• Gratis wi-fi overalt på hotellet
fra6.890,-
Se tilgængelige værelser
skip links

Om hotellet

Angels Parga er et pænt hotel i udkanten af populære Parga. Her bor du i gåafstand til stranden og byens hyggelige havnepromenade og smalle gader, der byder på et bredt udvalg af restauranter, barer og butikker. Gå en tur langs med havet, slå dig ned med lidt god mad og drikke eller begiv dig op til borgen,...
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool
    Nej
  • Børnepool
    Nej
  • Bar
    Nej
  • Elevator
    Nej
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste centrum
    400 m
  • Nærmeste strand/badested
    600 m
1-værelses lejlighed med balkon

Om hotellet

Angels Parga er et pænt hotel i udkanten af populære Parga. Her bor du i gåafstand til stranden og byens hyggelige havnepromenade og smalle gader, der
byder på et bredt udvalg af restauranter, barer og butikker. Gå en tur langs med havet, slå dig ned med lidt god mad og drikke eller begiv dig op til borgen, hvorfra der er fantastisk udsigt
over Parga og omgivelserne.
Hotellet indbyder til en afslappende ferie i rolige omgivelser, og det gæstfri personale sørger for, at du føler dig godt tilpas. Angels Parga tilbyder stilrene og lyse lejligheder med moderne indretning og balkon.
Vil du se mere af Parga og de nærliggende byer, anbefaler vi, at du lejer en bil - der er mulighed for at parkere ved hotellet. Foretrækker du at tage med på en arrangeret udflugt, tilbyder Spies et godt udvalg både til lands og på havet.

Øvrig information

Bygget: 2005
Renoveret: 2023
Bygninger: 2
Etager: 3
Værelser/lejligheder: 9
Reception kl. 9-16
Bagageopbevaring
Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in, normalt med kontanter. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR

I perioden november-februar er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.

Hotellets officielle klassificering er 3.

Sådan bor du

Moderne indrettede lejligheder.
Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

1-værelses lejlighed med balkon

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 25-30
  • Kombineret soveværelse og opholdsstue
  • Mod omgivelserne

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Balkon
  • Stor dobbeltseng (kingsize)
  • Tv med lokale kanaler
  • Klinker
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt på forespørgsel
  • Køkkenniche (uden kogeplader)
  • Enkelt køkkenudstyr
  • Køleskab
  • Mikroovn
  • Brødrister
  • Elkedel
  • Espressomaskine
  • Hårtørrer
  • Toiletartikler
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 6

Pool og strand

Inde i Parga er der to strande: Krioneri og den mindre Piso Krioneri. Begge strande har grovkornet sand. I udkanten af byen begynder den kilometerlange Valtos-strand, som også har grovkornet sand. Cirka 3 km syd for Parga ligger Lichnos-stranden, som er 1 km lang og består af fint og groft sand.

Valtos-stranden

En cirka 1,5 km lang sten- og sandstrand, som ligger bag den venetianske borg set fra havnen. På stranden udlejes liggestole og parasoller, og her findes flere små tavernaer. Den nemmeste måde at komme dertil på er at følge trapperne op til borgen og tage gangbroen derfra ned til stranden. Man kan også tage en taxibåd fra havnen i Parga til stranden. Stranden er meget populær og bliver derfor hurtigt fyldt.

Krioneri-stranden

Stranden ligger midt inde i Parga og består af sand og sten. Liggestole, parasoller og vandcykler kan lejes. Lige syd for Krioneri ligger den mindre Piso Krioneri-strand, som er knap så velbesøgt.

Lichnos-stranden

Ligger 3 km syd for Parga. På stranden udlejes liggestole og parasoller, og der er også mulighed for at prøve forskellig slags vandsport. Man kommer nemt hertil med taxibåd, bil eller scooter. Man kan også vandre til stranden langs en fin natursti over bjerget.

Sarakiniko-stranden

Ligger cirka 13 km fra Parga, og det er nemmest at komme hertil med taxibåd fra Parga. Stranden består af sand og sten, og her er mulighed for at leje liggestole og parasoller samt prøve forskellige vandsportsaktiviteter. Her ligger også et par tavernaer, hvor man kan spise græsk frokost.

Beliggenhed og transfer

Ferieområde med lokaltrafik. Kuperet område med niveauforskelle på og uden for hotellet. Transferbussen afleverer og henter gæsterne og deres bagage cirka 130 meter fra hotellet.
  • Hotellet ligger i et ferieområde
  • Nærmeste centrum: 400 m Parga
  • Hovedcentrum: 400 m Parga
  • Nærmeste strand/badested: 600 m Krioneri-stranden
  • Lufthavn: 65 km Preveza
  • Transferbussen standser ved Taverna Dokos ved hovedvejen (ca. 130 m).
Asagia Road, Aristofanous
48060 Parga
+30 694 056 9850

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Parga. Transfer indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra lufthavnen Aktion uden for Preveza til hotellerne er fra ca. 1 time til 1 time og 45 minutter (ca. 70 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Nogle gange kører transferbussen via Ammoudia, og køretiden forlænges da med 15-30 minutter. Til tider skal der skiftes til bil/minibus i Parga, da det er svært for en større bus at køre helt frem til hotellerne. Til nogle hoteller går man det sidste stykke vej (bagagen transporteres) - læs mere i hotelbeskrivelsen. Det hænder, at transferen fra lufthavnen foregår med taxi eller minibus. Ventetid i lufthavnen kan forekomme. Lufthavnen er lille, og det kan derfor tage tid med bagagen ved ankomst og afrejse. Læs mere om transfer.

PRISER OG BESTILLING