Mad- og vinrejse til Madeira
Hvornår: 12- 19 april 2027
Pris fra: 11.695,- pr. person i delt dobbeltværelse
Pris fra: 12.645,- pr. person alene i værelset
Afrejse fra: København
Tag med på en smagfuld rejse til Madeira, hvor vi kombinerer øens storslåede natur med lokale madtraditioner, vin og autentiske oplevelser.
I løbet af ugen oplever vi både Funchals hyggelige gader og markeder, den dramatiske vestkyst, de grønne bjerge mod øst og en af Madeiras berømte levadaer. Undervejs smager vi på øens specialiteter – fra Madeira-vin, poncha og rom til lokale retter og søde fristelser.
Vi har sammensat et varieret program med både hel- og halvdagsudflugter, så der også bliver tid til afslapning og oplevelser på egen hånd. Ugen rundes af med en traditionel Madeira-aften med lokale retter, musik og folklore.
En rejse for dig, der gerne vil opleve, smage og komme tættere på det autentiske Madeira – i godt selskab med andre.
Praktisk information
Dette indgår:
- Flyrejse med Sunclass Airlines
- 15 kg bagage samt 5 kg håndbagage
- Transport lufthavn–hotel t/r
- Dansk rejseleder
- Hotelophold
- Morgenmad hver dag
- Velkomstmiddag
- Traditionel aften med lokale smagsoplevelser og folklore
- Levadavandring med lokale smagsoplevelser
- Halvdagstur i Funchal: Markeder og Madeira-vin
- Heldagstur mod øst: Bjerge, traditioner og øens smagsoplevelser
- Heldagstur mod vest: En naturskøne udsighter med lokale smagsoplevelser.
Dagsprogram
Velkomst
Vi ankommer til Maderia, og checker in på hotellet.
Om aftenen er der velkomstmiddag på en lokal restaurant, hvor vores gruppeleder, Kira Løve vil fortælle om ugens program.

Funchal, lokale smage og Madeira-vin
I dag skal vi opleve Funchal og smage os gennem nogle af Madeiras specialiteter. Vi går gennem byen og besøger blandt andet Santa Catarina-parken, den historiske bymidte og det farverige Mercado dos Lavradores.
Undervejs smager vi på Madeira-vin og lokale specialiteter som bolo do caco, traditionelle kager og marmelader samt chokolade med smage fra Madeira.

Vestmadeira, Porto Moniz og lokale smage
Vi tager på heldagsudflugt langs Madeiras spektakulære vestkyst med stejle klipper, grønne bjerge og imponerende udsigter over Atlanterhavet.
I Porto Moniz holder vi frokostpause og smager på traditionelle retter fra Madeira. På vejen tilbage besøger vi Cabo Girão, en af Europas højeste havklipper, og den charmerende fiskerby Câmara de Lobos, hvor vi smager den lokale specialitet Nikita.

Levadavandring og lokale delikatesser
I dag venter en let og smuk vandretur langs en af Madeiras berømte levadaer. Vi går ca. 2,5 km langs Levada dos Tornos gennem det frodige landskab i Paradise Valley.
Efter turen besøger vi et hyggeligt lokalt tehus, hvor vi nyder ost og charcuteri sammen med Madeira-vin, hjemmelavet sød kartoffelbrød, marmelade og frisk frugt.

Østmadeira, bjerge og øens smage
Vi tager mod den østlige del af Madeira og oplever nogle af øens mest imponerende landskaber. Turen går blandt andet til Pico do Arieiro i 1.818 meters højde, Ribeiro Frio og Santana med de karakteristiske stråtækte huse.
Vi spiser en traditionel frokost og besøger Porto da Cruz, hvor vi hører om øens sukkerrør og romproduktion og naturligvis får mulighed for at smage. Dagen byder også på udsigter ved det dramatiske Ponta de São Lourenço.

Traditionel Madeira-aften med middag og folklore
Vi har dagen på egen hånd, inden vi om aftenen mødes til en hyggelig afslutningsmiddag med Madeiras smage og traditioner.
Vi får blandt andet bolo do caco, milho frito og den klassiske espetada – mørt oksekød grillet på spyd. Under middagen oplever vi traditionel musik, farverige dragter og madeirisk folkedans. En festlig aften med masser af lokal stemning.

Fridag
I dag er der ingen planlagte aktiviteter, og dagen er helt din egen. Slap af ved hotellet, gå på opdagelse i Funchal, shop lidt, find en hyggelig restaurant eller brug dagen på lige det, du har lyst til.







Rejseleder
Kira Løve
På rejsen til Madeira er Kira Løve jeres gruppeleder og følger gruppen gennem ugens oplevelser. Kira har et indgående kendskab til Madeira og deler undervejs ud af sin store viden om øen, dens natur, kultur og lokale traditioner.
Kira har selv boet og arbejdet på Madeira og kender derfor øen langt ud over de klassiske turistoplevelser. Hun har et særligt kendskab til Madeiras enestående flora og fauna, de berømte levadaer og mange af øens små og store seværdigheder. Derudover har hun stor interesse for Madeiras lokale mad- og vinkultur og kan fortælle om de traditioner og råvarer, vi møder undervejs.
Kira har gennem mange år været en trofast samarbejdspartner for Spies og har stor erfaring med at være vært og gruppeleder på vores rejser. Med Kira som gruppeleder får I derfor ikke blot selskab på turene, men også masser af lokal viden, gode historier og tips til Madeira – så I får endnu mere ud af både de planlagte oplevelser og tiden på egen hånd.

Her skal vi bo
På rejsen kan du vælge imellem to forskellige hoteller
Mimosa Studio
Mimosa Studio Hotel et hyggeligt, men ældre lejlighedshotel beliggende i området Lido uden for Funchal. En stejl bakke fører op til hotellet, som ligger højt med smuk udsigt over omgivelserne. Hotellet har en lille solterrasse, hvor du kan koble af ved poolen og bestille en forfriskning i poolbaren. Gæster på Mimosa Studio Hotel er velkomne til at benytte spaafdeling og indendørspool på søsterhotellet Dorisol Buganvilla.
Læs mere om hotellet her.
Girassol
Girassol er et velfungerende hotel med en god beliggenhed i Lido-området, hvor der ligger restauranter, et par barer og en række butikker. Fra hotellet er der også gåafstand til Lido-havbadet.. Girassol har en dejlig have, og fra poolområdet er der udsigt over havet. Her kan du slappe af ved en af hotellets pools eller besøge hotellets spaafdeling, og får du lyst til en bid mad, har hotellet både en buffetrestaurant og en poolbar.
Læs mere om hotellet her.






Praktisk information
Vær opmærksom på:
- Maks. 18 deltagere pr. gruppe
- Rejsen gennemføres ved minimum 10 deltagere
- Halvdagsturene varer ca. 4 timer.
- Heldagsturene varer ca. 8 timer.
Turistskat:
Myndighederne på Madeira opkræver en turistkat på 2 EUR pr. person/nat uanset hotelkategori. Skatten betales direkte til hotellet.
Levada vandringen:
Vi anbefaler, at du medbringer en fleecejakke og en vindjakke samt gode gåsko der sidder fast på foden.

Om flyrejsen
Vi flyver direkte med vores eget flyselskab Sunclass Airlines.
Afrejse fra København kl. 09.10, ankomst på Madeira kl. 13.10.
Hjemrejse fra Madeira kl. 14.40, ankomst i København kl. 20.15.
Vi tager forbehold for flytidsændringer. Se de aktuelle tider på din rejse i Spies' app eller på
Spørgsmål og yderligere information
Bestilling og betaling
Bestilling af rejsen foretages nemt og trygt online via tilmeldingslinket her på siden.
Du betaler på spies.dk/minside med kort, eller mobilepay.
Din billet sendes til dig via e-mail.
SPIES Tema & Grupperejser
Tlf: +45 70701051 (mandag - fredag kl. 10-12)
Mail: temarejser@spies.dk

