Rundrejse Gambia og Senegal 5 dage - Sunset Beach

Oplev to lande i Afrika på vores minirundrejse til Gambia og Senegal, hvor du får et indblik i den afrikanske kultur og kommer tæt på både dyr og natur.

Gambia er Vestafrikas mindste land, omgivet af nabolandet Senegal, hvorfor området ofte kaldes Senegambia. Hele regionen giver en god forsmag på Afrika, og med flere højdepunkter på programmet er alle forudsætninger til stede for en indholdsrig rejse fuld af både historie, flora, fauna, folkeliv, religion og traditioner. Rundrejsen giver dig chancen for at komme tæt på et for mange ukendt område.

Aldersgrænse på rundrejsen er 12 år.

I rejsens pris indgår:

Fly t/r København-Gambia med Sunclass Airlines. Transport med bus og båd, dagsprogrammer og entréer i henhold til programmet. Delt dobbeltværelse, oftest i simple hytter eller i camper. Spies' skandinavisktalende guide. Måltider ifølge programmet.

Rundrejsen kan kombineres med et af vores hoteller på Gambiakysten, hvor der er sol og strand og andre udflugter på menuen i uge 2. Rundrejsen skal altid ligge i den første af de to uger. Transfer til lufthavnen i uge 2 indgår ikke i rejsens pris, men tilkøbes samtidig med bestilling af rejsen.

Ugeprogram

Dag 1

Ankomst til Gambia og Yundum Lufthavn uden for hovedstaden Banjul. Transfer til hotel Sunset Beach ved kysten, hvor der vil være middag og velkomstmøde for rundrejsen. Her får du gode råd og hjælp med den lokale valuta for både Gambia og Senegal samt yderligere information angående pakning etc. Middag indgår ikke.

Dag 2

Vi rejser rundt i den sydlige del af Gambia. Straks fra begyndelsen fokuserer vi på befolkningen og besøger både en skole og en familie undervejs (kan blive udskudt til dag 3 eller 5). Ud over dette indblik i det lokale liv, kan vi også se frem til at opleve vild natur og de forskellige vilkår, som former folks hverdag her. Vi spiser frokost på Tendaba Camp og fortsætter mod de centrale dele af Gambia. Vi skal overnatte på JJB Camp ved byen Jangjangbureh. Byen ligger på MacCarthy Island, som i midten af 1800-tallet blev fristed for hjemvendte slaver. Campen ligger ved Gambiafloden, og forhåbentlig kan vi nyde en smuk stjernehimmel, solnedgang og herlige omgivelser sammen med middagen. Morgenmad, frokost og middag indgår.

Dag 3

Gambiafloden benyttes meget til transport af jordnødder, men dette sker blot nogle få gange om året. Det er derfor ikke mærkeligt, hvis turen på floden til Kuntaur foregår helt stille og fredeligt. Vi er ombord på en toetages pirogbåd med udmærkede faciliteter til afslapning, frokost og hvile. Vel fremme ved Kuntaur kører vi mod Wassus stencirkler, der i dag betragtes som hellige. Teorierne om stencirklernes funktion er mange, men formodentlig har man begravet betydningsfulde samfundsborgere her. Vi befinder os på nordsiden af Gambiafloden, og efter at have kørt til Farafenni (stort knudepunkt for trafikken mellem det sydlige og det nordlige Senegal), kommer vi længere ind i den del af Gambia, som var berygtet for sin slavehandel fra 1500-tallet og frem til 1800-tallet. Vi kommer til Jerreh Camp om eftermiddagen og forsøger at nå et besøg hos den lokale smed, bageren og palmevinsproducenten. Vi overnatter på Jerreh Camp. Morgenmad, frokost og middag indgår.

Dag 4

Byen Juffreh ligner på mange måder andre byer på landet i Gambia, havde det ikke været for den unge mand Kunta Kinte. Han var 17 år, da han blev indfanget og ført til Amerika som slave. I den nye verden blev han og generationerne efter ham kendt under navnet Haley. Derfor kunne hans slægtning Alex Haley spore sin slægt hele vejen tilbage til byen Juffreh og skrive sin berømte roman "Rødder". Vi besøger byen og også det lille museum, der viser historien fra slaveperioden. Før frokost krydser vi grænsen til Senegal, og fra grænsen kører vi til Les Paletuviers, hvor vi spiser frokost, middag og overnatter. Les Paletuviers er en camp ved Saloum-deltaet ved Senegals kyst. Området er kendt for sine fine bifloder og vegetation. Vi tager en tur langs floden, inden solen går ned. Morgenmad, frokost og middag indgår. Frokosten serveres sent denne dag.

Dag 5

Det berømte afrikanske dyreliv har i mange år været en mangelvare i Senegal. Blot nogle få reservater har kunnet opretholde et vist niveau. Heldigvis er flere eksperter fra Sydafrika blevet hidkaldt, hvilket har medført, at man har kunnet indføre flere dyrearter i området. I Fathala Wildlife Reserve kan man derfor være heldig at se vortesvin, næsehorn, giraffer, zebraer og flere forskellige slags antiloper. Vi tager på safari, inden vi spiser frokost og kører så tilbage til grænsen bagefter. Når vi har passeret grænsen til Gambia, mangler vi blot færgetransporten tilbage til Banjul, inden vi ankommer til hotel Sunset Beach ved kysten. Morgenmad og frokost indgår. Dag 5, 6 og 7 indgår All Inclusive på Sunset Beach. Bor du på Senegambia Beach, indgår halvpension (morgenmad og middag).

Dag 6

Tid til ferieafslapning på hotel Sunset Beach med All Inclusive eller på hotel Senegambia Beach med halvpension.

Dag 7

Tid til ferieafslapning på hotel Sunset Beach med All Inclusive eller på hotel Senegambia Beach med halvpension.

Dag 8

Morgenmad indgår. Tid til afslapning inden hjemrejsen fra Gambia til Danmark. Hvis du vælger at blive en uge mere, bestiller du samme hotel (værelset kan byttes ud med et andet) eller et af vores andre hoteller i Gambia (transport mellem hotellerne indgår ikke).

Øvrigt

Få veje i landet er asfalterede, og turen går ofte gennem ujævnt terræn. Indkvarteringen varierer fra meget enkle værelser uden varmt vand og elektricitet til "camper i mellemklasse". Både restauranter og overnatningssteder kan der blive lavet om på med kort varsel. På store helligdage, også lokale, kan dele af programmet blive ændret.

Du kan medbringe en rejsetaske på turen. Resterende bagage opbevares i et aflåst lokale på vores agents kontor. Bagagen skal være mærket med navn og hotel.

Turen foregår med forskellige busser, og er der flere busser, veksler den skandinaviske og den engelsktalende lokale guide mellem busserne. Da vejene er fulde af bump, og der hvirvler en del rødt støv op undervejs, er det bedst at pakke i tasker med hårde overflader, som let kan tørres af/rengøres efter turen. Taskerne opbevares på bussens tag.

Husk at bagagen, som medbringes under rundturen, vil blive opbevaret på bussens tag og derfor bør kunne tåle støv og vand. Spies er ikke ansvarlig for eventuelle skader eller slitage på tasker eller deres indhold.

Medbring gerne ting fra Danmark til at forære væk: blyanter, små blokke eller papir og eventuelt brugt tøj (husk dog på bagagens vægt ved check-in). Giv gerne tingene til Spies' guide i begyndelsen af turen, så fordeler han eller hun det i løbet af rundrejsen til dem, som har behov.

Malariaprofylax (malariatabletter) anbefales. Undersøg alle landenes vaccinationskrav, hvis du mellemlander eller rejser mellem forskellige afrikanske lande. Kontakt din læge i god tid inden afrejsen for at høre, hvad som gælder.

Eftersom Senegal står på WHO's liste over risikolande, hvad angår gul feber, foreligger der et krav om en gyldig vaccinationsattest før indrejsen i landet. Kan man ikke fremvise et sådant dokument, kan man risikere at blive anbragt enten i fængsel eller i karantæne og/eller blive vaccineret for egen regning. Husk, at der er myg. Køb gerne myggespray med fra apoteket i Danmark. Man kan dog godt købe det i butikkerne på stedet. Der er myggenet på nogle, men ikke alle hoteller eller i alle campere. Hvis du er generet af myg, er det en god ide at medbringe myggenet.

Stikkontakterne er engelske med tre huller. Adapter er nødvendig på nogle af hotellerne. Elektriciteten i Gambia og Senegal er meget ustabil. Det sker indimellem, at man er uden strøm en hel dag. Det kan være rart at have lidt vågelys eller almindelige stearinlys med og en lommelygte.

Det kan ske, at vi bliver nødt til at ændre rundrejseprogrammet med kort varsel. Det kan skyldes lokale helligdage og festivaler eller hotelskifte. Hvis vi får besked i god tid inden afrejsen, informerer vi dig om dette.

Valutaen i Gambia er Dalasi (GMD). Der er hæveautomater i Banjul og i turistområderne, men dog med en beløbsgrænse, der svarer til ca. 500 kr. I bankerne kan der heller ikke hæves større beløb end det. Vi anbefaler, at du medbringer kontanter, helst i danske kroner eller euro. Det kan være svært at veksle på rundrejsen, men det lader sig nemt gøre på det første hotel. Betaling med kort som f.eks. Visa eller MasterCard accepteres normalt ikke.

Valutaen i Senegal hedder Franc (CFA), men euro eller kontanter anbefales som betalingsmiddel. Det er ikke muligt at veksle hverken dansk eller svensk valuta til CFA.

For at rundrejsen skal kunne gennemføres, kræver det, at mindst 6 personer har tilmeldt sig.

I rejsens pris indgår ikke:
Drikkevarer til måltiderne, nogle måltider, drikkepenge og eventuelle kameraafgifter.

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på sms og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Safe Travel

Driften af hotellerne samt visse faciliteter kan være tilpasset gældende COVID-19-restriktioner. Tilpasningen sker på baggrund af instrukser fra de lokale myndigheder og for at gøre dit ophold på hotellet så trygt som muligt. Dette kan for eksempel betyde, at buffetmåltider i stedet serveres som tallerkenanretninger eller retter fra menu, og at faciliteter som pool, spaafdeling, spabehandlinger, motionsrum, børneklub, børneaktiviteter m.m. kan være begrænsede eller lukkede i visse tidsrum.

Se pris og bestil
Hotelfakta

    PRISER OG BESTILLING

    Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
    Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
    Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data.
    Marketing cookies anvendes for at gemme, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Det gør vi for at kunne vise indhold, som er relevant for den enkelte besøgende og mere værdifuldt for virksomheden og tredjeparts annoncører.