Vores hoteller i London for dig, der skal se fodbold

Når du bestiller en fodboldrejse hos Spies, bor du altid på centralt beliggende hoteller i bekvem gåafstand til seværdigheder, restauranter, pubber og shoppingmuligheder. På alle hoteller indgår engelsk morgenmad i prisen.

Hilton London Olympia ****

Populært hotel med en god beliggenhed på Kensington High Street. Praktisk i forhold til Chelsea og Stamford Bridge. Hotellet har en bar med klassiske drinks og cocktails, og i Society Restaurant kan du starte dagen med en god engelsk morgenmad. Der er også en Costa Coffee på hotellet. Roomservice, motionsrum og wi-fi.

Holiday Inn Kensington Forum ****

Holiday Inn Kensington Forum er et moderne og komfortabelt hotel beliggende i gåafstand til Hyde Park og det berømte stormagasin Harrods, og med undergrundsbanen kommer du hurtigt og nemt til Londons øvrige seværdigheder. Holiday Inn Kensington Forum har en klassisk engelsk pub med et varieret udbud af drikkevarer og snacks, og hotellet har også en restaurant med frokost og middag.

Hilton London Kensington Hotel ****

Dette populære Hilton hotel ligger centralt i det elegante Holland Park-område, kun 10 minutters gang fra Westfield London Indkøbscenter. Shepherd's Bush jernbane- og metrostation samt det smukke Holland Park er kun en 5 minutters gåtur fra hotellet. Hotellet har en morgenmadsrestaurant, en bar og et motionssrum.

Ibis London City - Shoreditch ***

Bare 15 minutters gang fra Themsen, tilbyder et ophold på Ibis London City - Shoreditch både bekvemmelighed og komfort. Med en unik dekoration og interiør, der hylder det nærliggende Brick Lane, er dette moderne hotel det ideelle sted, hvis du ønsker at opleve de fantastiske lokale madmarkeder, som tilbyder retter fra hele verden, butikker og livemusiksteder, som Shoreditch har at byde på. Aldgate East og Liverpool Street undergrundsstationer ligger tæt på hotellet.
Hotellet har en restaurant, der serverer morgenmad, frokost og aftensmad, samt en bar.

Mama Shelter – London Shoreditch ****

Mama Shelter London er et lækkert boutiquehotel med legende, farverig og moderne indretning, som skaber en varm og indbydende atmosfære. Hotellet ligger i trendy Shoreditch i det østlige London, og herfra har du kort gåafstand til undergrundsbanen og Hoxton Square.

På Mama Shelter London er der en lækker restaurant, hvor du kan nyde franskinspirerede retter samt lokale retter og traditionel Sunday roast. De har også en hyggelig havebar, hvor du kan bestille enkle retter og slappe af med noget godt i glasset. I hotellets bar kan du bestille farverige signaturdrinks, som i weekenderne serveres til dejlig musik fra forskellige DJ's. På Mama Shelter London er der også to private karaokerum. Vil du træne i ferien, har hotellet et træningsrum med konditionsmaskiner og frie vægte.

Værelserne på Mama Shelter London har moderne og stilren indretning med sjove og farverige detaljer, som giver samme hjemlige følelse som hotellet i øvrigt.

DoubleTree by Hilton London – Hyde Park ****

Dette populære hotel ligger lige ved Hyde Park og Kensington Gardens centralt i Bayswater. En kort gåtur gennem Hyde Park fører dig til shoppinggaderne Sloane Street og Kensington High Street. Nær hotellet finder du shoppinggaden Queensway, hvor der også er lokale pubber og mange restauranter. Et par minutters gang fra hotellet finder du undergrundsstationerne Queensway og Bayswater.

På hotellet er der en hyggelig terrasse, hvor du kan bestille noget godt at drikke fra baren, og i Urban Meadow Restaurant serveres både morgenmad, frokost og middag. Hotellet har også et træningsrum.

Hilton London Angel Islington ****

Hilton London Angel Islington er et moderne og elegant hotel, der ligger i det kosmopolitiske område lige nord for City, i det fashionable Islington-distrikt. I området omkring hotellet finder du flere trendy restauranter og barer. Med kun 5 minutters gang til Angel undergrundsstation har du nem adgang til centrale attraktioner i London.

Hotellets bar og restaurant er et afslappet og stilfuldt sted med indendørs og udendørs siddepladser. Her tilbydes der morgenmad, småretter og hovedretter. Hotellet har et motionsrum med konditionsudstyr.

Four Points Flex by Sheraton London Euston ****

Moderne hotel med central beliggenhed i den populære bydel Bloomsbury. Euston og King's Cross stationerne er blot en kort gåtur fra hotellet. Du kan gå til Oxford Street på 20 min.
Hotellets restaurant serverer morgenmad og i lobby baren kan du tage dig en drink eller en lille snack.