Restauranter i Ayia Napa – tips fra Spies-guiderne
Uanset om du er ude efter en romantisk middag ved havet, traditionel cypriotisk meze eller en billig restaurant med god mad, får du her de bedste tips. Det er nemlig vores anbefalinger til restauranter i Ayia Napa, som du ikke må gå glip af!
Senest opdateret: 2. april 2025
Tips til restauranter i Ayia Napa
Spies-guidernes bedste bud på gode spisesteder
Vi samarbejder med nogle af de nævnte restauranter.

Stamna Taverna - Ayia Napa
Lille, hyggelig og familieejet taverna indrettet i Ayia Napas ældste hus. Her bydes du velkommen af Andreas og Tony og deres familie, som serverer traditionel cypriotisk mad i en hjertevarm atmosfære. Få et veltillavet måltid tilberedt af ejeren selv, Andreas, og nyd den familiære stemning i restauranten. Bordbestilling anbefales.
Spies-guiderne anbefaler: Cypriotisk Meze
Prisklasse: Mellem
Adresse: Dimokratias 2, Ayia Napa
Telefon: +357 23 721 386
Stamna Taverna hjemmeside

Los Bandidos - Ayia Napa
Klassisk mexicansk restaurant i hjertet af Ayia Napa og med åbent til aftensmad. Los Bandidos er velegnet til alle og er populær blandt såvel lokalbefolkning som feriegæster takket være sin livlige og varme atmosfære og lækre mad. Spies' gæster får 10 % rabat på regningen, hvis du oplyser, at du rejser med Spies.
Spies-guiderne anbefaler: Quesadillas, tacos og mexicanske meze
Prisklasse: Mellem
Adresse: 2 Ari Velouchioti, Ayia Napa
Los Bandidos facebook

Odin Restaurant - Ayia Napa
Familierestauranten Odin ligger i hjertet af Ayia Napa og serverer frokost og aftensmad i en varm og afslappet atmosfære. På menukortet findes både cypriotiske, internationale og enkelte skandinaviske retter.
Værtsparret Berta og Sotiris har drevet restauranten siden 1993 og sætter en ære i at lave al mad fra bunden. På Odin serveres der også både glutenfri og laktosfri retter.
Spies-guiderne anbefaler: Stifado og Toast Skagen
Prisklasse: Mellem
Adresse: Alexander Papadiamntis street 3, Ayia Napa
Telefon: + 357 23 723 203
https://www.facebook.com/odinrest
Odin Restaurants hjemmeside

Hokkaido - Ayia Napa
Hokkaido er mere end bare en restaurant. Her bydes du på en delikat, japansk madoplevelse og et gastronomisk teater med kyndige kokke, der underholder gæsterne under tilberedningen af retterne på teppanyakigrill. Den aftenåbne restaurant er velegnet til alle aldre og er et must at besøge, når du er i Ayia Napa. Nyd frisk sushi, lækre nudelretter, alt godt fra havet og velsmagende kødretter. Vi anbefaler, at du bestiller bord i god tid.
Spies-guiderne anbefaler: Sushi og teppanyaki
Prisklasse: Mellem
Adresse: Ayias Mavris 35, Ayia Napa
Telefon: +357 23 721 505
Hokkaidos hjemmeside

Isaac Taverna - Ayia Napa
Hyggelig fiske- og skaldyrsrestaurant ved havet med åbent til frokost og aftensmad. På menuen findes også kødretter samt traditionel cypriotisk mad. Deres friske fisk og Fish Meze kan varmt anbefales. Isaac Taverna er populær blandt lokalbefolkningen og har en god beliggenhed tæt på havnen i Ayia Napa.
Spies-guiderne anbefaler: Fish Meze
Prisniveau: Mellem
Adresse: 77-79 Makariou street, Limanaki, Ayia Napa 5330
Telefon: +357 23 723 586
Isaac Tavern

De Medici - Ayia Napa
Italiensk restaurant af høj klasse, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Her kan du nyde traditionelle italienske retter, specialiteter og også forskellige retter med kød og fisk fra det internationale køkken. Glæd dig til en lækker madoplevelse fra forret til dessert; den aftenåbne restaurant er velegnet til voksne og har servering både inde og ude. Bordbestilling anbefales i højsæsonen.
Spies-guiderne anbefaler: Penne Al Medici og Salmone Tagliatelle
Prisklasse: Mellem
Adresse: Nissi Avenue 29 Ayia Napa
Telefon: +357 23 722 378
De Medicis hjemmeside

Tequila Garden - Ayia Napa
Tequila Garden er en familievenlig restaurant med en hyggelig atmosfære og god beliggenhed tæt på mange af vores hoteller i Ayia Napa. Restauranten har åbent til aftensmad, og menuen består af mexicanske retter og eksotiske drinks i alle regnbuens farver. Sombreroen er et kendetegn for restauranten, og hvem ved - måske har du pludselig selv en på!
Spies-guiderne anbefaler: Nachos og fajitas.
Prisniveau: Mellem
Adresse: Krydset Nissi Avenue og Ayias Mavris i Ayia Napa
Telefon: +357 23 723 620
Tequila Gardens hjemmeside

Nikitas Steak House - Ayia Napa
Centralt beliggende restaurant i hjertet af Ayia Napa, som kan være lidt svær at finde, men bestemt er forsøget værd. Restauranten er åben til aftensmad, og på menuen findes internationale retter samt pasta, pizza, meze, fisk og kød. Efter sigende får man de bedste grillede kødretter i Ayia Napa her.
Spies-guiderne anbefaler: Peberbøf og plankebøf
Prisklasse: Mellem
Adresse: Velichioti Street 4, Ayia Napa
Nikitas hjemmeside




Det cypriotiske køkken
Hvilken mad serveres på en klassisk cypriotisk restaurant?

Smag på Cypern – et traditionsrigt køkken med det bedste fra Middelhavet
Cypriotisk mad er en smagfuld blanding af især Grækenland og Tyrkiet. Her spiller friske råvarer, lokale krydderier og langsom tilberedning en vigtig rolle. Et traditionelt cypriotisk måltid begynder ofte med meze – en række småretter til deling som grillet halloumi, tzatziki, oliven og dolmades. Til hovedret får du ofte saftigt grillet kød, friskfanget fisk eller kraftige gryderetter som kleftiko – langtidsbraiseret lam med krydderurter og hvidløg.
Autentisk smag – de bedste cypriotiske restauranter
For dig, der vil nyde ægte smag i traditionelle omgivelser, er der masser af restauranter, som serverer klassiske cypriotiske retter. Her kan du slå dig ned på en charmerende taverna og lade duften af grillet kød og friskbagt brød inspirere dig til at vælge fra menuen. Gå ikke glip af ting som souvlaki, sheftalia eller en god gang moussaka.
Mad til en god pris – restauranter, der ikke koster en bondegård
Du behøver ikke bruge en formue for at spise godt på Cypern. Der findes mange familiedrevne tavernaer og mindre restauranter, hvor du kan nyde veltilberedt mad til gode priser. Vores Spies-guider kommer gerne med tips til skjulte perler, hvor du får store portioner og ægte smag uden at sprænge feriebudgettet. Perfekt til dig, der vil opleve det cypriotiske køkken uden at betale spidsen af en jetjager!