevet skilt, eller de har oplevet dødsfald i den nærmeste familie. Derfor gider de ikke holde flæskestegsjul derhjemme", forklarer han.

Det samme gælder for mange af dem, der vælger at bestille en rejse, der starter den 24. december.

"Det er sårbare gæster, og det kræver, at vi er mere opmærksomme og rolige", siger Niels Mikkelsen.

Selv har han en superwoman derhjemme, der har det fint med at stå for flæskestegsjul alene, siger han:

"Min kone klarer sig fint uden mig. Hun har holdt jul alene med vores børn mange gange. Men hun siger tit, at vi betaler en stor pris. Hun er alene både juleaften og til andre familiefester. Og jeg er ofte gået glip af skolesamtaler".

Selv om Niels Mikkelsen går glip af vigtige begivenheder derhjemme, står han ved den karrierevej, han har valgt.

"Det bliver alligevel langtrukkent med familiebesøgene og alle juledagene, hvor butikkerne er lukket. Alt handler om jul. Jeg vil bare gerne i gang med arbejdet igen, når vi kommer til 1. juledag", siger han.

20-årige Love Vendelbo husker sin barndoms charterrejser, hvor Spies-guiderne stod klar i lufthavnen og var værter for en uges nye oplevelser og afslapning, som noget helt særligt.

"Jeg har rejst meget, da jeg var yngre, og der så jeg altid de her guider, der tog imod os. Jeg har altid set lidt op til dem og tænkt, at det så ud til at være et sjovt job, siger han."

I foråret 2023 kunne Love Vendelbo selv trække i den karakteristiske uniform på sin første arbejdsdag som guide for Spies på den spanske ferieø, Mallorca.

"Det er en stor følelse pludselig selv at stå der og være guide, når jeg altid selv har set op til dem. Guiderne har givet mig så mange oplevelser og minder, og det vil jeg gerne give videre til andre, siger han."

Rejselyst

Love Vendelbos far, Jan Vendelbo, der i dag er administrerende direktør for Spies, begyndte selv sin karriere i koncernen som guide på Mallorca.

"Både min far og min mor har været guider og fortalt virkelig mange historier. Jeg har altid syntes, at det lød som et spændende liv og som en virkelig stor oplevelse, fortæller Love Vendelbo."

Som 11-årig var Jan Vendelbo på sin første flyrejse, og siden da har en enorm rejselyst drevet ham, og lige netop den fik ham til at gå ind i charterbranchen.

"Jeg skulle bare ud at opleve noget, og lige fra dag ét kunne jeg mærke, at jeg var endt på rette hylde. Det er jo et højdepunkt at komme på ferie. Folk er glade, og det er et super produkt, man leverer, siger den nuværende direktør."

Efter et par år som guide valgte Jan Vendelbo at fortsætte i rejsebranchen. Siden han for første gang trak i Spies-uniformen som 23-årig, har han blandt andet været destinationschef og salgs- og marketingchef, inden han i 2011 blev administrerende direktør for Spies.

I fars fodspor

Jan Vendelbos historier om tiden som guide har de seneste par år fået en karrieredrøm til at spire i sønnen. Efter en succesfuld rekrutteringsproces tog Love Vendelbo i foråret 2023 til Mallorca for at skifte barndomshjemmet uden for Malmø ud med en ny tilværelse som guide for Spies.

"Det var lidt vildt at have boet hjemme hele livet og så flytte alene til udlandet. Det var en vild oplevelse. Jeg var ret nervøs på min første arbejdsdag, for det var noget helt nyt, og man vil jo gerne have, at gæsterne skal få den allerbedste ferie, fortæller han."

Hans far husker tydeligt, hvordan han, ligesom sin søn, selv stod med samme nervøsitet for lige knap fire årtier siden på sin første arbejdsdag som guide. Men samtidig står han også i dag med sikkerheden i at vide, at man vokser med opgaven.

Lige netop den personlige udvikling, der kommer med guidejobbets arbejdsopgaver, oplevelser i massevis og processen med at flytte til udlandet alene, så Jan Vendelbo, da han i sommer besøgte sin søn på Mallorca.

"Da jeg kommer til Mallorca og står ved bagagebåndet i lufthavnen, er der en, som lægger en hånd på min skulder. Så vender jeg mig om, og så står han der i uniform. Det var lige før, jeg fik en tåre i øjenkrogen. Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor utrolig den følelse er," fortæller Jan Vendelbo.

Han lægger ikke skjul på, at det både er med stor glæde og stolthed, at han ser sønnen følge i sine fodspor.

"Det var noget særligt at have besøg af min far og vise ham, hvor jeg nu bor og arbejder. Det var virkelig sjovt at opfriske hans minder fra dengang," siger Love Vendelbo.

Eventyr og venskaber

Efter et halvt år på Mallorca fortsatte Love Vendelbo sin guidekarriere på den kanariske ø Gran Canaria, hvor han arbejder frem til marts 2024.
Ud over at realisere drømmen om at arbejde i udlandet og opleve øen i sin fritid får han også utallige nye venskaber, når han bor sammen med sine kolleger.

"Det allerbedste er at få lov til at bo i udlandet, i varmen og arbejde med herlige mennesker og andre unge, der drømmer om at arbejde med det samme felt. Vi lærer virkelig hinanden at kende og får en helt særlig connection, og man er aldrig alene," siger han.

Han ved endnu ikke, hvilken destination jobbet fører ham til næste gang, eller hvilket uddannelses- eller karriereskridt der venter. Men én ting er sikkert: Appetitten på rejsebranchen er ikke blevet mindre efter knap et år i guideuniformen.

"Jeg tager i hvert fald en sæson mere, for det er virkelig sjovt, spændende og en stor oplevelse. Det er en god grundsten og et godt fremtidsgrundlag. Det er en spændende branche med mange sjove jobs, så at fortsætte i branchen er absolut en mulighed, jeg har tænkt på," siger Love Vendelbo.

"Et enormt højt serviceniveau, stærke kompetencer og ikke mindst stor viden om alle vores rejsemål. Desuden en super dejlig kollega, som altid stiller op – og altid med et skønt smil på læben.”

Det var ordene fra Sales Manager Tine Jakobsen, da Lone fejrede 40 års jubilæum i 2025. I den forbindelse havde rejsebranchemediet Standby.dk også en artikel om Lones 40 flotte år, hvor adm. direktør Jan Vendelbo supplerede:

”Med sin lange erfaring er Lone rygraden i vores Customer Center. Mange af Spies’ unge talenter er blevet oplært af hende, og det føles utrolig trygt at have Lone hos os. Hun er fuldt engageret og entusiastisk – en stærk ambassadør for Spies’ kultur og værdier.”

Lone skulle egentlig bare have arbejdet et enkelt år i koncernen og så i gang med studierne hjemme i Danmark. Men her mere end 40 år efter, herunder +18 sæsoner som guide, er hun stadig at finde i hjertet af den orange bølge.

Hej Lone - hvad er det bedste ved at arbejde i Spies?
Kollegaer, gæster, rejser og få drømme til at gå i opfyldelse

Hvad er din største oplevelse fra din tid ude som guide?
Øj, umuligt! Der er SÅ mange:
Min første rundrejse på Sri Lanka som 21-årig. Det var fantastisk at få lov til at køre de rejser – en af de oplevelser, jeg bestemt ikke vil være foruden.
Mit halve år i Seychellerne. Jeg var den eneste Spies-guide og modtog blot 25 gæster hver anden uge i de seks måneder, jeg var der. Alt i alt lidt af en loppetjans. Men på den anden side også hårdt at være alene i så mange måneder i en alder af 23-24 år, hvor andre guider fester sammen på de større rejsemål. Stedet var dog helt fantastisk og opvejede alle ulemperne.
Oplevelser kan også være store – selvom de ikke er ubetinget gode. Og dem har der også været: Tsunami, dødsfald, sygdom og andre voldsomme udfordringer, der rammer en personligt – men som også gør en stærk.
Men den største oplevelse af alle er alle de skønne kollegaer fra mange forskellige lande, som jeg har tilbragt tid med ude i den store verden.

Hvilken telefonsamtale glemmer du aldrig?
Der er ikke en, men mange - især da vi solgte Jorden Rundt-rejser. Det var helt fantastisk at planlægge og booke dem sammen med gæsterne. Men jeg kan også muntre mig lidt over alle de kendisser, vi taler med, der tror, de kan være ’inkognito’. En af de sjoveste var, da Prins Joachim og Alexandra skulle rejse til Ibiza med bodyguards og det hele.

Hvis ikke hos Spies, hvor ville du så være i dit arbejdsliv nu?
Ikke en mulighed. Men skulle jeg sige noget – så helt sikkert et andet godt sted i rejsebranchen.

Hvilke spørgsmål har ændret sig mest hos vores gæster gennem de sidste 40 år?
Før i tiden var det mere “Vi skal til Mallorca Sea Club, to voksne og to børn”. I dag skal vi igennem lidt mere afsøgning og spørge ind til ønskerne ved at bruge vores dialogstrategi.

Hvad er dit bedste råd til de nye rejserådgivere?
For det første: Der findes ikke dumme spørgsmål, og vi bliver kloge sammen.
Det er vigtigt at være ærlig, lidt ydmyg og værdsætte, at gæsterne ringer til os og bestiller de vigtigste uger på året – ferien.

Hvilken ny charterdestination håber du, at vi åbner – og hvorfor?
Jeg kunne godt tænke mig, at vi får en lidt mere oversøisk ø, Caribien, Vietnam og nogle af de små græske øer. Vi er blevet ret strømlinet og sikre, ikke at der er noget galt med det. Meeeen det kunne være skønt med lidt nyheder indimellem.

Hvad glæder du dig mest til i de næste mange år af dit arbejdsliv hos Spies?
Her bliver mit svar præcis det samme som på det første spørgsmål: samarbejde med gode kolleger, tale med gæster, sælge rejser – få drømme til at gå i opfyldelse.