Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Atlantica Mikri Poli Rhodes

  • All Inclusive indgår
  • Vandland
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
fra11.190,-
skip links

Om hotellet

Atlantica Mikri Poli Rhodes er et familievenligt All Inclusive-hotel, som byder på en både aktiv og afslappende ferie tæt på havet. Hotellets bekvemme beliggenhed uden for Kolymbia gør det også til et godt udgangspunkt for at udforske Rhodos, som er kendt for sine fine strande, charmerende byer og rige...
  • All Inclusive indgår
  • Vandland
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
  • Børnepools

Hotelfakta

  • Pool
    5 stk.
  • Børnepool
    2 stk.
  • Restaurant
    3 stk.
  • Bar
    4 stk.
  • Elevator
    Ja, delvis
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste centrum
    3,5 km
  • Nærmeste strand/badested
    150 m
  • Vandrutsjebane
    Ja
  • Vandrutsjebane i børnepool
    Ja
Vandland
Suite med to rum

Om hotellet

Atlantica Mikri Poli Rhodes er et familievenligt All Inclusive-hotel, som byder på en både aktiv og afslappende ferie tæt på havet. Hotellets bekvemme
beliggenhed uden for Kolymbia gør det også til et godt udgangspunkt for at udforske Rhodos, som er kendt for sine fine strande, charmerende byer og rige historie.
Hotellet har et stort poolområde
med flere forskellige pools til både børn og voksne, blandt andet en indbydende relaxpool og en overdækket pool til de yngste gæster. Her findes også et sjovt vandland med vandrutsjebaner, fontæner og legeområder, hvor såvel store som små kan plaske og boltre sig. Får du lyst til at bade i havet, ligger stranden i bekvem afstand fra hotellet.
Atlantica Mikri Poli Rhodes har et bredt udbud af restauranter og barer. Buffetrestauranten serverer internationale retter og temamiddage, og i de to a la carte-restauranter kan du nyde italienske og middelhavsinspirerede retter. Får du lyst til en snack eller lidt til den søde tand, kan du besøge crêperiet eller poolrestauranten, og i de fire barer kan du bestille alt fra forfriskende juice til elegante cocktails.
Kunne du tænke dig at træne i ferien, har hotellet en tennisbane og tilbyder også forskellige former for holdtræning og aktiviteter som volleyball og fodbold. Bagefter kan du forkæle dig selv med en afslappende spabehandling, og slut derefter gerne dagen af i amfiteatret, hvor der bydes på aftenunderholdning.
Atlantica Mikri Poli Rhodes tilbyder lyse dobbeltværelser, dobbeltværelser med to rum og rummelige suiter til op til fire personer.

Øvrig information

Bygget: 2004
Renoveret: 2023 (visse værelser)
Bygninger: 26
Etager: 3
Værelser/lejligheder: 302
Elevator, delvis (kun i hovedbygningen)
Reception
Bagageopbevaring
Safetyboks i receptionen
Minimarked
Vaskeriservice mod betaling
Møntvask mod betaling
Hæveautomat
Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Ladestander til elbil

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in, normalt med kontanter. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR

I perioden november-februar er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Lyse værelser og suiter.
Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Dobbeltværelse

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 20
  • Visse værelser ligger under stueplan
  • Balkon eller terrasse (visse i stueplan)
  • Mod omgivelserne
  • Enkeltsenge i nogle værelser
  • Lille dobbeltseng/grandlit i nogle værelser
  • Dobbeltseng kingsize i nogle værelser
  • Ekstra opredning i sammenklappelig seng eller sovesofa
  • Badekar med bruser

Dobbeltværelse med to rum og balkon

  • Til 2-4 personer, heraf 1 barn
  • Størrelse (m²): 29
  • Soveværelse og opholdsstue med skydedør imellem
  • Visse værelser ligger under stueplan
  • Balkon (visse i stueplan)
  • Mod omgivelserne
  • Enkeltsenge i nogle værelser
  • Lille dobbeltseng/grandlit i nogle værelser
  • Dobbeltseng kingsize i nogle værelser
  • Ekstra opredning i sovesofa eller enkeltseng
  • Bruser eller badekar med bruser

Dobbeltværelse med to rum og balkon mod havet

  • Til 2-4 personer, heraf 1 barn
  • Størrelse (m²): 29
  • Soveværelse og opholdsstue med skydedør imellem
  • Balkon (visse i stueplan)
  • Mod havet
  • Enkeltsenge i nogle værelser
  • Lille dobbeltseng/grandlit i nogle værelser
  • Dobbeltseng kingsize i nogle værelser
  • Ekstra opredning i sovesofa eller enkeltseng
  • Bruser eller badekar med bruser

Dobbeltværelse med to rum og balkon mod poolområdet

  • Til 2-4 personer, heraf 1 barn
  • Størrelse (m²): 29
  • Soveværelse og opholdsstue med skydedør imellem
  • Balkon (visse i stueplan)
  • Mod poolområdet
  • Enkeltsenge i nogle værelser
  • Lille dobbeltseng/grandlit i nogle værelser
  • Dobbeltseng kingsize i nogle værelser
  • Ekstra opredning i sovesofa eller enkeltseng
  • Bruser eller badekar med bruser

Suite med to rum

  • Til 2-4 personer, heraf 1 barn
  • Størrelse (m²): 32-38
  • Soveværelse og opholdsstue
  • Balkon eller terrasse (visse balkoner er i stueplan)
  • Mod omgivelserne
  • Lille dobbeltseng/grandlit i nogle værelser
  • Dobbeltseng kingsize i nogle værelser
  • Ekstra opredning i sovesofa
  • Bruser eller badekar med bruser

Dobbeltværelse med to rum superior

  • Til 2-4 personer, heraf 1 barn
  • Størrelse (m²): 32
  • Soveværelse og opholdsstue
  • Balkon eller terrasse (visse balkoner er i stueplan)
  • Mod omgivelserne
  • Lille dobbeltseng/grandlit i nogle værelser
  • Dobbeltseng kingsize i nogle værelser
  • Ekstra opredning i sovesofa
  • Bruser eller badekar med bruser

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Tv med satellitkanaler
  • Klinker
  • Safetyboks
  • Køleskab (lille)
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Hårtørrer
  • Toiletartikler
  • Rengøring pr. uge: 6

Mad og drikke

Atlantica Mikri Poli Rhodes har et bredt udbud af restauranter med servering af såvel international buffetmad og elegante italienske middage som lækre snacks og søde fristelser i crêperiet – her findes noget for enhver smag. Når tørsten melder sig, kan du slå dig ned i en af de fire barer og blandt andet nyde en forfriskende drink ved poolen eller din favoritcocktail i hovedbaren.
  • Blue Moon Main Bar kl. 8-01
  • Upper Pool Bar kl. 10-18
  • Refresh Pool Bar kl. 9-24
  • Mediterraneo By Day med enkle snacks kl. 10.30-17.30
  • Buffetrestauranten Laurel serverer internationale retter til enkel morgenmad kl. 6-7, morgenmad kl. 7-10.30, frokost kl. 12.30-14.30 og temamiddage kl. 18.30-21.30
  • A la carte-restauranten Gustoso serverer elegante italienske retter til aftensmad kl. 18.30-21.30
  • A la carte-restauranten Mediterraneo serverer middelhavsretter til aftensmad kl. 18.30-21.30 (indgår ikke i All Inclusive)
  • Pool House serverer pizza, pasta, risotto og salater fra buffet kl. 12.30-15.30
  • Crêperie med bagværk, vafler, crepes og is kl. 10-22
  • Bordbestilling i a la carte-restauranterne
  • Pæn påklædning (mænd skal bære lange bukser om aftenen)
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • All Inclusive indgår

I hotellets All Inclusive indgår:

  • Morgenmad, frokost og aftensmad i buffetrestauranten Laurel
  • Enkle retter til frokost i Pool House
  • Vand og sodavand samt lokal øl og vin til frokost og aftensmad
  • Én middag pr. uge i a la carte-restauranten Gustoso
  • Snacks som salat, frugt, sandwich og kage i Mediterraneo By Day og Upper Pool Bar
  • Bagværk, vafler, crepes og is i Crêperie
  • Vand og sodavand samt alkoholfri og alkoholholdige drikkevarer i Blue Moon Main Bar, Upper Pool Bar og Refresh Pool Bar
  • Sodavand fra bestemt sodavandsstation ved vandlandet kl. 10.30-17.30
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Atlantica Mikri Poli Rhodes byder på et poolparadis for både børn og voksne. Her kan du nyde kølende dyp i flere forskellige pools for alle aldre, og her findes også en hyggelig relaxpool. De yngste gæster har desuden adgang til en overdækket babypool - perfekt til leg og plask. Der er både liggestole og parasoller på poolområdet, ligesom der tilbydes gratis poolhåndklæder for at gøre din ferie ekstra bekvem.
  • Main Pool 1000 m² (60-290 cm dyb)
  • Upper Pool 500 m²
  • Sea Side Pool 180 m²
  • Relaxpool 200 m² (60-140 cm dyb)
  • Pool i vandlandet 70 m² (10-140 cm dyb)
  • Børnepool 50 m² (60 cm dyb)
  • Overdækket babypool 10 m² (40 cm dyb)
  • Overdækket børnepool
  • Vandland
  • Vandrutsjebane
  • Vandrutsjebane i børnepool
  • Liggestole ved poolen (mod betaling på stranden)
  • Parasoller ved poolen (mod betaling på stranden)
  • Poolhåndklæder

Vandland

Atlantica Mikri Poli Rhodes har et sjovt vandland med masser af spænding og leg for både store og små. Få kildren i maven i en af de store vandrutsjebaner eller bliv kølet af under en af de sjove vandtønder eller fontæner. Der findes også små legeområder og rutsjebaner, hvor de alleryngste gæster kan lege og plaske.
Strandene i Kolymbia er opdelt i større og mindre klippefyldte bugter, hvor der er gode muligheder for snorkling. Vandet er som regel meget klart, da strandene består af groft sand og småsten, som ikke hvirvler op fra bunden og gør vandet uklart. Liggestole og parasoller kan benyttes mod betaling, og flere steder ligger der små tavernaer og strandbarer.

Cirka 4 km fra Kolymbia ligger den smukke strand Tsambika, der er lavvandet og uden hverken bølger eller understrømme. Lokalbussen standser 2 km fra stranden.

Træning og aktiviteter

Hotellet tilbyder både underholdning og en lang række aktiviteter. Start dagen med tempofyldt vandgymnastik, spil en kamp på tennisbanen eller prøv kræfter med dart, fodbold og volleyball. Du kan også deltage i holdtræning, og vil du træne på egen hånd, findes et motionsrum og en udendørs motionsbane. Kunne du tænke dig lidt ekstra selvforkælelse, kan du besøge hotellets spaafdeling, hvor der tilbydes forskellige velgørende behandlinger.
  • Motionsrum med 4 maskiner (40 m²)
  • Udendørs motionsbane
  • Spaafdeling mod betaling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Vandgymnastik
  • Holdtræning
  • Tennisbane
  • Underlag: Kunstgræs
  • Tennisudstyr
  • Bordtennis mod depositum
  • Fodbold
  • Volleyball
  • Billard mod betaling
  • Underholdning

Børn og unge

Hotellets internationale børneklub har engelsktalende personale og er for børn i alderen 4-17 år. Her kan børnene møde nye venner, lege og deltage i forskellige sportsaktiviteter.
  • International børneklub
  • Mini Disco
  • Legeplads

Beliggenhed og transfer

Ferieområde med lokaltrafik. Trapper og niveauforskelle på og uden for hotelområdet.
  • Hotellet ligger tæt på strand/badested
  • Nærmeste centrum: 3,5 km Kolymbia
  • Hovedcentrum: 30 km Rhodos by
  • Nærmeste strand/badested: 150 m Kolymbia
  • Afstand til nærmeste offentlige transport: 150 m (busstoppested)
  • Nærmeste lufthavn: 28 km Rhodos
  • Transferbussen standser uden for hotellet.
Kolymbia Afandou
85103 Rhodos
+30 22410 56070
info.mikripolirhodes@atlanticahotels.com

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Kolymbia. Transfer indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Rhodos Lufthavn til dit hotel er fra ca. 50 minutter til 1 time og 10 minutter (ca. 30 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Nogle gange kører bussen via andre rejsemål, og transferen kan da tage op til 2 timer. Læs mere om transfer.

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

PRISER OG BESTILLING