En insiders guide til Tenerife

Okay, jeg indrømmer det. Jeg har boet tre år på øen, og det påvirker mig nok lidt. Der er selvfølgelig ikke det fjerneste i vejen med hverken Gran Canaria, Fuerteventura eller nogen af de andre kanariske øer. Jeg synes bare, at Tenerife er bedst – og i denne artikel prøver jeg at forklare hvorfor.

Det er som med så mange andre ting ikke nødvendigvis størrelsen, det kommer an på, men Tenerife er nu engang den største af De Kanariske Øer. Det er også her, du finder det højeste punkt i hele Spanien. En ordentlig moppedreng af en vulkan kaldet Teide tårner sig nemlig op i midten af det hele. Skal du aflægge den et besøg, kan du læse mere om Teide her.

Vi snupper den hurtige version af historietimen: Der boede faktisk allerede folk på Tenerife, inden øen blev erobret af spanierne i slutningen af 1400-tallet. De folk bliver i dag kaldt guanches. Så ved du det, hvis du skulle støde på ordet i løbet af din ferie – f.eks. ved et besøg i Candelaria.

Guancherne var nogle hårdføre typer. De gav spanierne så meget modstand, at det tog næsten hundrede år at erobre øen – men det gjorde de altså til sidst.

Guancherne havde, ud over deres normale sprog, også et særligt fløjtesprog, silbo, som de opfandt for at kommunikere over længere distancer. Sproget eksisterer fortsat blandt hyrder på øen La Gomera lige syd for Tenerife.

Slut på historietimen – nu skal du få tips!

Sådan en god morgendukkert i hotellets pool fejler altså ikke noget. Men vil man ud og have lidt salt på feriekroppen, så skuffer Tenerife ikke. Der er flere måder, som både er anbefalelsesværdige og ærkekanariske.

Piscinas naturales er en ret charmerende og unik måde at bade i havet på, hvis du spørger mig. Direkte oversat betyder det "naturlige pools", og det er lige præcis, hvad det er: naturens havbassiner, som er kendetegnet ved deres klare vand og rolige omgivelser. Mange af dem har naturlige lavasten som barrierer, der er med til at dæmpe bølgerne, men de varierer en del i graden af tilgængelighed. Nogle er mere tilpassede end andre og har trapper og gangbroer for lettere adgang. F.eks. er poolen i Bajamar støbt som en "normal" pool og perfekt til familier, mens steder som Charco del Viento og Piscinas El Caletón er mere rå og naturlige. Brug Google Maps, og søg på piscinas naturales, så kan du finde den pøl, der tiltaler dig mest.

Når du nu er på en vulkanø, hvorfor så ikke også bade på en lidt anderledes strand? Lavastrandene på Tenerife har tråde tilbage til øens oprindelse og kan kendes på det mørke, ofte helt sorte, sand, der står i smuk kontrast til det blå hav. Disse strande er dannet af vulkansk aske og små, eroderede lavasten, hvilket giver dem deres helt egen dramatiske skønhed. Sandet kan godt blive lidt varmt i solen, men til gengæld er strandene ofte ikke lige så overfyldte som de klassiske gyldne af slagsen.

Vulkanlandskab kan andet end skabe naturlige pools – f.eks. få en mand, der slet ikke er vandretypen, til at elske vandring. Det kommer vi til nu.

Man kan vandre på de fleste sydlige rejsemål, men jeg vil vove den påstand, at du finder få andre steder med så stor variation i omgivelserne som på Tenerife. Vi snakker alt lige fra gold ørken med kaktusser og store åbne sletter til høje bjerge med frodige, eventyragtige vandrestier.

Ja, det kalder jeg det altså. Når du ikke lige har nogen fast plan, men du bare drysser lidt rundt og lader dig friste af det første og det bedste – det være sig små gader, spændende butikker, en lækker, lille spansk specialitet eller en lidt større kold øl. Så nulrer man. Og det er der flere steder, der er perfekte til på Tenerife. Især når du kommer lidt længere nordpå.

Det er ingen hemmelighed, at jeg har en svaghed for Santa Cruz. Her har jeg selv boet i en gammel og ganske brun lejlighed uden aircondition i mere end to år – og jeg elskede det. Men selv dem, der bare lægger vejen forbi i lidt kortere tid, synes ofte, at det er en virkelig hyggelig by. Bor du sydpå, kan du nemt tage bussen derop til en lille dagstur, men du kan også godt have byen som base. I Santa Cruz kan du f.eks. plaske rundt i de lækre saltvandspools i Parque Marítimo, shoppe løs i hovedgaden Calle Castillo og det store indkøbscenter Meridiano, eller du kan gøre noget af det, jeg holder allermest af: bare daske rundt og spise kroketter, sippe specialøl eller guffe is. Skal du have frokost i Santa Cruz, vil jeg anbefale at bevæge dig lidt væk fra hovedtorvet, Plaza de la Candelaria, og ind ad de små gader for at finde de lidt mere traditionelle steder.

La Laguna er en universitetsby, der ligger lidt længere inde på øen, men ganske tæt på Santa Cruz. Det tager faktisk kun 12 minutter med sporvognen, der kører mellem netop de to byer. La Laguna ligger lidt højere, og da jeg boede på øen, talte vi altid om, at det var lidt koldere der – og det er nok ikke helt forkert. Til gengæld er der virkelig flot. Byen er optaget på UNESCO's verdensarvsliste pga. den unikke, historiske arkitektur. Gå en tur og udforsk de farverige gader, kirker, klostre og katedralen, og når du bliver brødflov, er der masser af gode tapassteder. Jeg var rigtig glad for vinbaren Tocuyo. Og når jeg siger "vinbar", så mener jeg ikke en af de fornemme københavnske af slagsen. Vi snakker træborde, brune vægge, skinker i loftet, jordnøddeskaller ud over hele gulvet og en husets vin, der serveres i noget, der minder om sodavandsflasker. Med andre ord – ægte kanarisk!

Omkring 17 km syd for Santa Cruz finder du Candelaria, der egentlig er bedst kendt som pilgrimsmål, fordi det er her, basilikaen med De Kanariske Øers skytsengel, Basílica de Nuestra Señora de la Candelaria, befinder sig. Lige uden for basilikaen står de ni berømte bronzestatuer af guancherne, som du sikkert allerede har glemt, jeg fortalte om i starten af denne artikel. Find et sted med udsigt til vandet, og nyd en gang lapas, lidt friteret blæksprutte eller andet godt fra havet.

Jeg kunne også være kommet ind på Puerto de la Cruz, La Orotava, Garachico, Masca og mange flere, men det er der ikke tid til nu, for vi må videre til noget meget vigtigt: Hvad skal du bestille i restauranten og i fredagsbaren?

Uden mad og drikke – ja, du kender resten. Og uanset om du er helt eller ej, kan du sagtens få pizza, fritter, bøf og bearnaise, men hvis du vil smage på noget rigtig kanarisk, så skal du kigge efter noget af det, der kommer nu.

Tapas, paella, jamón serrano – dem kender du allerede. Dejlige spanske specialiteter, som du selvfølgelig også kan få på hvert et gadehjørne på Tenerife. Men de ægte lokale lækkerier? De kommer her:

• Mojo: Kanarisk sovs/dip lavet med hvidløg, eddike og olivenolie, der typisk serveres som tilbehør til kartofler, fisk eller kød. Fås i en grøn variant med koriander eller persille og en lidt stærkere rød version med rød peber og paprika (min favorit).
• Gofio: Ærkekanarisk! En slags mel lavet af ristet hvede, byg og majs. Bruges i en masse forskellige sammenhænge som i brød, supper, varme retter eller som i de gode gamle dage: med mælk på til morgenmad. Escaldón de gofio er f.eks. en suppe kogt på høne eller okse, som derefter tilsættes gofio og får en grødlig substans. Det ser ikke lækkert ud, men det smager godt.
• Almogrote: En blød oste-spread lavet med olivenolie og hvidløg, der smøres på brød.
• Papas arrugadas: Mojoens tro følgesvend. "Rynkede kartofler" bliver det på dansk, og det er præcis, hvad det er. Kartofler kogt med en ekstra gavmild gang salt, der koges bort, så det sætter sig på kartoflerne, og de dermed får det karakteristiske rynkede udtryk.
• Papas locas: "Skøre kartofler" (ja, de kan altså noget med navnene dernede). En opgraderet udgave af de klassiske pomfritter, hvor toppingen er plasket ud over det hele i en farverig og – ja – skør stil: ketchup, mayo, ostesovs og nogle gange forskellige typer trevlet kød, skinke eller bacon.
• Carne fiesta: Små, marinerede stykker kød, der enten er stegt eller grillet og normalt serveres med pomfritter. Typisk for Tenerife, og fås ofte ved festivaler og markeder – deraf navnet carne fiesta (bogstaveligt talt: festkød).
• Ropa vieja: "Gammelt tøj". Ja, det lyder jo ikke lækkert, men det er det faktisk. En rigtig søndagsret lavet med kød (ofte rester fra dagen før), kikærter, peberfrugt, løg, stegte kartofler og et skvæt vin. En form for spansk biksemad, bare som gryderet.
• Lapas: Flad havsnegl, der minder om en lidt større musling. Grilles eller frituresteges og serveres med f.eks. hvidløg, persille og citron. En helt vidunderlig forret.
• Chopitos: Små miniblæksprutter, der paneres og friteres sprøde, hvorefter de forsvinder lynhurtigt fra undertegnedes tallerken.
• Conejo en Salmorejo: Traditionel kanarisk ret, der består af stegt eller braiseret kanin marineret i en krydret blanding kaldet salmorejo.

Jeg må indrømme, at jeg nok har en del erfaring på det her punkt, og der er en lille håndfuld ting i den våde afdeling, som jeg altid glæder mig til at få på Tenerife:

• Dorada: Er man fra Aarhus, drikker man Ceres, og alle stolte fynboer har Albani i køleren. På samme måde sværger langt de fleste på Tenerife til den lokale øl Dorada, mens man på rivaløen Gran Canaria drikker Tropical. De to øl er grundlagt på hver sin ø, men er i dag faktisk ejet af den samme virksomhed: Compañía Cervecera de Canarias. Der er dog stadig lokalpatriotisme gemt i ølvalget – så husk at vælge Dorada, når du er i baren eller supermarkedet. Dorada Especial er min egen personlige favorit.
• Tinto de verano: "Sommerrødvin". Lyder lækkert, ikke? En rød, forfriskende drink lavet af rødvin og citronsodavand, og nu tænker du sikkert, at det lyder ret mærkeligt, men jeg kan love dig for, at det smager fantastisk med masser af is og en frisk skive appelsin på en varm feriedag.
• Barraquito: Lokal kaffespecialitet, der består af kondenseret mælk, likør (f.eks. Licor 43), espresso, varm mælk, mælkeskum og et drys kanel og citronskal på toppen. En sød og velsmagende kaffe, der er delt i en masse smukke lag, til du beslutter dig for at røre rundt i den. Passer perfekt med is eller kage eller bare som en dessert i sig selv.
• Kanarisk vin: Der findes masser af gode, lokalt producerede vine på Tenerife. F.eks. fra Tacoronte eller Orotava. Du kan finde dem i de større supermarkeder – eller du kan gå på vinbar. På Tenerife er vin ikke spor snobbet eller dyrt – det er for folket. Tocuyo i La Laguna, som jeg tidligere har været inde på, er et rigtig godt eksempel på det. Her er stemningen livlig, vinene er lokale, og stilen er alt andet end fornem. Snyd endelig ikke dig selv for en aften med lidt lokal vin, pølse og ost. Det koster ikke spidsen af en jetjager – uanset om du vælger balkonen på hotellet eller den lokale.

Kender du de der restauranter sydpå, hvor du kan få pizza, plankebøf og andre internationale standardretter? En guachinche er det modsatte af det. Her er alt totalt lokalt – for det siger loven nemlig, at det skal være.

Rigtige guachincher findes kun på De Kanariske Øer – og særligt på Tenerife. Her får du autentisk kanarisk mad, som næsten med garanti er serveret af samme person, der har gravet kartoflerne op af jorden eller hældt vinen på flaske.

Besøg en guachinche, hvis du kan lide:

• En rustik, afslappet og ikke-fornem stemning
• Små menukort med 3-4 retter
• Drikkevarer begrænset til lokalt produceret vin, vand og måske en sodavand
• Store portioner og små priser

Der er ikke nogen store neonskilte, der peger dig i retning af disse lokale perler. Mit bedste råd er at spørge en lokal. Du kan også google det, men husk at tjekke åbningstiderne – rigtige guachincher holder nemlig kun åbent nogle få måneder om året.

Bestil husets vin, og spørg efter anbefalinger til maden. Der er nemlig ofte noget "uden for kortet". Medbring gerne dit skolespanske. Det er her, de lokale spiser, så chancen for at blive modtaget af en vært med gebrokkent eller intet engelsk er ganske stor – og en del af oplevelsen!

Og apropos skolespansk. Skal du lige have et par ægte Tenerife-gloser til turen? Det tror jeg vist nok, du skal!

Hvis du har lidt gymnasiespansk med i rygsækken hjemmefra, så kommer her et par fifs til, hvordan du kommer til at lyde som en kanarier i stedet for en stor idiot (som jeg selv gjorde):

• C'erne og z'erne behøver du ikke læspe på, som de gør i Madrid. Her udtaler man det hele som s. Nemt!
• Usted: På dansk siger vi kun "De" til dronningen, og det er næsten det samme på Tenerife. Medmindre du taler til en ældre dame eller en royal, så bare drop det. Kanarierne er ret uformelle, og du er dus med dem som standard.
• Ustedes: Ja, nu bliver det spændende, for når de taler til mere end én person, så bruger kanarierne KUN usted. Flertalsformen ustedes er nemlig inde, mens vosotros er ude. Bruger du sidstnævnte, forstår de dig dog selvfølgelig alligevel.
• Guagua: På fastlandet siger de autobús, men hernede i subtroperne hedder det guagua, hvis du vil med bussen. Og det udtales selvfølgelig på bedste kanariske vis: 'wawa.
• Un fisco: Kanarisk for "un poco", altså en lille smule.
• Guiri: Slangudtryk for en typisk turist med lys hud, der nemt bliver solskoldet og har hang til afkølende, ofte alkoholiske, drikke. Med andre ord: sådan en som mig.
• Mi niño/mi niña: Mit absolutte yndlingsudtryk på kanarisk. Bogstaveligt betyder det bare "min dreng/min pige", og selvom det kan lyde meget kærligt og familiært, så sidder det enormt løst på lokalbefolkningen. Jeg har fået et "mi niño" fra både rengøringspersonalet på hotellet, kassedamen nede i Mercadona og tjeneren på den lokale restaurant – og jeg har elsket det hver gang. Hvis du er frisk, så smider du selv et "Gracias, mi niño", når du har bestilt noget i baren – så skal du nok få et overrasket smil tilbage.

Meget kan man sige om de lokale, men de er gode til at fejre. Hele året er fyldt med snart en fest for den ene skytsengel, snart en fest for den anden. Mange byer har lokale fejringer, romerías, hvor de trækker pyntede vogne rundt i gaderne, mens de drikker vin og spiser mad. Meget festligt og autentisk – tag det fra en, der aldrig har følt sig mere lokal, end dengang han iført folkedragt og en vinkop i snor rundt om halsen dansede rundt i gaderne til Romería San Marcos i Tegueste.

Det kan godt være, der er mange fester året rundt – men der er kun ét karneval. Det afholdes hvert år i februar/marts og er et af verdens største, kun overgået af Rio de Janeiro. Hovedoptoget og de store fester foregår i Santa Cruz og samler hvert eneste år både lokalbefolkningen og masser af festglade turister i to ugers intens kostumefest med DJ's på hvert gadehjørne hele natten i weekenderne.

Skal du være med? Så skal du bruge et kostume. Du behøver ikke tage det med hjemmefra, for der er masser af steder, du kan købe udklædninger i alverdens former, farver og fantasifulde temaer. Da jeg boede på øen, fandt de fleste deres outfit i enten Party Fiesta-butikkerne, som desværre er gået konkurs nu, eller den lokale kinabutik (bazar chino). Der er mange butikker, der udvider med kostumer op til karneval – især legetøjsbutikker. Der er også fri leg, hvis du vil lave dit eget, og er du mand, kan du altid tage den nemme løsning i form af et tylskørt og en masse makeup – det er nemlig meget almindeligt, at mændene til karneval er klædt ud som kvinder.

En stor del af festlighederne foregår fra midnat og frem til de tidlige morgentimer, hvor gaderne er proppet med mennesker. Men du behøver ikke være natteravn for at opleve Entierro de la Sardina ("Sardinens begravelse"). Det er en ceremoni, der markerer afslutningen på karnevallet og – oprindeligt i hvert fald – begyndelsen på fasten efter en tid med fest, farver og udskejelser. I praksis kommer der rent ud sagt til at blive brændt en stor, kunstig fisk af – og hvem vil ikke gerne opleve det?

• Gamle sko, der kan tåle både snavs og spildt rom.
• Tøj med flere lag. Det kan godt være køligt om aftenen, men ikke i midten af festen.
• Kontanter. Ikke alle boder tager imod kort.
• En god middagslur i bagagen, hvis du skal holde til den lyse morgen.