Seniorejse til Albanien
Hvornår: 23/9 - 30/9 2026
Pris: 8.895,- pr. person alene i værelset / 6.995,- pr. person i delt dobbeltværelse
Afrejse fra: København
Fællesskab og oplevelser i Saranda, Albanien
Drømmer du om at rejse, men vil du samtidig gerne dele oplevelserne med andre? Så tag med på denne hyggelige ferie til Saranda i Albanien, hvor fællesskabet er i centrum.
På turen nyder vi fællesskabet, men du bestemmer selv, hvordan du vil bo. Vælg dit eget værelse for ekstra privatliv – eller del med en ven og få en hyggelig oplevelse sammen. Du bor på det charmerende hotel Apollon, som ligger ideelt tæt ved stranden og i gåafstand til Sarandas stemningsfulde centrum. Her finder du et stort udvalg af butikker, restauranter og underholdning, der indbyder til både afslapning og oplevelser.
Fokus på fællesskab
På denne rejse er der arrangeret følgende for fællesskabet i gruppen:
- Velkomstmøde
- Fælles spisning om morgenen i hotellets buffetrestaurent
- Fællesspisning om aftenen fra menu i hotellets a la carte-restaurant
Hvem er rejsen for?
Rejsen er for dig, der nyder samværet med rejsefæller fra tidligere ture, eller blot ønsker at rejse sammen med en ven eller veninde. Du kan også vælge at rejse alene og stadig være en del af fællesskabet i gruppen. Så længe du er åben over for nye bekendtskaber og har lyst til at være social med de andre deltagere, er du hjerteligt velkommen.
Er det første gang du rejser alene, og kender du ikke andre, da skal du vælge en af vores "ferie alene sammen med andre" rejser.






Program
Onsdag den 23/9 – Ankomst og velkomst
Efter ankomst til Albanien henter du din bagage og møder Spies' guider i ankomsthallen. De vil vise dig hen til bussen, som kører dig til hotellet. Transporttid: ca. 2 timer og 30 minutter (ca. 150 km), alt efter trafikken og antal hotelstop. Køreturen går gennem noget af Albaniens flotteste landskab med bjerge, kyststrækninger og små landsbyer. Det er en oplevelse i sig selv og giver et godt første indtryk af landet. Omkring halvvejs gør bussen holdt, så du kan købe drikkevarer og snacks eller benytte toilettet.
Kl.18: Velkomstmøde. Vi mødes i receptionen. Guiden vil gennemgå ugens program og de muligheder, der er i området. Vi får mulighed for at hilse på alle i gruppen.
Kl.19: Fællesspisning i a la carte-restauranten.
Torsdag den 24/9
Kl. 8: Fælles morgenmad ved reserverede borde for dem, der vil spise sammen.
Dagen på egen hånd.
Kl.19: Fællesspisning i a la carte-restauranten ved reserverede borde.
Fredag den 25/9
Kl. 8: Fælles morgenmad ved reserverede borde for dem, der vil spise sammen.
Fælles udflugt: Albansk aften udflugten kan bestilles hjemmefra eller tilkøbes hos guiden på velkomstmødet.
Kl.19: Fællesspisning i a la carte-restauranten ved reserverede borde.
Lørdag den 26/9
Kl.8: Fælles morgenmad ved reserverede borde for dem, der vil spise sammen.
Dagen på egen hånd.
Kl.19: Fællesspisning i a la carte-restauranten ved reserverede borde.
Søndag den 27/9
Kl. 8: Fælles morgenmad ved reserverede borde for dem, der vil spise sammen.
Fælles udflugt: Gjirokastërs hemmeligheder udflugten kan bestilles hjemmefra eller tilkøbes hos guiden på velkomstmødet.
Kl.19: Fællesspisning i a la carte-restauranten ved reserverede borde.
Mandag den 28/9
Kl. 8: Fælles morgenmad ved reserverede borde for dem, der vil spise sammen.
Fælles udflugt: Butrint - antik historie og gårdbesøg udflugten kan bestilles hjemmefra eller tilkøbes hos guiden på velkomstmødet.
Kl.19: Fællesspisning i a la carte-restauranten ved reserverede borde.
Tirsdag den 29/9
Kl. 8: Fælles morgenmad ved reserverede borde for dem, der vil spise sammen.
Dagen på egenhånd.
Kl.19: Fællesspisning i a la carte-restauranten ved reserverede borde.
Onsdag den 30/9 - Hjemrejse
kl. 8: Fælles morgenmad ved reserverede borde for dem, der vil spise sammen.
Check-ud og hjemrejse.
To dage før hjemrejsen modtager du en SMS fra Spies med information om, hvornår bussen henter jer og kører jer til lufthavnen.
Denne rejse er skræddersyet til dig, der gerne vil have oplevelser på egen hånd, men samtidig ønsker fællesskab og tryghed med andre rejsende. Sammen skaber vi minder for livet!
Praktisk information
Prisen er 8.895,- pr. person alene i værelset
Kender du en af de øvrige deltagere på rejsen, har I mulighed for at dele et dobbeltværelse.
Prisen er 6.995,- pr. person i delt dobbletværelse
I prisen indgår:
- Flyrejse med Sunclass Airlines t/r
- 15 kg indtjekket bagage samt 5 kg håndbagage
- Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
- Hotelophold i enkeltværelse med begrænset havudsigt
- Halvpension
Valgfrie tilkøb:
- Mad på flyet t/r: 218,-
- Afbestillingsforsikring: 299,-
- Rejseforsikring: 350,-
Udflugter:
- Albansk aften: 455,-
- Gjirokastërs hemmeligheder: 340,-
- Butrint - antik historie og gårdbesøg: 415,-
Værd at vide
Rejsen bliver gennemført ved min. 10 deltagere. Der er plads til maks. 20 deltagere på rejsen.
Her skal vi bo
Apollon
Apollon er et hyggeligt og indbydende hotel med en god beliggenhed ved stranden. Hotellet er velegnet til dig, der gerne vil være tæt på Sarandas livlige byliv med restauranter, barer og caféer - og samtidig kunne nyde sol og strand.







Om flyrejsen

Vi flyver direkte med vores eget flyselskab Sunclass Airlines.
Afrejse fra København kl. 07.30 med ankomst i Vlora kl. 10.10.
Hjemrejse fra Vlora kl. 20.45 med ankomst i København kl. 23.30.
Vi tager forbehold for ændringer i flytiderne.
Spørgsmål og yderligere information
Spies Gruppe & Konference
Tlf.: 7070 1051 (mandag-fredag kl. 10-12)
- Bestilling af rejsen skal foretages online her på siden.
- Rejsen kan betales med kreditkort/MobilePay eller på giro.
- Billetten bliver sendt til dig på mail.
- Programmet bliver sendt til dig på mail 1-2 uger før afrejsen.
- På rejsen får du besked på SMS, hvis der er vigtig information angående hjemrejsen.

